Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Lad os aldrig glemme lektien fra det katastrofale Dong-salg

Som en enerådig solkonge tromlede finansminister Bjarne Corydon (S) sin vilje igennem et paralyseret finansudvalg, hvor ingen vovede at kræve fyldestgørende viden, og den demokratiske kontrol fejlede, skriver direktør Ole T. Krogsgaard i et åbent brev til Folketingets medlemmer.

Artiklens øverste billede
Problemet er ikke kun, at staten solgte Dong-aktier til lavpris. Problemet er, at bureaukratiet og politikerne forsøgte at sno sig udenom demokratiets spilleregler og borgernes ret til gennemsigtighed, skriver Krogsgaard. Foto: Bo Svane.

Kære Folketingsmedlemmer,

Folketingets politiske ledelse er en nødvendig opgave uden megen vælgertak. Den fortjener respekt, men den er vanskelig på grund af uenighed, omgivelsernes påvirkning, et enormt antal sager, begrænset tid og upålidelig information. Det forringer beslutningsgrundlag og overblik, og fejl er uundgåelige. Men med al respekt bør iøjnefaldende vildledning være utænkelig i store sager. Denne uskik førte til forsømmelig statsforvaltning i Dong-sagen.

Finansminister Bjarne Corydon skjulte Dongs reelle værdi for Folketingets finansudvalg og gennemtrumfede sin vilje, fordi udvalget stolede på ham. Nu vil Folketinget end ikke se dokumentationen for, at Corydon talte mod bedre vidende, da han kaldte DONG Energy A/S nødlidende og kriseramt. Sandheden var den modsatte.

I mange lande har staten solgt virksomheder til spotpris. Men Danmark med vor officielle afstandtagen fra korruption bør ikke tilsmudse sit omdømme med lignende sager.

Det er gammel lærdom, at det giver gevinst, når sælger overbeviser køber om, at varen er langt mere værd end dens virkelige værdi, og når køber overbeviser sælger om, at varen er langt mindre værd. Den enkle erkendelse har gjort nogle rige og andre fattige. Loven skal forhindre, at insiderviden og markedsstyrke udnyttes uretmæssigt. Men når samfundet udnyttes med statens hjælp, tør selv statens vagthunde ikke gribe ind.

Allerede i 2011 og starten af 2012 informerede Dong Finansministeriet om sin finansielle styrke, verdensførende markedsposition på havvind og overskud fra enorme statssubsidier i mange år. 2011-regnskabet viste et overskud på 4 mia. kr. og et likviditetsberedskab på 23 mia. kr. Finansministeren måtte derfor vide, at salget skete til spotpris. Hans viden gjorde det ufatteligt let at se, og derfor måtte finansudvalget ikke se.

Goldman Sachs’, Dongs og Finansministeriets viden var kun værdifuld for dem, hvis den blev hemmeligholdt for sælgeren; finansudvalget. Det sørgede finansministeren for. Hans officielle begrundelse var, at han mistænkte medlemmerne for at tale over sig. Den rigtige var, at redelig oplysning ville forhindre statens gavegivning.

Når samfundet udnyttes med statens hjælp, tør selv statens vagthunde ikke gribe ind.

Ole T. Krogsgaard, adm. direktør.

Varens ejer bestemmer prisen. Hvis han lader andre føre salgsforhandlingen, reserverer han sig normalt den endelige afgørelse. De fleste ejere gennemgår salgsaftalen grundigt, før de underskriver. De fleste, der varetager ejerinteressen, gør det samme.

Den danske stat ejede Dong-aktierne. Ingen havde personlig interesse i en høj pris. Nogle havde interesse i en lav pris. Finansudvalget underskrev, Folketinget godkendte. Ingen af dem krævede et ordentligt beslutningsgrundlag. De lod sig overtale af Corydon til at sælge store samfundsværdier billigt, blot fordi han kaldte Dong kriseramt. Da han gav udvalget mundkurv på, affandt medlemmerne sig ved at underskrive. Derfor tabte Danmark til Goldman Sachs.

Når en minister afskærer finansudvalget fra afgørende viden for at få dets underskrift, pådrager han sig alvorlig mistanke for at forære statskapital til køber. Hvorfor risikerede Corydon det? Hvorfor kaldte han Dong kriseramt med akut mangel på 6-8 mia. kr.? Hvorfor gav han Goldman Sachs alle fordele og pressede finansudvalget til en påfaldende lavpris i stedet for at varetage samfundsinteressen? Det er nødvendigt at spørge, fordi der fortsat kun svares med ordet »hemmelighedshensyn«.

Den tidligere Dong-ledelse under adm. direktør Anders Eldrup, Finansministeriet og Goldman Sachs kendte de enorme pengemuligheder i energisektorens statssubsidier. Subsidierne og ledelsesbeføjelserne er det interessante for Goldman Sachs, ikke formålene, som Dong skulle tjene for samfundet. Goldman Sachs slog til og nåede sit mål. Corydon nåede sit mål. Den nye Dong-ledelse nåede sit mål. Eldrup blev intrigeret ud. Samfundet betalte. Alt skete, fordi staten lod sig narre på det grusomste.

Hemmeligholdelse beskytter de ansvarlige. Martin Hintze, Goldman Sachs-direktør i Dong-bestyrelsen, siger ifølge Berlingske den 9. juni 2016, at Goldman Sachs gør en stor indsats for at uddanne offentlighed og presse til at forstå finansvirksomheden bedre. Uddannelse er nyttig som objektiv oplysning, men ikke når den skal skabe sympati for aktiesalget, hemmeligholdelse af belastende viden og udbredelse af usandheder.

