Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Store forskelle på verdensudsigterne

Risikokommentar: Alle de store centre i finansmarkedet er nu vendt tilbage fra sommerferie, men med meget forskellige udsigter lige fra nye spændende impulser over renteforhøjelser til endeløs nulvækst.

Peter Lundgreen er direktør i Lundgreen’s Capital, der rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind- og udland. Firmaet er repræsenteret i Danmark og Kina.

Når man tænker på de mange økonomiske kriser, der løbende har skullet ramme Kina, så er der egentlig ret stille omkring ”Riget i midten” lige nu. Det tager jeg ikke som noget dårligt tegn, men snarere, at økonomien er mere stabil, end finansmarkedet frygtede blot for få måneder siden. Det betyder nu ikke, at diskussionen om de kinesiske virksomheders gæld er forbi. Mit bedste bud er stadig, at de store, statskontrollerede banker i Kina bliver bedt om at afskrive en del af deres udlån til en række statskontrollerede virksomheder. Det er blandt virksomheder i sektorer med overkapacitet som stålindustrien. Jeg forventer ikke, at det er virksomheder, som vestlige investeringsforeninger normalt investerer i, men der strømmer fortsat kapital ind i Emerging Markets via vestlige fonde. Hvis kinesiske banker begynder at afskrive på virksomheders gæld, kunne jeg forestille mig en periode på nogle måneder med generel usikkerhed omkring kinesiske erhvervsobligationer. Det kommer ikke til at udvikle sig til en større frygt for Kina, men der bliver højere volatilitet i en periode, hvilket bliver en usikkerhedsfaktor for investeringer i Emerging Markets obligationer.

Indien er i denne tid landet, der byder på bedre nyheder end forventet. At moms- og skattereformen for nyligt blev vedtaget, var på kanten af en overraskelse, men virkelig godt nyt. Indien bliver nu et af de nye, indre markeder i verden, og det er interessant, fordi det dermed også bliver mere attraktivt at indgå frihandelsaftaler med Indien. Det er verdens syvende største økonomi, ca. på størrelse med Frankrigs, så det vil ikke løfte den globale BNP-vækst, men skridtet vil klart være en fordel for Indiens økonomi. Den indiske regering håber på, at det kan løfte landets BNP med et til to pct.point. Det vil jeg nu se mere konkrete indikationer af, før jeg deler den optimisme. Moms- og skattereformen baner vej for et økonomisk mere effektivt samfund, der formentlig vil komme virksomhederne og forbrugerne til gode. Det vil forhåbentlig føre til øgede investeringer i erhvervslivet samt stigende privatforbrug, men effekten bliver formentlig mere langsigtet og kommer ikke så hurtigt, som den indiske regering ønsker. Det er dog et stort skridt i den rigtige retning, og meget glædeligt.

En anden solstrålehistorie er det tyske arbejdsmarked, hvor man i går offentliggjorde den laveste arbejdsløshedsprocent gennem de sidste 35 år, nemlig 4,2 pct. Det bekræfter også, at privatforbruget fortsat skal trække væksten i Tyskland. Alt i alt bliver det ganske spændende, fordi industrien lader til at være endt i en fastlåst situation med en flad vækst. I år har det været udpræget, at industriproduktionen har skuffet flere gange for derefter at give fornyet håb i nogle enkelte måneder. I juni steg industriproduktionen en anelse mere end forventet, men for lidt til at kunne rette op på et relativt svagt andet kvartal. På grafik et ser man de månedlige ændringer i ordreindgangen blandt industrivirksomheder, hvor indgangen i juni måned skuffede. Det varsler endnu et tredje kvartal med en beskeden start, som bl.a. skyldes en vedvarende lav vækst i Eurozonen. Og netop væksten i Eurozonen bliver en udfordring for de investorer, der fortsat har en optimistisk tro på dette område.

Efter Brexit beslutningen er det min vurdering, at finansmarkedet vil reagere mere på gode og dårlige meldinger fra sydeuropæiske lande, da de i fremtiden fylder mere i EU. Den græske BNP-vækst for andet kvartal var først offentliggjort til at være +0,3 pct., men i tirsdags blev tallet revideret ned til +0,2 pct. (grafik to). Jeg tvivler nu på, at man kan måle væksten så nøjagtigt i Grækenland. Uagtet dette, er den økonomiske vækst nærmest fortsat i stilstand efter den årelange nedgang efter finanskrisen. Sammenlignet med 2. kvartal sidste år er BNP endda skrumpet med 0,4 pct. Min forventning er, at diskussionen om den græske gæld derfor snart finder vej til overskrifterne. Der lader desuden til at være fornyet uenighed mellem EU-Kommissionen og Den Internationale Valutafond (IMF) omkring Grækenland. Den 24. maj lavede de to parter en noget uklar aftale om en mulig gældseftergivelse i 2018, men det er usikkert, om aftalen er gældende. Realiteten er, at IMF mener, at Grækenland ikke kommer videre uden en væsentlig større gældseftergivelse, og den diskussion blusser op inden længe. Som vanligt er det ikke grundet den græske økonomis størrelse, men landet står som et symbol på Sydeuropas uløselige gældsproblem.

Janet Yellen. Foto: AP

På kort sigt er fredagens nøgletal fra USA dog mere end særdeles spændende, helt præcist er det tallene for arbejdsmarkedet, som vil påkalde sig hele finansverdenens opmærksomhed. Talen, som den amerikanske centralbankchef, Janet Yellen, holdt på det årlige møde i Jackson Hole sidste fredag, opfatter jeg som en klar indikation af, at USA er på vej mod den næste renteforhøjelse. Men centralbanken (Fed) viser ikke nogen sikker hånd og vil gerne have så mange signaler som muligt om øget økonomisk aktivitet i USA. Dog er en del af Feds rentekomité (FOMC) allerede nu overbevist om, at en renteforhøjelse giver god mening. Nogle medlemmer, og herunder Janet Yellen selv, søger den endelige bekræftelse, hvilket kunne være de arbejdsmarkedsdata, der bliver offentliggjort i morgen, fredag. Derfor lægger jeg specielt vægt på stærke tal, fordi det meget vel kunne betyde en renteforhøjelse allerede i september. Et svagt tal betyder ikke, at renteforhøjelsen er aflyst, men blot udskudt. Det har dog den konsekvens, at der opstår en ny periode med en afventende situation i finansmarkedet med usikkerhed om retningen i flere markeder.

Lundgreen’s Capital rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind- og udland. Firmaet er repræsenteret i Danmark og Kina. Lundgreen’s Capital driver desuden investeringsforeningen Lundgreen’s China Fund, som investerer i kinesiske aktier og obligationer. Omtales et selskab, som Lundgreens China Fund har investeret i, vil dette fremgå tydeligt af klummen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.