Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

7 myter om topskatten

Der er mange usandheder og myter i debatten om topskatten, lyder det fra Dansk Erhvervs skattepolitiske chef.

Artiklens øverste billede
Topskatten spænder ben for jobskabelsen og gør i sidste ende os allesammen fattigere, lyder det fra Jacob Ravn, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv. Foto: Dansk Erhverv

I dansk politik er midten så bred og enigheden så stor og udtalt, at de få og små områder, der er uenighed om, bliver gjort til intense kamppladser med skyttegravslignende tilstande. Den mest heftige skyttegravskrig fra velbefæstede fæstninger, ser man i dag, når det gælder topskatten.

Det er på mange måder synd, at politikerne puster småuenigheder op til mytologiske slag. For det første så fjerner det fokus på de store og svære beslutninger i samfundet, som hvordan vi reformerer vores skattesystem og velfærdssystem. Og for det andet så står befolkningen på hver sider af fronten og tror, at slaget vitterlig gælder Danmarks eller velfærdsstatens fremtid.

Der er derfor på sin plads med lidt fakta om, hvad der i grunden er, der kæmpes om, og hvorfor man måske ikke skal være så bange for at sænke eller fjerne topskatten.

Myte nummer 1: »Velfærdsstaten står og falder med topskatten«
Der bliver årligt betalt mellem 900-1000 mia. kr. i skatter, heraf udgør topskatten ca. 15 mia. kr. Det er mindre end afgiften på stenkul, el og gas eller registreringsafgiften. Når man regner adfærd og tilbageløb med, så vil det kun koste statskassen 8,6 mia. kr. at fjerne topskatten helt. Hvis man følger regeringens forslag om at sænke med 5 procentpoint vil regningen ende langt under 3 mia. kr. Det svarer nogenlunde til det, som staten får ind i chokoladeafgift.

Myte nummer 2: »Det er meget få, meget rige, der betaler topskat«
Ca. 500.000 lønmodtagere betaler topskat. Da beskæftigelsen ligger på ca. 2,7 mio. så er det en betydelig del af de beskæftigede, der bliver ramt af en hammer på 15 pct. i ekstraskat.

Holder topskatten ikke uligheden nede? Jo, det gør den, men fordi skatten trods alt er så lille en del af de samlede skattebetalinger, så vil en sænkelse af topskatten heller ikke betyde meget for uligheden. Danmark er verdens mest lige land. Hvis vi fjerner topskatten vil vi være det 5. mest lige land. Og vi vil fortsat være mere lige en eksempelvis Sverige. For de fleste danskere vil uligheden stige mere, hvis man flytter fra en kommune til en anden, end hvis man sænker topskatten.

Myte nummer 3: »Det batter ikke noget økonomisk at sænke topskatten«
Jo, det gør. Den empiri, der findes på området både nationalt og internationalt, viser temmelig entydigt, at der altid har været en positiv arbejdsudbudseffekt. Hvor stor effekten bliver, kan dog diskuteres. Men studier af topskat er ret entydige om, at topskattelettelser giver flere i arbejde. Finansministeriet har selv vurderet, at beskæftigelsen vil gå op med 8.300 personer, og at vores samlede velstand som land stiger med 9,25 milliard.

Myte nummer 4: »Topskatten rammer kvinder hårdere end mænd«
Ja, der en del, der tyder på, at topskatten er noget af forklaringen på, at kvinder ender med i højere grad end mænd at gå hjemme eller på deltid. Det er typisk den med lavest løn, som går hjemme, og prisen for at købe sig til hjælp i hjemmet er oftest for høj i forhold til den økonomiske gevinst. Faktisk skal man tjene cirka 70.000 kr. om måneden for, at det kan betale sig økonomisk at købe en times hvid rengøring.

Derfor peger pilen ofte på, at det er kvinden, der skal gå hjemme eller gå ned i tid for at få familielivet til at hænge sammen.

Myte nummer 5: »Folk vil ikke arbejde mere, hvis topskatten sænkes«
Folk siger ofte, at de ikke vil arbejde mere, hvis topskatten bliver sænket - har de ikke ret? Jo måske - rigtig mange mennesker vil ikke arbejde mere, og nogen vil arbejde mindre. Men nettoeffekten vil være positiv! Selv hvis blot fem eller ti pct. arbejder mere, så vil det have en positiv effekt – alle behøver ikke gøre det.

Vil folk ikke hellere have mere fri end få skattelettelser? Jo muligvis – men de to ting strider ikke imod hinanden – når man tjener mere, har man også bedre råd til at betale for rengøring og andre serviceopgaver i hjemmet. I dag skal man tjene 900.000 om året for at det økonomisk set kan betale sig, at købe en times hvid rengøring. En sænkelse af topskatten vil hjælpe på det bytteforhold, således at de ekstra timer man bruger på arbejdet vejes op af færre timer på sysler i hjemmet. Resultatet er, at man står med samme eller mere fritid og flere penge mellem hænderne.

Myte nummer 6: »Lavere topskat kommer kun topskatteyderne til gode«
Topskatten er en af de skatter, der har størst samfundsmæssige skadevirkninger i form af mindre beskæftigelse og velstandstab. Så selvom en afskaffelse vil koste staten provenu – så ville det samlet set øge beskæftigelsen og øge vores samlede velstand – dvs. ikke kun for topskatteyderne.

Topskatteyderne ville endog fortsat uden topskat være velfærdsstatens skaffedyr. Topskatteyderne betalte i 2013 over 36 pct. af de samlede personskatter – hvilket svarede til 161 ud af 438 mia. kr.. Ved en afskaffelse af topskatten vil andelen af de samlede skatter falde til 33 pct., men topskatteyderne vil altså stadigvæk bære en betydeligt større byrde end andre skatteydere, fordi de kun udgør 10-12 pct. af de samlede antal skatteydere.

Myte nummer 7: »Folk kan ikke arbejde mere – så det nytter ikke at sænke topskatten«
En stor del af topskattebetalerne er selvstændige, som kan skrue op og ned for arbejdstiden, som de vil. En nylig undersøgelse viste, at mange af dem ville arbejde mere, hvis der var lavere skat. Tilsvarende så kan folk måske ikke arbejde mere i deres nuværende job, men topskattelettelser øger incitamentet til at søge nye bedre betalte jobs, hvor man typisk arbejder mere.

Af Jacob Ravn, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv, en interesseorganisation.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.