Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Omlæg lånet nu!

Efter rentefaldene i juni, som var afstedkommet af den britiske afstemning om tilknytningen af EU, er renterne blevet historisk lave i Danmark.

David Bakkegaard Karsbøl, chefstrateg i Sparinvest og tidligere cheføkonom i Saxo Bank.

30-års renten på danske statsobligationer er godt nok steget med omkring 0,2 procentpoint til 0,65 pct., men renten er stadig exceptionelt lav.

På realkreditobligationerne har vi set en næsten tilsvarende udvikling.

Man har længe kunnet undre sig over, hvor ekstremt obligationsmarkedet er blevet.

Allerede i 2012 så vi kortvarigt de 30-årige renter på statsobligationer falde til 1,5 pct., og siden da er det kun blevet værre. Vi har efterhånden en hel generation af investorer, som kun har kendt til faldende renter – ikke bare i Danmark men i hele verden.

Forestillingen om, at renterne kun kan bevæge sig i en retning er stærkt udbredt, men det er problematisk, når renterne har nået de nuværende niveauer.

De såkaldte 5Y5Y-inflation swaps viser, hvilken inflation markedet forventer over en femårig periode begyndende i 2021. Det er de langsigtede inflationsforventninger, som centralbankerne fokuserer meget på, når de skal afgøre, hvordan pengepolitikken indrettes. På nuværende tidspunkt handles 5Y5Y-inflation swaps, som indikerer en markedsforventning til inflationen på 1,3 pct.

Den gennemsnitlige inflation i Eurozonen har over de seneste 15 år ligget på 1,8 pct., hvilket er betragteligt højere end markedsforventningen. For mig at se er dette helt uholdbart. Inflationsforventningerne er blevet langt mere procykliske, end man med rimelighed kan argumentere for. Der er med andre ord opstået en tendens i markedet, hvor de langsigtede inflationsforventninger falder brat med nyheder, som eksempelvis afstemningen om britisk EU-tilknytning. Ret beset har denne afstemnings resultat ikke ret meget at gøre med inflation, som afgøres af helt andre faktorer.

Pessimismen har bidt sig lidt for godt fast i obligationsinvestorerne, og ved positive nyheder, som vi stadig kan forvente nogle af, kan renten nemt komme til at stige.

Det er langt mere nærliggende at se på den forventede udvikling i nogle af de komponenter, som indgår i forbrugerprisindeksene. For det såkaldte HICP-indeks, som udgør det toneangivende inflationsindeks for Eurozonen, indgår energipriser (i flere former) med samlet set 9,7 pct.

Ser vi på olieprisen, kan vi konstatere, at den er steget voldsomt fra bunden i de første to måneder af 2016.

Hvis prisen på olie ikke ændrer sig fra de nuværende cirka 41 euro per tønde, vil vi derfor i januar, 2017, kunne se frem til en årlig stigning på energi på omkring 50 pct.

Højere energipriser vil også kunne udmønte sig i højere priser på fødevarer, hvis produktion indeholder et væsentligt input af energi.

Med en energivægt på 9,7 pct. vil den overordnede inflation derfor nemt kunne ramme 3 pct. eller endda 4 pct. om ganske få måneder. Det afhænger naturligvis også af, hvordan de øvrige komponenter i indekset udvikler sig, men det virker ikke som om, obligationsinvestorer er forberedte på så høje inflationstal.

Et andet forhold, som bør tages i betragtning, er, at det faktisk går nogenlunde i Eurozonen. Pessimismen har bidt sig lidt for godt fast i obligationsinvestorerne, og ved positive nyheder, som vi stadig kan forvente nogle af, kan renten nemt komme til at stige.

Hvis man ikke allerede har omlagt sit lån til en lavere og fast rente, bør man derfor overveje at gøre det nu.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.