15.000 kroner for et kaffemøde. Tak for kaffe!
Den giver meget lidt mening for de fleste ledere at kaste sig ud i en lønkamp om de bedste medarbejdere. Den største ledelsesopgave er fortsat at få folk om bord, der brænder for visionen og projektet, lyder det fra direktør.
Virksomhedernes talentjagt spidser til. I løbet af de seneste måneder er der begyndt at dukke eksempler op, som minder om 2007, hvor den sidste lyd, man hørte, før det hele ramlede, var et desperat råb efter mere arbejdskraft.
Det er en penibel situation, og i mine øjne kræver det en kombination af is i maven og en tilbagevenden til gamle dyder at undgå, at talentjagten bliver til en overbudskrig.
Den mest voldsomme historie, jeg selv kender til, stammer fra en direktør i it-branchen. Hans virksomhed har oplevet, at en nøglemedarbejder blev tilbudt 15.000 kroner alene for et kaffemøde hos konkurrenten. Eksemplet følges af indikationer på stigende lønkrav i forskellige brancher, og der er i det hele taget flere advarselslamper, der blinker. I den mere kuriøse afdeling har jeg selv haft en studerende til samtale, som i ramme alvor foreslog 45.000 kroner i startløn alene på baggrund af digitale kompetencer.
Lad mig slå fast, at der naturligvis ikke er noget i vejen med at betale for talent. Men hvis målet er at opbygge stærke, velfungerende teams, der leverer varen og udvikler forretningen, er ekstravagante lønninger ikke vejen frem. Løn kan nok tiltrække nogle, men som motivationsfaktor og redskab til fastholdelse er effekten forsvindende lille.
Når der er en risiko for, at løn kommer til at spille en større rolle nu end under sidste højkonjunktur, skyldes det bl.a. at hypen omkring disruption har ændret vores fokus. I mange år var den mest læste ledelsesbog den eminente From Good to Great. Den handlede bl.a. om at ansætte gode folk, der tager ansvar og er passionerede omkring virksomheden og opgaverne.
I dag er fokus flyttet over på disruption. Hvis du kan bruge dine digitale evner til at disrupte noget, er din lykke gjort, synes devisen visse steder at være. Nogle er villige til at betale endog meget store summer for særlige digitale evner. Ren varm luft er det selvfølgelig ikke. Det er nødvendigt med folk, der forstår teknologien og markedet. Men et team domineret af personer, der hovedsageligt har valgt jobbet på grund af en attraktiv lønpakke, kan ikke nødvendigvis levere store resultater. Som sagt skal vi heller ikke forvente hverken blivende motivation eller loyalitet.
Den logiske følge er, at det ledelsesmæssigt giver meget lidt mening at kaste sig ud i en lønkamp. Den største ledelsesopgave er fortsat at få folk om bord, der har den rette ånd. Dygtige folk, der brænder for sagen. Gode kolleger man glæder sig til at møde om morgenen.
Den logiske følge er, at det ledelsesmæssigt giver meget lidt mening at kaste sig ud i en lønkamp. Den største ledelsesopgave er fortsat at få folk om bord, der har den rette ånd. Dygtige folk, der brænder for sagen. Gode kolleger man glæder sig til at møde om morgenen.
Der er også en anden grund til, at vi skal have is i maven og ikke gå i overbudspanik over, at et talent måske vælger konkurrenten. Hvis vi går i panik, bliver vi underdanige, og forholdet bliver ikke ligeværdigt. Vi risikerer at betale overpris for at få folk ind, der viser sig at være meget svære at lede, og som har så meget fokus på deres egen økonomiske karriere, at det ikke er sundt for virksomheden.
Når vi ikke sælger os ind på lønnen, skal vi naturligvis sætte noget andet i stedet. Svaret er enkelt, og er i øvrigt påvist i undersøgelser igen og igen: Vi skal sælge os ind på at kunne tilbyde de faglige udfordringer, det gode projekt, den stærke vision og den fede kultur.
Af Morten T. Højberg, adm. direktør i vikar- og rekrutteringsvirksomheden Moment.