Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Økonomiprofessor: Sådan bør efterårets skattereform se ud

Der er gode argumenter for at sænke topskatten, men en eventuel lempelse bør kombineres med strammere kredit- og fradragsregler for at bremse en ny boligboble, lyder det fra økonomiprofessor Finn Østrup.

Finn Østrup, professor i finansiering på Copenhagen Business School.

Efteråret 2016 bliver afgørende for det borgerlige Danmark. Lykkedes det for venstreregeringen at opfylde kravet fra Liberal Alliance om at sænke topskatten? Eller er der for langt mellem partierne i blå blok, og ender vi i stedet med en ny regering henover midten bestående af Socialdemokraterne og DF?

Hvis man kigger rent økonomisk på det, så er der megen fornuft i kravet om en sænkning (eventuelt afskaffelse) af topskatten. Skatten indbringer kun et begrænset provenu i forhold til det store administrative besvær, der er knyttet til skattens opkrævning. Det er usikkert i hvilket omfang arbejdsudbuddet og produktionen vil blive øget, men nogle positive effekter er der nok.

Set ud fra en tankegang om lighed er en sænkning eller afskaffelse af topskatten imidlertid ikke tiltalende. Det er ubestrideligt, at vi i de sidste årtier har oplevet en stor stigning i den økonomiske og sociale ulighed. Diskussionen om udkantsdanmark afspejler i høj grad en konflikt mellem de velstillede, der søger sammen i Nordkøbenhavn og Aarhus, og de mindre favoriserede, som efterlades i landsbyer og i købstæder. Den seneste udvikling i boligpriserne bidrager yderligere til at øge uligheden.

Svaret synes ligetil. Samtidig med at topskatten sænkes, kan der gennemføres en kompenserende forøgelse af andre skatter, der rammer de velstillede. Og her synes lån et nærliggende skatteobjekt. Specielt er det oplagt at beskatte risikable lån, dvs. afdragsfrie lån og lån med varierende rente. Et konkret forslag er at afskaffe rentefradragsretten og eventuelt lægge skat på alle lån med undtagelse af fastforrentede lån med afdrag, som er ydet ved køb af bolig op til 60 procent af ejendomsværdien og inden for et beløb på tre mio. kr. 

En beskatning af lån har en række andre positive effekter end at skaffe indtægter til en sænkning af topskatten. Danske husholdningers låntagning opgjort i forhold til indkomsten er således kun faldet lidt siden finanskrisen. Husholdningernes store låntagning skaber derfor risiko for en ny finanskrise, hvis det kommer til en ny rentestigning og derved et fald i boligpriserne.

Samtidig med at topskatten sænkes, kan der gennemføres en kompenserende forøgelse af andre skatter, der rammer de velstillede. Og her synes lån et nærliggende skatteobjekt.

Finn Østrup, professor i finansiering på Copenhagen Business School.

Samtidig taler flere ting for at få opsparingen i vejret. Husholdningerne står over for langt flere risici end tidligere. For det første lever danskerne længere, og der kan i alderdommen blive et (omkostningskrævende) behov for langvarig personlig pleje. Det kræver opsparing. For det andet er der i dag en langt større risiko for at blive fyret eller presset til pension i en tidlig alder. Det kræver også opsparing, hvis levestandarden skal opretholdes i arbejdsløshedsperioder eller i perioder med ufrivillig tilbagetrækning.

For det tredje er der fortsat en stor risiko for skilsmisse, hvilket også skaber dræn på finanserne. Endelig for det fjerde kan låntagere ikke længere i dag regne med, at banken uden videre vil gå ind og yde lån på grundlag af friværdien. Bankernes udlånspolitik er blevet strammet og mere omskiftelig. Pensionister vil hyppigere opleve situationer, hvor de ikke længere kan omsætte friværdi til forbrug.   

Derfor: En nedsættelse af topskatten og en samtidig skat på lån kunne være en farbar vej for det borgerlige Danmark. Beskatningen af (store) lån vil også være et oplagt programpunkt for et eventuelt samarbejde mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.