Den sprængfarlige danxit-debat glider ud af det politiske efterår

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Storbritannien røg ud af både EU og EM i løbet af en uge, og selv om nederlaget til Island var mere uforudsigeligt, overraskede det britiske farvel mange iagttagere. Men de partier og meningsmagere, der ønsker at gøre en dansk pendant til brexit - den såkaldte danxit - til en del af den politiske debat, får ikke held med det.

Den simple årsag er, at størstedelen af partierne på Christiansborg ikke ønsker at sætte en afstemning til debat. Og det gælder egentlig også DF.

Ser man på DF-formand Kristian Thuelsen Dahls udmelding op til valget i Storbritannien, var hans budskab entydigt. Før valget blev han på TV2 spurgt om en eventuel dansk afstemning efter valget. Her udtalte han, at han ville »have en folkeafstemning til at afklare, om Danmark ønsker sådan en løsning«.

Men efter valgresultatet torsdag blev budskabet mere tvetydig. Til DR udtalte DF-formanden: »Det er jo fantastisk modigt, efter at vi har set en valgkamp, hvor man har fortalt briterne, at alt ville gå galt. De vil blive fattigere, skatterne vil stige, og de vil ikke have et sundhedssystem. Man har virkelig gjort alt, man kunne, for at skæmme dem fra at stemme for et brexit, og så gør de det alligevel.«

Selv om Thuelsen Dahl nok er den stærkeste EU-modstander herhjemme og sidder i spidsen for det måske eneste parti i blå blok, der kan fremtvinge et valg om danxit, så tøver han alligevel. Hvorfor gør han så det? Det gør han, fordi DF først vil se, hvilken aftale Storbritannien kan få med EU. Og den proces har jo et ret uforudsigeligt resultat. Thulesen Dahl udtalte eksempelvis til DR: »Nu går der jo et intensivt arbejde i gang med at finde en aftale mellem EU og Storbritannien. Det vil der nok gå et par et år med. Der mener jeg, at Danmark bør presse på, så Storbritannien får den bedst mulige aftale.«

Dansk Folkeparti vil med andre ord næppe presse på for en hjemlig afstemning, før Storbritannien afklarer deres forhold til unionen. Og med det kaos, der hersker i øjeblikket, har det lange udsigter, før tågen letter, og parterne lander en aftale.

Enhedslisten, det andet store EU-skeptiske parti, har glædet sig voldsomt over det britiske valgresultat. Partiet udlægger det som en klar markering, som vi bør lære af i Danmark. Men Enhedslisten magter næppe – uden DF – at få danxit på agendaen i efteråret.

DF står også i en prekær situation. På den ene side har partiet historisk altid draget fordel af enhver diskussion om EU. Derfor vil de drage fordel af en langvarig debat om en afstemning. På den anden side er det også en farlig situation for DF. Det er uklart, hvilke alternativer, der er på bordet. Partiets nye afventende tilgang tyder på en form for modenhed hos partiet. Man ønsker at forholde sig til de scenarier, der opstår, og først derefter beslutter man sig for et muligt exit. Det er en anden strategisk tilgang end tidligere, hvor partiet ønskede at fjerne sig fra EU-samarbejdet, uanset hvilke omkostninger det kunne have.

Der er ingen tvivl om, at EU bliver debatteret heftigt i efteråret. Især når vi nærmer os det tidspunkt, hvor Danmark står til at ryge ud af politisamarbejdet Europol. Men EU-debatten vil næppe handle om, at Danmark skal have en afstemning som Storbritannien. Det er der simpelthen ingen partier, der har interesser i.