Skyder centralbankerne med løst krudt?
Vi er ved at nå til vejs ende for pengepolitikken, lød det fra den tidligere schweiziske centralbankchef på et investormøde i Davos i sidste uge. Nu må reformer og finanspolitikken tage over. Det er svært at være uenig
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Sidste uge var jeg i Davos. Det lyder lidt som starten til et postkort fra Schweiz, men udover den friske luft og de majestætiske bjerge, havde byen også samlet nogle af verdens største investorer til vores UBS Investment Summit. Alle deltagerne havde perspektiver på verdensøkonomien, og hvor man bør sætte sine spareskillinger.
Det største tema under konferences var centralbankerne. Har cheferne i de toneangivende centralbanker stadig mulighed for at påvirke de finansielle aktivers priser, den økonomiske tillid og deres valutakurser - også selvom det sidste ikke altid er et officielt mål i sig selv? Man kan blot skele til Japan og se det seneste eksempel på en mindre succesfuld pengepolitik: Bank of Japan rykkede renten i negativt territorium, men det prellede af på valutafronten. Den japanske yen er steget 13 pct. mod amerikanske dollars siden årets start. Er det mon et tegn på nye tider, hvor vi kan bero mindre på centralbankerne?
Den tidligere schweiziske centralbankchef, Philipp Hildebrand, var på scenen i Davos. Hildebrand sagde, at arsenalet fra verdens centralbanker endnu ikke er udtømt, men at man kun kommer et stykke - og ikke længere med pengepolitikken. I sidste ende skal den økonomiske politik og reformer spiller sammen med pengepolitikken for at opnå de ønskede resultater. Det lyder meget rigtigt. Men hvad betyder det mon altsammen?
Hildebrand [den tidligere schweiziske centralbankchef, red.] sagde, at arsenalet fra verdens centralbanker endnu ikke er udtømt, men at man kun kommer et stykke - og ikke længere med pengepolitikken.Mark Andersen, chef for europæisk investeringsstrategi i den schweiziske bank UBS.
Først og fremmest har negative renter i et land som Schweiz betydet en historisk efterspørgsel efter de store tusindfranksedler. Ryger de mon under hovedpuden? Og i Japan er salget af pengeskabe steget. På den lidt mere seriøse front, er obligationsrenterne fortsat faldet de fleste steder, specielt for virksomhedsobligationer, hvor kurserne er steget markant som en konsekvens deraf. Den trend tror vi godt kan fortsætte i steder som Europa, hvor Den Europæiske Centralbank også køber med, og hvor de såkaldte high yield obligationer fortsat har et godt afkastpotentiale med få konkurser i horisonten blandt virksomhederne.
Risikobilledet har også ændret sig i samtalerne, hvor et kollaps i Kina ikke længere ses som en overhængende risiko, men hvor Storbritanniens EU-valg den 23. juni ses som det næste potentielle bump på investorvejen. Trods dette risikobilleder ser vi dog stadig aktier - og specielt i USA - med en god upside.
