12 grafer: Europas demokratier skriger på en vækstpakke
Eurozonens arbejdsløshed er frosset fast på 10 pct., væksten står stille og politisk uro truer reelt unionen på livet. Den selvskabte europæiske sump fortsætter på sit ottende år.
»Vi må redde kapitalismen fra sig selv,« sagde SEB’s cheføkonom Thomas Thygesen sidste år, da den spirende europæiske nationalpopulisme for alvor fik vind i sejlene.
Vestens elite spiller hasard med de demokratiske markedsøkonomier, advarede han, og medmindre lederne »tager sig af den almindelige danskers, franskmands eller englænders bekymring« for immigration og lønpres, så viser de deres frustrationer i stemmeboksen. »Vi skal nok ønske os, at det sker,« sagde cheføkonomen.
Storbritannien har siden stemt sig ud af EU, de europæiske topledere vakler fra krise til krise, og den republikanske kasinomagnat Donald Trump står med en helt reel chance for at vinde præsidentvalget i november. En tsunami af had og skuffelse mod et politisk system, der ikke har leveret velstand til millioner af almindelige amerikanere, bærer Trump mod Det Hvide Hus.
I Europa er det svært at overvurdere omfanget og konsekvenserne af den langvarige krise. Eurozonen er knap vokset siden 2008 på trods af rekordlave renter, og inflationen dykkede under nul i maj. Ledigheden ligger på 19,9 pct. i Spanien, 11,6 pct. i Italien og omkring 10 pct. i Frankrig. Hvis man spørger borgerne i unionen, så svarer en tredjedel, at det største problem i deres land er arbejdsløshed, viser tal fra Eurobarometer, en del af EU-apparatet. I Frankrig, EU’s tredjestørste økonomi, afholder man præsidentvalg næste år, og nationalpopulisten Marine Le Pen fører klart.
Det paradoksale er, at de fleste topøkonomer er enige om både diagnosen og medicinen. Europa er fanget i lavvækst, fordi den samlede efterspørgsel er for lav. Gældsplagede europæere sparer op, samtidig med at politikerne holder fast i en perspektivløs budgetpagt, der tvinger dem til at holde checkhæftet i ro. Den ultralempelige pengepolitik kan ikke stå alene, lyder kritikken. Der skal mere kul på offentlige investeringer, der øger produktiviteten på sigt og skaffer job nu og her: Mere metro, tog, vej, it, uddannelse og forskning. Og det bør suppleres med målrettede skattelettelser til de lavestlønnede.
Vækstkrisen er langtfra et isoleret »europroblem«. Danmark er blandt de lande, der har klaret sig værst efter krisen. Hvis man sammenligner med de store EU-økonomier, er det kun Italiens, der er vokset langsommere end den danske, mens Spanien er på niveau med os, viser en opgørelse fra den svenske bank SEB. Økonomiprofessor Finn Østrup peger også på, at strømmen af migranter, som vi allerede har modtaget herhjemme, kun øger presset for at skabe vækst og flere job.
Her er 12 grafer, der viser krisens omfang – og en vej ud.
Magnus Barsøe er debatredaktør. Tweet ham på @MagnusBarsoe eller skriv på magnus.barsoe@finans.dk