Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Sig hej til begyndelsen på Den Anden Kvanterevolution og fremtidens supercomputere

Teknologi baseret på kvantefysik rummer uanede muligheder for supercomputere, ubrydelige koder osg sensorer, og har potentiale til at skabe en ny teknologisk revolution. De seneste gennembrud og store investeringer tegner et billede af en eksplosiv udvikling.

Søren Stobbe, ph.d. i fysik og adm. direktør i Sparrow Quantum

Mange videnskabsfolk mente i slutningen af det 19. århundrede, at fysikken var ved at være komplet. På det tidspunkt havde fysikken gået sin sejrsgang som den videnskabelige baggrund for den første industrielle revolution med nye opfindelser såsom dampmaskinen, jernbanen, telegrafen og meget andet.

Det ultimative mål for fysikken var formuleret i 1814 af den fremtrædende franske videnskabsmand Pierre-Simon Laplace, som mente, at der eksisterede en Verdensformel, det vil sige en formel, som ville beskrive alt. Mange mente, at Verdensformlen snart ville blive fundet, og at der var bare nogle få uløste problemer tilbage. Sådan kom det ikke til at gå, for en række nye eksperimenter gav helt overraskende resultater.

Forklaringerne viste sig at være radikale brud med tidligere verdensbilleder. Mest ekstrem var kvantefysikken, som hurtigt viste sig at være en meget præcis teori, som kom til at danne grundlag for en ny teknologisk revolution centreret omkring informationsteknologi. For eksempel er to af byggestenene i moderne informationsteknologi, transistoren og laseren, dybt afhængige af kvantemekaniske effekter.

Mens kvantefysikken var ekstremt succesfuld, var den samtidig ekstremt mærkelig. Den forudsage nogle helt absurde effekter, såsom at partikler kan være to forskellige steder – på samme tid. I løbet af det 20. århundrede blev kvantefysikkens mange besynderlige forudsigelser bekræftet, og den er i dag den klart mest præcise videnskabelige teori nogensinde.

I løbet af de seneste årtier, har kvanteforskningen taget en ny drejning baseret på en radikalt ny vision: Ved at gemme og processere information i kvantemekanisk form, kan man bygge computere med hidtil uset regnekraft, kommunikationssystemer baseret på ubrydelige koder, og sensorer med ekstrem følsomhed. Eller med andre ord: Kvanteteknologi, som har potentiale til at skabe grundlaget for en ny teknologisk revolution med dertilhørende vækst og arbejdspladser. Hvor den første kvanterevolution handlede om at forstå verden, handler den anden kvanterevolution om at bygge helt ny teknologi.

De to forskere, Søren Stobbe (t.v.) og Peter Lodahl har stiftet firmaet Sparrow Quantum A/S, som kommercialiserer en enkelt-foton-lyskilde, som er en helt central komponent til optisk kvanteteknologi. Foto: Sofia Busk

Kvanteteknologi forventes at spille en afgørende rolle i det 21. århundrede, og udviklingen går i dag rasende hurtigt. For bare at tage nyhederne fra foråret 2016: IBM er gået i luften med cloud-baseret kvantecomputer, EU har annonceret et såkaldt forskningsflagskib med et budget på 1 mia. euro til kvanteteknologi, og i Danmark har Innovationsfonden foretaget sin hidtil største investering i etablering af Qubiz, som er et nationalt center for kvanteinnovation.

For mig personligt var forårets mest spændende nyhed indenfor foton-baseret kvanteteknologi. Sammen med min mangeårige forskningsmakker, professor Peter Lodahl, og serieiværksætteren Søren Kenner, har vi stiftet Sparrow Quantum A/S, og takket være en betydelig investering fra Seier Capital er vi verdens første til at kommercialisere en enkelt-foton-lyskilde, som er en helt central komponent til optisk kvanteteknologi. Anvendelserne spænder fra krypteringssystemer, kvantesimuleringer af materialer og kemiske reaktioner, og udvikling af optiske kvantenetværk.

Hvor den første kvanterevolution handlede om at forstå verden, handler den anden kvanterevolution om at bygge helt ny teknologi.

Søren Stobbe, ph.d. i fysik og adm. direktør i Sparrow Quantum.

At kvanteteknologi for længst har bevæget sig ud af laboratorierne sås for nylig ved en pressekonference, da den Canadiske premierminister, Justin Trudeau, blev spurgt om princippet bag kvantecomputere, og hvorfor Canada har valgt at satse gigantiske beløb på kvanteteknologi. Journalisten havde nok håbet at bringe ministeren på glatis, men fik i stedet en helt kort og præcis forklaring, som siden er blevet et hit på Youtube: Kvantecomputere er baseret på kvantebits, som i modsætning til konventionel computerteknologi kan være både 0 og 1 – på samme tid, og derfor kan håndtere ekstremt mange kombinationer – i én operation.

Danmark og Europa står stærkt inden for kvantefysik, som jo også i høj grad blev udviklet i København under Niels Bohrs ledelse. Fra et samfundsmæssigt perspektiv er vores udgangspunkt for at få del i de kommercielle gevinster ved kvanteteknologi derfor fremragende, men de private investeringer halter desværre gevaldigt efter USA og Asien. Den typiske kapitalindsprøjtning i f.eks. Boston eller Silicon Valley i opstartsvirksomheder er simpelthen bare meget større end i Danmark. Det er der mange grunde til, men tilstedeværelsen af risikovillig kapital og forskelle i skattelovgivning spiller helt klart afgørende roller. De seneste investeringer fra Innovationsfonden og Seier Capital tegner lovende, men både politiske reformer og flere visionære investorer er nødvendige.

Man kunne måske spørge, om det overhovedet er nødvendigt med hurtigere computere og bedre krypteringer? Går det ikke meget godt? Her kan man jo spørge markedet. Den japanske SoftBank gav i sidste uge et købstilbud på chipgiganten Intels engelske konkurrent ARM på 32 mia. dollars eller omtrent 216 mia kr. I modsætning til Intel, har ARM satset på energieffektive processorer, og de sidder på langt den største markedsandel for mobile devices. Den underliggende årsag er, at den centrale konkurrenceparameter i dag er øget batterilevetid, for ydelsen pr. transistor er ikke øget væsentligt de seneste 10 år. Moore’s lov er nemlig for længst gået i stå, og den eneste vej til radikalt hurtigere computere går via kvanteteknologi.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.