Brexit er dansk mulighed for at blive iværksætter-hovedstad. Men der skal handles nu
Tre konkrete tiltag kan gøre Danmark til et attraktivt mål for de mange iværksættere, der nu føler sig usikre i London, skriver Tine Thygesen.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Usikkerheden er stor i London, den europæiske hovedstad for startups. Mange af stifterne er ikke britiske, men europæiske ildsjæle der lige nu er usikre på deres fremtid i England.
Tusindvis af iværksættere i London sidder i overvejelser om flytning; deres vigtigste afsætningsmarked er Europa og deres kerneansatte er internationale, så de er nervøse for adgang til markedet og stramning af immigrationsreglerne. Det kan Danmark nyde godt af.
På trods af stor vækst i iværksættermiljøet i København rykker Danmark bagud, fordi andre byer vokser hurtigere på området. Efter London har Berlin, Stockholm, Amsterdam, Dublin, Barcelona og Lisabon sat sig i sædet som forfølger. Hvis Danmark skal være med, skal der ske noget exceptionelt, og det skal gå hurtigt.
Startups leverer innovation, skaber beskæftigelse og betaler skat. Derfor vil det styrke Danmark at tiltrække flere. Heldigvis har vi nogle stærke kort på hånden: Man kan let begå sig på engelsk her, i modsætning til bl.a. Tyskland og Frankrig. I mange danske startups er engelsk allerede hovedsprog, ligeledes i kernemiljøer som Founders House. Derudover er Norden kendt som internationalt foregangsland på teknologi, især pga. fantastiske resultater i Sverige i de senere år. Danmark er desuden positioneret mere centralt i Europa end Stockholm, Dublin og Lisabon. På den bløde side er her høj livskvalitet samt gode pasnings- og uddannelsesmuligheder, langt billigere end London.
For at tiltrække virksomhederne kræves et stærkt politisk signal, samt at gøre Danmark konkurrencedygtigt. Det vigtigste instrument er gennemsigtige immigrationsregler, der skal gøre det let og forudsigeligt at give internationale ansatte ophold i Danmark. For eks. et ’startup visum’ hvor der automatisk gives ophold, så længe personen er ansat.
Det næstvigtigste er at blive foregangsland på området for medarbejderaktier, et vitalt redskab for startups. I dag ser mange danske startups sig nødsaget til at inkorporere andetsteds, for bl.a. at have adgang til hensigtsmæssig warrant lovgivning. Christian Tost, iværksætter bag dansk-inkorporerede modeportal 2ndEdit, der stormer frem via sociale medier, siger ”det er kompliceret og dyrt at lave medarbejderoptioner i Danmark. Mange startups bliver desværre stoppet i den gode gerning af advokatregninger og skatteregler”.
Til sidst mangler Danmark et ’business engel fradrag’ som gør det attraktivt for private at investere i startups. Både England, Portugal og Sverige har indført tilsvarende.
Dansk iværksætter i London Nicolai Watzenig opsummerer:
Udfordringen består i adgangen til risikovillig kapital, medarbejderaktier, der beskattes for hårdt, og behov for initiativer som Enterprise Investment Scheme til investorer - inspireret fra UKNicolai Watzenig

