Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Hylder vi de forkerte helte i dansk erhvervsliv?

Man kan sagtens tjene milliarder på at løse massive, globale problemer for verdens fattigste. Alligevel dyrker medierne helst de forretningsfolk, der tjener stort på spekulation eller hurtige exits.

Jonathan Løw, debattør og iværksætter.

Lad mig først gøre det soleklart: Der findes ikke gode og dårligere iværksættere. Som iværksætternation har vi brug for både små dimser, der øger produktiviteten i industrien, og webshops, der lokker kunder til med gode tilbud.

Når det så er sagt, så kan jeg ikke forstå, hvorfor socialt iværksætteri og impactinvesteringer, der lige nu er forsidestof i USA, England og Australien, forbliver notitser i den danske offentlighed?

Som impactinvestor søger man ikke kun finansielt afkast, men også positiv samfundspåvirkning - impact. Det kan være at reducere fattigdom eller skaffe boliger til verdens fattigste. Og socialt iværksætteri er ikke forbeholdt små, idealistiske og bæredygtige caféer. Det kan handle om alt fra at inkludere psykisk sårbare i din egen virksomhed til at tackle nogle af verdens helt største udfordringer igennem en kombination af innovation, teknologi og iværksætteri. Nogle af verdens største problemer rummer også det største udviklings- og forretningspotentiale for danske virksomheder – etablerede såvel som startups.

I udlandet har man for længst grebet vækstmuligheden. Sidste år oplevede man i England en vækst på 80 pct. indenfor sociale startups. Disse virksomheder skabte tilsammen et overskud på over 13 milliarder kroner. Sådanne tal burde skabe en vis nysgerrighed i forhold til at forstå, hvorfor virksomheder, der sætter sig for at løse eksempelvis globale elektricitetsmangler, fattigdomsproblemer eller miljømæssige udfordringer, performer så godt på bundlinjen.

For mig at se hænger vi herhjemme fast i succeshistorierne og klichéerne om en iværksætter eller investor, der er blevet styrtende rig på en exit og tilføjer endnu en Ferrari til bilparken. De er blevet de unges rollemodeller, for det er dem, vi hører om. Den slags hænger som bekendt sammen.

Deres succes kan man på ingen måde ha’ ondt i røven over, for de har fuldt ud fortjent den. Formentlig igennem benhårdt arbejde. De har skabt værdi, muligvis også arbejdspladser, og det er de blevet belønnet for. Hvad de bruger deres penge til er også suverænt deres beslutning. Jeg har ikke selv én, men jeg tror gerne på, at en Ferrari er skøn at køre i.

Det gør det dog ikke historien mindre trættende, hvis du spørger mig. Vi har ligesom forstået, at man kan købe fede biler, hvis man får succes. Det er hverken nyt eller odiøst. Men hvor er fortællingen om, at iværksætteri også kan være mennesker, der tackler sociale og miljømæssige problemer, samtidig med at de tjener penge og skaber en positiv impact for både sig selv, medarbejderne, investorerne og verden?

Vi skal ud over den vrangforestilling, at sociale iværksættere er en slags frelste filantroper, der åbner bæredygtige caféer og føler sig bedre end resten af verden. Tværtimod er socialt iværksætteri modreaktionen på mange årtiers frustration over NGO’er, der ikke i tilstrækkelig grad har løst verdens udfordringer eller gjort de lokale selvhjulpne. Hvor den foreningsdrevne model har en tendens til at blive for administrativt og organisatorisk tung, så er startups agile og innovative. De sætter ikke blot et plaster på såret, men stopper blødningen.

Ét konkret eksempel på en sådan type social iværksætter er Nithya Ramanathan, der indtil for nogle år siden underviste i computervidenskab. Hun opdagede igennem sit arbejde en problemstilling, der påvirker millioner af mennesker over hele verden: Ødelagte vacciner. De fleste vacciner kræver en ordentlig nedkøling på deres rejse fra produktion til anvendelse. De skal opbevares ved en bestemt temperatur uden for mange udsving. Man kalder logistikkæden for »den kolde kæde«, og 33 pct. af alle vacciner i udviklingslande får forfrysninger og bliver derfor i praksis ubrugelige.

Socialt iværksætteri og innovation er ikke forbeholdt små, idealistiske og bæredygtige caféer. Det begrænser sig ikke til at inkludere psykisk sårbare i din egen virksomhed. Det kan også handle om potentialet i at tackle nogle af verdens helt store, globale udfordringer

Jonathan Løw, debattør og iværksætter.

Nithya udviklede sammen med et mindre team en internetforbundet temperaturmåler, som placeres sammen med vaccinen igennem den kolde kæde. Ved at anvende en allerede eksisterende teknologi, en kinesisk Android-smartphone til 30 dollars med et lille stykke simpelt og tilpasset hardware, en temperaturmåler og en smule software, har Nithyas team i dag bygget den mest succesfulde innovation indenfor sit område. Løsningen redder millioner af liv hver eneste år, og Nithya og hendes team tjener millioner på at have løst et stort problem.

Nithyas historie er ét eksempel på, hvorledes mange små produkter kan sættes sammen og løse væsentlige, globale problemer. Hun er sammen med danske sociale entreprenører som GoMore, Little Sun, Be My Eyes m.fl. bud på, hvordan historien omkring fremtidens iværksættere og investorer også kunne lyde i den danske offentlighed.

Lad mig igen understrege, at det ikke er et enten-eller. Danmark har brug for både de små dimser, webshoppen og de sociale iværksættere. Men lige nu overser vi bare eksperters forudsigelser om, at vi bevæger os imod en fremtid med iværksættere, der tjener milliarder ved at løse miljømæssige eller sociale problemer for milliarder af mennesker.

Note: Dette er en opdateret og forlænget version af det oprindelige indlæg bragt 3.08.16. Mvh. redaktionen/MB.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.