Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Derfor skal du kende Verdensbankens nye cheføkonom Paul Romer

Den kontroversielle og fremragende økonom fra New York University Paul Romer er ny topøkonom i den magtfulde Verdensbank. Det er særligt hans radikale tanker om vækst, vi skal bide mærke i.

Sebastian Barfort, økonom, phd. og postdoc på Københavns Universitet.

Verdensbanken sprang en bombe i den økonomiske andedam forleden, da de meget uventet unævnte den amerikanske økonomiprofessor Paul Romer som cheføkonom. Udnævnelsen af Romer kan nemt betyde, at gamle dogmer skrottes, og nye ideer flyder ud fra Verdensbankens hovedkontor i Washington.

De nye tanker kan få konsekvenser for millioner overalt på kloden – måske særligt i vækstøkonomierne.

Romer er særligt kendt for sine banebrydende teorier om økonomisk vækst. Hans store bidrag er den såkaldte endogene vækstteori. Her argumenterer Romer, at produktionen af nye ideer er den centrale katalysator for langsigtet vækst. Hans analyse viser, at åbne økonomier med fri konkurrence om ideproduktion og fri udveksling af arbejdskraft har det bedste udgangspunkt for permanent høj vækst. Det unikke ved ideer er, at de frit kan kopieres overalt i verden. Når vi først én gang har opfundet internettet er det ikke nødvendigt for andre lande at gentage opdagelsen. De kan i stedet blot kopiere opskriften i egen kontekst.

Romer har de seneste år fokuseret på udviklingslande og særligt på hvilke institutionelle barrierer, der forhindrer tilegnelsen af ny vækstskabende teknologi. Det har ledt ham til at fokusere på byen som central enhed. I den forbindelse er han fremkommet med sit hidtil mest radikale forslag: ideen om charter cities. Det nærmeste man kommer en dansk oversættelse er vel en bystat.

Paul Romer er en genial, utraditionel og omdiskuteret økonom. Han er ikke bleg for at lægge sig ud med dogmer og prominente kolleger.

Sebastian Barfort, økonom, phd. og postdoc på Københavns Universitet.

Romer anbefaler helt konkret, at udviklingslande skaber en række nye megabyer med autoritet til selv at bestemme egne regler. Udviklingslandenes lave vækst skyldes ifølge Romers analyse, at de er organiseret på en måde, der forhindrer, at de effektivt kan absorbere nye vækstskabende ideer. Ved at skabe nye megabyer, der eksperimenterer med forskellige love og regler, skabes et marked for adoption af ideer. Konsekvensen vil ifølge Romer være, at borgerne i de fleste ulande, der lider under de nuværende regler, vil stemme med fødderne og udkonkurrere deres ineffektive nuværende institutioner.

Verdensbankens nye cheføkonom Paul Romer (tv.) debatterer i 2010 med den daværende græske premierminister George Papandreou under det årlige økonomiske topmøde i Davos.

Flere nødhjælpsorganisationer anklager dog Romers ideer for at være udtryk for vestlig imperialisme. I Romers vision skal en bystats institutionelle design ligge fast. Den konstruktion sikrer sikkerhed for potentielle investorer i den nye bystat, og det sikrer, at tilflyttere ved præcis, hvilken type bystat de flytter til. Ulempen er, at indbyggerne i bystaten bliver en art daglejere uden mulighed for at ændre på bystatens langsigtede udvikling. Det er særligt dette punkt, mange nødhjælpsorganisationer har hæftet sig ved i deres kritik.  

Bundlinjen er, at Paul Romer er en genial, utraditionel og omdiskuteret økonom. Han er ikke bleg for at lægge sig ud med dogmer og prominente kolleger. I en serie af artikler har han eksempelvis anklaget store dele af den økonomiske fagkundskab for at skjule dårlige argumenter bag en mur af ufremkommelig matematik.

Derfor er én ting sikkert: med ideer som charter cities bliver hans tid i Verdensbanken alt andet end kedelig. Og mit bud er, at den 60-årige californier er lige, hvad millioner af mennesker i verdens udviklingslande står og mangler.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.