Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Håndboldguldet ved OL var et dansk mesterstykke i ledelsespsykologi

Man kan enten kæmpe mod modvinden eller lade sig rive med af medvinden. Gør man det sidste, er chancen for at vinde størst - både i sport og business.

Per Østergaard er erhvervs- og ledelsespsykolog samt ekstern konsulent ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

Søndag den 21. august 2016 skulle vise sig at give et helt ekstraordinært indspark til dansk ledelsespsykologi.

Det var dagen, da nationens herrelandshold i håndbold vandt olympisk guld og dermed besejrede de franske storfavoritter i slutopgøret.

Men ikke nok med det. Denne skelsættende søndag var også dagen, da Jyllands-Posten var spækket med praktisk psykologisk baggrundsstof om livet på 20 gange 40 meter gulvareal: vinderchancer, succesfaktorer, talentmasse, tro, håb og sandsynlighedskalkulationer.

Vel at mærke efter OL-holdets netop tilkæmpede semifinalesejr 29-28 over Polen. Og før opgøret med Frankrig om guldet. Derfor ingen mulighed for ophøjet bagklogskab i JP-reportagerne.

Morgenavisens sportsredaktør Troels Henriksen lod tidligt søndag sine velbegrundede sportslige tankebobler drysse ned over spalterne og proklamerede sluttelig:

»Lykkes alt det, kan Danmark vinde denne finale, og jeg tror, at det sker. At Danmarks samlede kvalitet, medvind og brølende vilje lige akkurat er nok mod Frankrig, og at dette jubelridt af et OL ender med dansk guld i håndbold.«

Succes handler om at opsøge og udnytte medvinden. Den handler ikke om at bekæmpe modvinden. De, der gør det sidste, mister kraften og taber før eller siden kampen.

Per Østergaard, erhvervs- og ledelsespsykolog samt ekstern konsulent ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet

Troels Henriksens forudsigelse står nu til troende: Spilkompetence, viljestyrke og medvind førte holdet til sejr.

I Rio de Janeiro fik avisens udsendte sportsreporter Thomas Møller Kristensen samtidig skudt papegøjen med en række guldkorn fra to helt suveræne eksperter, nemlig sportsdirektør Ulrik Wilbek og landstræner Gudmundur Gudmundsson.

Fra Wilbek lød bl.a. ordene:

»Jeg har helt ærligt hele tiden set sådan på det, at der var en god chance for sølv eller bronze, men vi er ikke favorit til guldet, for vi har traditionelt ikke ligget ret godt til Frankrig. De moser os.«

Wilbek fik ikke ret, og jeg selv gjorde heldigvis heller ikke! Landsholdet tog hverken sølv eller bronze eller blev most af trikolorens spillere. Vore rød-hvide drenge tog guldet.

Men ud over sin historisk baserede sandsynlighedsberegning så Wilbek alligevel lyset titte frem under dørsprækken. Pointen lød sådan:

»Frankrig er favorit, men mit håb er, at vi tør være lidt frække. Gøre et eller andet, som vi ikke har gjort før for at overraske dem. Det er meget afgørende, at de ikke løber fra os fra starten.«

Og deri fik Wilbek til gengæld fuldstændig ret. Den, der lever i illusionen om sine gode vaners tilstrækkelighed, møder før eller siden sin overmagt, når forudsigeligheden i disse vaner er blevet en del af modstanderens taktiske repertoire.

For hyrdedrengen David var Gamle Testamentes Goliat med sværd, skold og bronzepanser forudsigeligheden selv.

Per Østergaard, erhvervs- og ledelsespsykolog samt ekstern konsulent ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet

For hyrdedrengen David var Gamle Testamentes Goliat med sværd, skold og bronzepanser forudsigeligheden selv. Første sten fra Davids stenslynge ramte Goliat lige midt i panden. Kæmpen faldt til jorden og døde på stedet.

Årvågenhed, smartness og utrættelig bevægelighed er det lille menneskes chance for at tage kampen op mod giganten. Det er den lille nations chance for at overvinde den store. Iværksætterens chance over for koncernen.

Lad mig herefter gentage JP-redaktør Troels Henriksens tre sejrsfaktorer: Spilkompetence, viljestyrke og medvind. Udtrykt på sin måde er det samme princip for spillets psykologi, som landstræner Gudmundur Gudmundsson præsenterer over for Jyllands-Posten:

»Det, som vi har nået, er ikke nok, vi vil gøre det ordentligt og går selvfølgelig efter at vinde kampen. Vi har nogle ting, som vi tror på, og alt kan ske.«

Læren fra OL-håndboldsejren 2016 i Rio er til at få øje på. Kampen vindes med en forberedelse og udførelse rettet direkte mod fire fokusområder: Suveræne kompetencer, brølende viljestyrke, ekstrem uforudsigelighed og præstationsfremmende medvind.

Per Østergaard, erhvervs- og ledelsespsykolog samt ekstern konsulent ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet

Læren fra OL-håndboldsejren 2016 i Rio er til at få øje på. Kampen vindes med en forberedelse og udførelse rettet direkte mod fire fokusområder: Suveræne kompetencer, brølende viljestyrke, ekstrem uforudsigelighed og præstationsfremmende medvind. Og det uanset om kampen foregår fysisk på 800 kvadratmeter gulvareal eller på eksportmarkedet under ekstreme konkurrencevilkår.

Sidstnævnte succesfaktor – medvinden – er ikke et spørgsmål om tilfældige placeringer i medvind eller modvind. Ser man sig lidt om, opdager man, hvilken vej vinden blæser. Succes handler om at opsøge og udnytte medvinden. Den handler ikke om at bekæmpe modvinden. De, der gør det sidste, mister kraften og taber før eller siden kampen.

Skismaet mellem medvind og modvind står nok klarest billedliggjort i erhvervspsykolog Annemarie Østergaards afsluttende sætning i sin bog ”Succesmagerne” fra 2003:

»Når du finder dig selv stående midt i flodens udmattende strømhvirvler, da brug energien og kraften fra selve fossen til at fortsætte din rejse mod det, der giver dig succes.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.