Er uddannelsen en overbygning på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles uddannelse? Skal journalister lære, at aktiesalget gavnede Danmark? Goldman bruger penge og kræfter på særundervisningen, og mange journalister og politikere synes at være lærevillige elever. Svagheden er, at den er spildt, hvis alle fakta lægges frem. Moderne mediepåvirkning kan erstatte fakta og tjener ikke sandheden, men den, der betaler.

Goldman Sachs tog forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og hans stærke tidligere spindoktor Michael Ulveman til hjælp. Hvilke politikere, embedsmænd, journalister m.v. har de kontaktet? Det forekommer uværdigt, at en tidligere statsminister forsvarer et stærkt angribeligt forløb, som hans statsminister-forgænger, Poul Nyrup Rasmussen, kalder en skandale.

De nye aktionærer tilførte 13 mia. kr. i 2014. Det giver en værdi på minus 24 mia. kr. plus seneste fire års overskud før af-/nedskrivning. To år senere viste børsnoteringen den reelle værdi af Dong: 110 mia. kr.

Ole T. Krogsgaard, adm. direktør

Først sænkede finansministeren Dongs værdi fra 70 til 31 mia. kr. og satte aktieprisen derefter. Dernæst af- og nedskrev Dong med 68 mia. kr. på fire år. De nye aktionærer tilførte 13 mia. kr. i 2014. Det giver en værdi på minus 24 mia. kr. plus seneste fire års overskud før af-/nedskrivning. To år senere viste børsnoteringen den reelle værdi af Dong: 110 mia. kr.

Et ægte grønt mirakel? Ja, ifølge Dong. Nej, uden overtro. Det er simpel illusionskunst med indbildt værdifald efterfulgt af hurtig tilbagevenden til virkeligheden.

Problemet er ikke kun, at staten solgte Dong-aktier til lavpris. Overordnet er problemet, at store bureaukratier altid søger at frigøre sig fra demokratiets spændetrøjer.

Denne og andre sagers hemmelige magtudfoldelse efterligner enevælden og undergraver demokratiet. Frederik den Sjette sagde: »Vi alene vide, hvad der tjener folkets vel«. Kongen støttede sig på Kongeloven, som Frederik den Tredje dekreterede efter sit statskup. At lade folket bestemme var utænkeligt før og under enevælden. Finansminister Corydon sagde: »Jeg har ansvaret, og derfor er det mig, der bestemmer«. Men han bestemte uden ansvar.

Ingen lov støtter Corydons egenrådighed og vildledning. Han fik sin vilje, da finansudvalget og Folketinget ikke krævede fyldestgørende viden. H. C. Andersen beskrev forførelsens enkle teknik i Kejserens Nye Klæder.

Efter karaktermordet og bortvisningen af Anders Eldrup efter avisrygter om skandaløst lederskab blev Rigsrevisionen pålagt at granske sagen og brugte lang tid og 73 sider til at frifinde ledelsen: Dong var veldrevet, men formanden og Finansministeriet under Lars Løkke Rasmussen, Claus Hjort Frederiksen og Bjarne Corydon blev kritiseret for utilstrækkelig kontakt med Dong-ledelsen. Men Corydons stærkt angribelige statsudsalg medførte ingen beretning fra Rigsrevisionen.  

Jeg skrev i en kronik i Jyllands-Posten den 7. februar 2014, en uge efter underskriften: »Hvis der er noget, jeg har misforstået, vil det glæde mig at få en seriøs forklaring på, at det planlagte aktiesalg rummer fornuft set fra dansk side. Det er ikke lykkedes hidtil«. Det er heller ikke lykkedes sidenhen. Staten var som voks i Goldman Sachs’ hænder og forærede dem over 10 mia. kr.

I et dusin kronikker stillede jeg mange konkrete spørgsmål. Alt forbliver ubesvaret.

Ingen lov støtter Corydons egenrådighed og vildledning. Han fik sin vilje, da finansudvalget og Folketinget ikke krævede fyldestgørende viden.

Ole T. Krogsgaard, adm. direktør

Når Folketingets flertal begraver en sag, er det vanskeligt at få liget gravet op til nærmere undersøgelse. Men Pandoras æske står åben. Finansministeriets dokumenter underbygger de alvorlige beskyldninger. Vildførelse, konspiration, skandale – lige meget hvad det kaldes, er beslutningsprocessen udtryk for uredelig statsforvaltning.

Når staten beskytter ulovligheder ved at skjule viden, tale usandt og undlade svar, er det en borgerpligt at protestere. Flere gør det, ikke mindst journalist Anders-Peter Mathiasen og hans seriøst afslørende bog Det Bedste Bud. Men det er Folketinget og kontrolmyndighederne, ikke privatpersoner, som har pligten og midlerne til at forhindre ulovlig sagsbehandling.

Folketinget kan vedtage milliardgaver til Goldman Sachs, men skal have mod og styrke til at kende beløbsstørrelsen både før og efter. At de ansvarlige frikender sig selv, er ikke nok.

Hvor længe tillader Folketinget dette narrespil, disse uværdige statslige løgne, at fortsætte?

Med venlig hilsen,

Ole T. Krogsgaard, direktør og professionelt bestyrelsesmedlem.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.