Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Kære bank: »Hvis du var en ludobrik, ville du så være slået hjem nu?«

Massive fremskridt indenfor finansiel teknologi og nye innovative startups truer med at sende de gammeldags banker på møddingen.

Ida Auken, erhvervsordfører Radikale Venstre.

Spørgsmålet stammer fra en af dansk komediefilms største succeser: 'Den Eneste Ene' fra 1999. Men spørgsmålet er ligeså relevant at stille banker verden over i 2016. Bankerne føler sig helt sikkert ikke som ludobrikker. Ej heller som Blockbuster – den nu hedengangne videotjeneste, der blev totalt udkonkurreret af digital streaming, fordi tjenester som Netflix bare gør det nemmere og billigere. Alligevel er det netop det, bankerne er. Eller måske snarere: Det er, hvad de er i fare for at blive. Banker verden risikerer at blive slået tilbage til start ligesom Blockbuster.

Årsag? Blockchain-teknologien. Teknologien betyder, at vi mennesker med stor sikkerhed kan udveksle værdi mellem hinanden. Det har bl.a. fået den danske entreprenør Anders Hviid til at tale om, at blockchain vil have samme betydning for udveksling af værdi, som internettet har haft for udveksling af information. Teknologien bryder bankernes mangeårige monopol på sikkerhed i forbindelse med værdiudveksling. Med blockchain er sikkerheden indbygget i valutaen – fremfor at ligge i en bankboks i et skjult og godt bevogtet baglokale bagerst i banken.   

Udviklingen fører ifølge Microsoftstifter Bill Gates til den konklusion, at vi nok har brug for bankservices, men på sigt ikke længere banker. For når mennesker kan låne værdi af hinanden – sikkert og uden behov for bankfilialer, medarbejdere eller andre autoriteter – hvorfor så egentlig involvere en mellemmand?

Banker er i den finansielle verden den mellemmand, der i så mange andre brancher er blevet kørt over af digitaliseringen de senere år. Tænk på hoteller, taxaselskaber og ja – videoudlejningstjenester. Alle svinder deres markedsandele, fordi det job, de har udført, klares langt bedre, hurtigere og billigere af en digital platform. Kald platformen AirBnb, Uber, Netflix eller bitcoin (som er blockchainteknologiens fysiske udtryk i dag), resultatet er det samme. Mellemmanden forsvinder, fordi brugerne via den digitale platform selv bliver i stand til at få indkvartering, transport, se tv når det passer eller udveksle værdier.

For bankerne betyder udviklingen, at de alvorligt må overveje, hvad deres forretningsmodel skal være i fremtiden. Hvad er det lige for en værdi, de kan tilføre samfundet, hvis værdiudvekslingen mellem mennesker klares på anden vis? For os politikere betyder udviklingen, at vi grundigt må overveje, hvordan vi på den ene side understøtter og stimulerer innovationen af blockchain-baserede løsninger, og på den anden side sikrer forbrugere og borgere en fortsat høj beskyttelse i forbindelse med udveksling af værdi.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.