Fremtiden er svær at forudsige

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Sjældent har eksperterne taget så meget fejl som i forudsigelserne om brexit.

Ganske vist var der spået hårfin balance, men på dagen og umiddelbart forud pegede både politiske iagttagere, bookmakere og de implicitte antagelser, som afspejles på de finansielle markeder, mod en overvejende sandsynlighed for remain.

Også på den anden side af Atlanten har Donald Trumps vej til nominering som Republikanernes præsidentkandidat været vanskelig at forudsige for eksperterne, og det er et interessant spørgsmål, hvorfor realiteterne udvikler sig så overraskende.

Det er af ganske stor betydning for de finansielle markeder, at der er stabilitet på den politiske scene, og selv om den umiddelbare effekt på aktiemarkederne foreløbig har været begrænset, var effekten på valutamarkederne til at tage og føle på med det største fald i kursen i britiske pund på en enkelt dag i de seneste 50 år, hvor valutaen har været flydende.

Usikkerheden i Europa har omvendt ført til en styrkelse af bl.a. den amerikanske dollar, og det kan føre til udfordringer for amerikansk økonomi som følge af en svækkelse af konkurrenceevnen.

I forvejen har de seneste tal fra arbejdsmarkedsstatistikken sået tvivl om styrken i det amerikanske opsving, som både er en forudsætning for centralbanken FED’s annoncerede rentestigninger og også for forhåbningerne om et globalt økonomisk opsving.

Der søges naturligvis efter forklaringer på, hvorfor »de politiske vinde ikke retter sig efter eksperternes spådomme«.

Én forklaring er, at eksperterne typisk befinder sig blandt eliten, som både i forhold til den britiske EU-afstemning og i forhold til Donald Trump som præsidentkandidat typisk har en opfattelse af, at »this is not an option«.

Uanset om man er ekspert, kan man være farvet af holdningerne blandt ens nærmeste omgangskreds.

Et andet forhold er, at når meningsmålingerne og eksperternes forudsigelser taler for ét resultat, vil det typisk animere modstanderne mere end tilhængerne af resultatet. Tilhængerne vil tænke, at deres stemme ikke behøves, mens modstanderne ”rejser sig fra sofaen”.

I både Storbritannien/EU og USA er balancen i høj grad ”eliten” over for ”folket”, og jo mere eliten beskylder folkets stemme for populisme, desto mere bekræfter det for dem, at de ikke respekteres, så det bliver en meget følelsesladet afgørelse.

Trusler om negative effekter af Storbritanniens udmeldelse eller risikoen ved en sejr for Donald Trump preller af.

Selv faglige argumenter virker ikke, da de mere opfattes som elitens partsindlæg i debatten.

Begivenhederne i den første halvdel af 2016 har således skabt al mulig grund til øget usikkerhed, og på den baggrund er det mest overraskende måske, at de finansielle markeder har været så relativt immune og robuste.

De globale aktiemarkeder målt ved All Country MSCI World Index er i lokal valuta steget 0,05 pct. i årets første seks måneder.

Ganske vist med betydelige udsving i de underliggende indeks mellem de forskellige regioner og ligeledes betydelige valutaudsving.

Men i lyset af de store usikkerhedsmomenter må man karakterisere det som nådigt sluppet.

Vi står foran en håndfuld yderligere udfordringer, som kan påvirke markederne det kommende halvår: et yderligere fald i den kinesiske valuta (renminbi), yderligere styrkelse af dollaren, en regeringskrise i Italien som følge af premierminister Matteo Renzis annoncerede reformer over for den kriseramte banksektor i oktober, en intervention fra den japanske centralbank samt en eventuel tilbagevenden for Brasiliens præsident Dilma Rousseffs til magten i Brasilien.

Dette er, hvad Financial Times har indkredset af »triggers« for den globale udvikling på kortere sigt, så vi kan se frem til en meget udfordrende periode for resten af 2016.