Har du forandringsgalskab, og kan du langtidslede?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Ledelseskommunikation er en vigtig bestanddel af det at være leder. Det er ikke nok at tage de rigtige beslutninger eller at regne på de rigtige tal. Beslutningerne og beregningerne skal også kommunikeres ud til de ansatte. En tavs leder kan ikke lede.

Ledelseskommunikation tjener mange forskellige funktioner. Den skal informere om virksomheden, dens vision og værdier, motivere medarbejderne, vise, hvem lederen er som person – og skabe mening på tværs af alle funktionerne.

Der findes situationer, hvor ledelseskommunikationen er særlig vigtig, ja, ligefrem vital. Det gælder ikke mindst planlagte forandringer, hvor der er et særligt pres på meningsskabelsen i organisationen.

Der er i tidens løb kommet mange forslag til, hvordan lederens kommunikation kan gøres mere vedkommende og effektiv. For 15 år siden var det storytelling, den strategiske anvendelse af menneskets evne til at fortælle historier, som var i vælten. I dag er det framing, som tiltrækker sig opmærksomhed, dvs. evnen til at ”indramme” og skabe social virkelighed for andre mennesker.

Denne klumme vil komme med et forslag, der går lidt i samme retning, men som måske er lidt mere håndgribeligt, nemlig at lederne får lavet et leksikalsk eftersyn af deres kommunikation. Det handler kort sagt om ord. Hvordan har de ord, du anvender, det? Er de ved at vise tegn på slitage? Trænger du til at få nogle nye ord ind i din kommunikation?

Ord eller navne er små kombinationer af udtryk og indhold, som vi ofte overser. Man kan som bekendt ikke slå sig på ordet hammer, men mindre kan også gøre det. Ord virker. En virksomheds omdømme kan ligge i et navn, hævdede George Fombrun fra Reputation Institute for præcis 20 år siden.

Det samme kan man sige om den politik, som et politisk parti markedsfører siig på. Hvem husker ikke udtrykket betalingsring og de problemer, det voldte den nye socialdemokratisk ledede regering.

Slidte ord er ord, som gør modtageren træt og ligegyldig over for det emne, som afsender ellers gerne vil tale om. Det kan være floskler, ord, som har nået deres udløbsdato, eller bare udtryk, der er blevet anvendt for mange gange. Bruger man for mange af disse ord, bliver ledelseskommunikationen til ”CEO speak”. Og det har hverken lederen eller de ansatte noget ud af.

Slidte ord er ord som f.eks. ansvarlig, bæredygtig, klimaforandring, innovativ eller medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Linkedin laver en liste over de mest brugte ord i profilerne. Mange af disse ord er slidte eller overbrugte.

Nye ord er derimod ord, som overrasker modtageren og får nye og uventede sider af virkeligheden til at træde frem. De engagerer modtageren og fastholder deres opmærksomhed. Det kan være neologismer eller hidtil usete kombinationer af udtryk.

Nye ord er ord som f.eks. langtidsledelse, forandringsgalskab, medarbejderramt og konsulentfærdig.

Hvordan kommer man så i gang med det foreslåede leksikalske eftersyn af ledelseskommunikationen?

Det letteste ville jo være, hvis der fandtes en maskine eller software, der automatisk kunne generere nye ord. Hjemmesiden GodtOrdIgen.dk leverer en sådan ydelse, men er ikke rettet specifikt mod erhvervslivet. Desværre.

Nej, der er ikke andet for, end at man selv går i gang. Spørg først dine kolleger på ledelsesgangen eller dine medarbejdere i produktionen (hvis du tør), eller lav din egen personlige liste. Bruger jeg ord, der er slidte eller overbrugte? I givet fald hvilke ord?

Forsøg dernæst selv at konstruere eller opfinde de nye ord, som du selv eller andre i virksomheden mener, du har brug for. Det er ikke sikkert, det går så hurtigt til at begynde med, men øvelse gør mester.

Gentag evt. processen på det organisatoriske plan. Det skærper den kommunikative opmærksomhed.

En leder skal kendes på de ord, som han eller hun anvender.