Konservativ rokade skubber Samuelsen i armene på Løkke

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Mens Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl tænder op under skatteslagsmålet blandt de borgerlige, ændrer De Konservative på partiets holdopstilling. Det kan nemt få stor betydning for alliancerne i blå blok.

De Konservative har valgt Mette Abildgaard som ny politisk ordfører. Det skal ses som et internt skulderklap til den ene del af trioen, der tronede frem i det improviserede pressemøde under 'gyllegate', hvor K ønskede at vise, at de kunne lægge magt bag ordene. Her stod hun sammen med Rasmus Jarlov og partileder Søren Pape både fysisk og symbolsk.

Nu er hun trådt ind i toppen af K. Selvom man ikke skal overfortolke, viser det, at K fører den aggressive linje videre. Mette Abildgaard var en af bannerførerne for K’s nye grønne vilje, og hun repræsenterer en anden vej end direkte konkurrence med LA om de mest liberale vælgere. K's nye holdopstilling kan betyde, at partiets krav og strategi til finansloven kommer til at adskille sig en del fra Liberal Alliances.

Netop Liberal Alliance afholdt for nyligt landsmøde. Fra talerstolen rakte en partileder i topform hånden frem og ønskede hverken at skyde på eller kritisere regeringen. Man fornemmede et parti, der gjorde sig klar til den helt store test på krav og ønsker: Skattelettelser og finansloven for 2017.

Med et K – der på mange måder politisk er helt enige med LA – men i øjeblikket bevæger sig i en anden retning, kigger LA-toppen sig om efter både symbolske og reelle alliancer. LA fik sænket registreringsafgiften ved sidste års finanslov, og satte dermed et afgørende aftryk på den endelige aftale. Men det ligger i kortene, at der skal reelle skattenedsættelser på banen, hvis LA skal gå ud af dette års forhandlinger og stå tilbage som et parti med solid politisk indflydelse.

Det kan være svært at se, at partiet skal gå inde i en alliance med enten K eller DF. Og selv om Socialdemokratiet og partiets finansordfører Benny Engelbrecht ikke har været kategorisk afvisende over for en skattereform, der inkluderer skattelettelser, er den naturlige alliancen ikke her.

LA står derfor mere og mere som et parti, der ønsker at række hånden ud og søge alliancen med Venstre. Som formand Anders Samuelsen sagde på landsmødet: »Vi kunne sagtens finde hinanden i et borgerlig-liberalt samarbejde, hvor der er plads til de Konservative, plads til Dansk Folkeparti, plads til Liberal Alliance og plads til Venstre. Noget der sammen gav et perspektiv«.

At være i regering sammen kræver om noget, at man nærmer sig hinanden. Og at man er i stand til at skrue ned for den ultimative retorik, som LA ellers har været eksponent for. Spørgsmålet er, om landsmødet var starten til etableringen af en ny alliance mellem V og LA?

Alliancen mellem V og LA er i hvert fald kun blevet mere sandsynlig, efter at Thulesen Dahl onsdag meldte hus forbi og forsøgte at kværke ethvert håb om en skattereform inden næste valg. Uanset hvad det ender med på den lange bane, er det dog ingen tvivl om, at LA må levere på den korte bane: Skattelettelserne skal på bordet senere på året.

Af Mads Christian Esbensen, klummeskribent på Finans. Mads Christian er cand.scient.pol., forfatter til flere bøger om spin og lobbyisme og er direktør i Policy Group, en lobbyvirksomhed. Mads Christian Esbensen kan kontaktes på mce@policygroup.dk og tweetes på @MceMads.