Skøn eller ej: Lavere topskat går til de rigtig dyre drenge
LOs cheføkonom giver Jochim B. Olsen ret i sin kritik af organisationens udregninger. Men det understreger kun, at skattedebatten er forbundet med store usikkerheder, skriver Allan Lyngsø Madsen.
begået forfejlede forudsætninger i en beregning af konsekvenserne ved at sænke topskatten med 5 pct.-point. JBO påpeger, at de rigeste danskere også har indkomst fra aktier og derfor vil gennemslaget være mindre, end det vi har beregnet.
Det har han sådan set ret i. Derfor understreger vi også i notatet, at det er et skøn baseret på de tilgængelige data om personindkomster. I det omfang JBO’s anke rent faktisk er tilfældet – og det er det givetvis – betyder det jo, at de rigeste danskere betaler mindre i skat, end vi har antaget i beregningerne.
Når vi har lavet denne beregning, er det for at illustrere fordelingsvirkningerne af en topskattelettelse. Den type beregninger er forbundet med skøn og forudsætninger. Ligesom det er tilfældet, når fortalere gang på gang påstår, at det koster X mia. kr. at lempe skatten, selvom vores viden om de afledte effekter er relativt begrænset. Topskatteberegninger er forbundet med stor usikkerhed, og det er en meget vigtig pointe, som vi gerne vil kvittere for at sætte fokus på.
I vores beregning består usikkerheden i, at vi ikke ved, hvor meget de højest lønnede tjener på aktier eller hvor meget, de kan trække fra i fradrag. De forhold betyder, at de får mindre ud af en topskattelettelse, fordi de bliver beskattet af et mindre beløb. Det trækker så den anden vej, at indkomsterne er fra 2014. Siden da er de 2.500 rigeste højst sandsynligt steget markant i løn og får derfor mere ud af en lavere topskat end skitseret i beregningerne.
Når JBO har en pointe, skyldes det altså, at de rigtig dyre drenge formentlig betaler mindre i skat på grund af fradrag, aktieindkomster og andre forhold, der medvirker til at trække den samlede beskatning ned. Set fra vores stol understreger det, at deres nuværende topskattebidrag sådan set er rimeligt nok og ikke vælter budgettet.
Derudover giver det anledning til at minde om, at regeringens 2025-plan indeholder en ambition om at sænke aktiebeskatning. Hvis det er tilfældet, at en lille gruppe af de rigeste sidder på hovedparten af aktieindkomsten, vil en lavere aktieskat altså slå igennem med en meget skæv fordelingsprofil.
Mange forsøger at sløre diskussion om skattelettelser til et spørgsmål om vækstpolitik. Der vil vi bare gerne slå fast med syvtommers søm, at skattepolitik også er fordelingspolitik. Og vores budskab er klart: Lavere topskat tilkommer i altovervejende grad de rigeste, uanset hvor meget de måtte have i aktieindkomst eller fradrag.