Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Det indre marked i Indien er på vej

Indiens aktiemarked er steget støt siden februar, men de vigtige reformer, der skal skabe ny vækst i økonomien og aktiemarkedet, lader stadig vente på sig.

Peter Lundgreen er direktør i Lundgreen’s Capital, der rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind- og udland. Firmaet er repræsenteret i Danmark og Kina.

Indiens parlament er nu midt inde i den fire ugers møderække, der kaldes ”monsun-sessionen”. Denne gang bliver det ekstraordinært spændende, om skattereformen GST (Goods, Services and Tax Bill) bliver vedtaget.

GST-reformen er primært en stor reform af interne moms- og toldregler i Indien. I dag er der toldbarrierer mellem de indiske delstater, og desuden har hver delstat sine egne momssatser. Hvis GST-reformen gennemføres, vil Indien få én fælles momslov og -sats samtidig med, at toldbarriererne mellem delstaterne forsvinder.

Reformen har været undervejs gennem mange år og dermed tilbage til den tid, hvor Kongrespartiet havde regeringsmagten. Efter at premierminister Narendra Modi i maj 2014 dannede en ny regering med appetit på mange og store reformer, fik lovforslaget atter fremdrift. Derfor er GST-reformen allerede blevet vedtaget i parlamentets underhus Lok Sabha.

Men der er virkelig indisk storpolitik i denne reform, hvor der formentlig skal gives og tages, før den kommer igennem parlamentets overhus Rajya Sabha – hvis reformen overhovedet bliver vedtaget.

Da det delvist er forankret i grundloven, hvorledes skat og moms skal opkræves, er reformen en grundlovsændring. Derfor behøver premierminister Modi to-tredjedels flertal i overhuset, før reformen kan vedtages. Men oppositionen med Gandhis Kongresparti i spidsen sidder tungt på majoriteten i parlamentets andet kammer.

I realiteten kommer Modi ikke uden om at indgå en aftale med Kongrespartiet, hvis reformen skal igennem denne gang.

Skulle det lykkes, så skal reformen ratificeres i halvdelen af Indiens 29 delstater. Dermed er reformens eventuelle rejse endnu ikke afsluttet, for efterfølgende skal parlamentet via to sæt love definere den fremtidige momslov, herunder også hvor høj momsen skal være.

Den generelle vurdering er, at skulle Modi få samlet et flertal for reformen i overhuset, vil reformen relativt hurtigt blive ratificeret blandt provinserne. Men de nye momslove, kan jeg forestille mig, bliver et nyt tovtrækkeri med mindre dette samtidig forankres, når reformen godkendes. Men selv i det tilfælde vil der være en stor risiko for, at nogle politikere vil have ændringer i forbindelse med den endelige forhandling om udformningen af den nye momslov.

Men tro nu ikke, at reformen så endelig er i mål, for de nye momslove skal tiltrædes i minimum 22 delstater, før GST-reformen i givet fald er kommet igennem alle nåleøjer.

Men skulle reformen blive vedtaget inden for de næste par uger, vil det være en meget stor begivenhed for Indiens økonomi, og derfor er det så fantastisk spændende at følge.

Der skabes på den vis et reelt indre marked i Indien, hvor specielt regeringen argumenterer for, at det vil øge BNP-væksten med et til to procentpoint om året.

Her bliver man som investor udfordret, fordi en godkendelse af GST-reformen umiddelbart vil være et købssignal i aktiemarkedet. Bliver reformen vedtaget, er det helt klart positivt, men det er vigtigt at vurdere, om den videre proces indeholder store forhindringer.

Desuden vil jeg stille spørgsmålstegn ved, om de øgede vækstforventninger kunne være for optimistiske? Det er ofte set, at politiske forventninger til ny vækst i forbindelse med nye reformer er alt for optimistiske. En væsentlig årsag er, at reformer ofte er en tilpasning og ikke lovgivning, som bringer et land på forkant med en udvikling.

Derfor hælder min vurdering mere til, at Indiens BNP-vækst taber en til to procentpoint pr. år, hvis GST-reformen ikke gennemføres.

Specielt denne reform er blevet til Modis og regeringspartiet BJP’s største reformprojekt. Men samtidig er det indtil videre også det mest fremtrædende eksempel på, hvorledes Modis reformambitioner forbliver ved ambitionerne. Mindre projekter og en lang række ændringer har Modis regering naturligvis fået gennemført, men de helt store reformer lader stadig vente på sig.

Derfor hælder min vurdering mere til, at Indiens BNP-vækst taber en til to procentpoint pr. år, hvis GST-reformen ikke gennemføres.

, Peter Lundgreen, direktør i Lundgreen’s Capital, der rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind- og udland

Her har mit forbehold gennem lang tid været, at Indiens aktiemarked allerede før Modis tiltræden indregnede de positive effekter. De seneste måneder er køberne igen kommet på banen, og investorerne er nu på vej til at udfordre den historiske top fra 1. kvartal i 2015.

Der er ingen tvivl om, at Indiens vækst vil forblive høj, hvilket dog også allerede er indregnet i aktiekurserne. Det bliver den indenlandske vækst, der skal drive væksten videre frem, hvor GST-reformen er en vigtig krumtap. Den globale vækst er i modvind, så Indiens økonomi får ikke nogen hjælp fra den side. Modi har forsøgt at flytte produktion fra andre lavtlønsområder til Indien gennem ”Make in India” kampagnen, hvilket dog ikke har givet nogen vækst i industriproduktionen som grafikken til venstre viser.

Den generelt høje BNP-vækst i Indien er naturligvis et udtryk for ekspansion, hvilket stemmer godt overens med, at PMI-indekset for industrisektoren er over 50. Dog er niveauet ikke voldsomt ekspansivt og langt fra nok til at løfte den økonomiske vækst i Indien, som aktiemarkedet og regeringen drømmer om. En endnu højere vækst ville hjælpe regeringspartiet BJP i det vigtige delstatsvalg til næste år. Men i tilfælde af mangel på øget vækst eller andre gode nyheder, har premierminister Modi allerede iværksat sin plan B ved at indsætte 19 nye ministre, så regeringen nu består af 78 ministre i alt. Det er et klassisk politisk træk i Indien, fordi de nye ministre har en baggrund, der passer til en lang række vælgergrupper, som BJP partiet forsøger at tiltrække ved de kommende valg.

Den politiske plan B er tydeligvis omsat, så man har den bedst mulige position, selvom GST-reformen endnu engang strander i overhuset – men har aktiemarkedet en plan B? Jeg tror det næppe.

Lundgreen’s Capital rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind- og udland. Firmaet er repræsenteret i Danmark og Kina. Lundgreen’s Capital driver desuden investeringsforeningen Lundgreen’s China Fund, som investerer i kinesiske aktier og obligationer. Omtales et selskab, som Lundgreens China Fund har investeret i, vil dette fremgå tydeligt af klummen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.