Karakterkrav løser næppe gymnasiets problemer

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

I debatten om gymnasiereformen har hovedfokus været på karakterkravet. Men jeg vil egentlig godt udvide perspektivet i forhold til, hvad vi skal se på, når vi optager unge på uddannelser, så de kan få det mest udbytterige forløb. Vi skal øge fokus på, hvordan vi afstemmer forventninger med de studerende og skaber en kultur, der giver dem lyst og vilje til at gennemføre en uddannelse.

I disse dage afholder vi optagelsesworkshop på Kaospiloterne. I tre dage arbejder ansøgerne med konkrete opgaver i grupper, mens de bliver observeret af førsteårsstuderende og medarbejdere. Det giver folk en chance for at vise noget andet af dem selv, end det en karakter på et stykke papir viser. Processen er grundig og tidskrævende, både for vores organisation og ansøgerne.

Men udover at give os et indblik i de unges motivation og egnethed, giver det også dem selv en mulighed for at forstå, om studiet er noget for dem. Vi har altid nogle stykker, som efter workshoppen takker for en god oplevelse, men har fundet ud af, at studiet ikke er det rette for dem. Og det er nok værd at bruge tre dage på at finde ud af, i stedet for et eller flere semestre. Forventningsafstemninger af denne type – også i mindre skala end en tredages workshop – mener jeg, giver mindre frafald.

Jeg synes også, at det er vigtigt at se på hvilken kultur, man danner på en uddannelsesinstitution for, at de studerende får lyst til og ambition om at fortsætte. Når de studerende får et fællesskab, som udvikler dem, føler de et større tilhørsforhold og ansvar, ikke blot for deres egen udvikling, men også deres medstuderendes. Optagelsesworkshoppen fungerer hos os også som kulturdannende, fordi hele skolen går sammen om opgaven, og de nuværende studerende er med til at danne rammerne og optage deres nye medstuderende.

De fleste oplever undervejs i en uddannelse tvivl og spekulationer – »er det nu den rette fremtid, jeg er ved at danne for mig selv? Passer jeg ind her? Osv.« Det er afgørende at støtte og udvikle de studerendes evne til at finde deres egen retning, så de kan danne sig en ide om hvilken fremtid, de vil være en del af og endda med til at skabe.

En uddannelse handler altså ikke kun om faglige færdigheder, det handler også om at finde mening i det, man laver undervejs på studiet. Sådan sikrer vi, at de studerende får en vision for deres fremtidige virke, der også får dem igennem de dage, hvor de har mest lyst til at slippe det hele og opgive studiet. For det er helt sikkert, at der for alle vil være sådanne stunder, og det er de dage, at mål og mening skal stå så stærkt, at det får de studerende til at tage handsken op igen.