Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Finn Østrup: Sådan forenkler vi boligskatterne

Der er sundt, at regeringen nu starter en debat om boligskatternes fremtid. Der er nemlig en langt smartere måde at gøre det på, end vi gør i dag.

Finn Østrup, professor i finansiering på Copenhagen Business School.

Regeringens 2025-plan har atter bragt skattesystemet til debat.

Det har vakt opsigt, at regeringens langsigtede regnestykker betyder, at det nuværende stop for ejendomsværdiskatten bringes til ophør. Der er tale om et brud med et af de mest markante (og omdiskuterede) indgreb, som blev gennemført under Fogh Rasmussen-regeringen, nemlig at ejendomsværdiskatten fastfryses til niveauet for 2002-vurderingen.

Nyheden er blevet hilst med jubel af mine kolleger. Gennem mange års debat har det været et mantra blandt mine fagfæller, at skatten på arbejdsindkomst skal ned, mens skatten på fast ejendom skal op.

Jeg er ikke overbevist.

I en globaliseret verden er det let at omgå skatter på fast ejendom ved at flytte til udlandet. Flytter man skatten fra arbejde til bolig, kan herboende udenlandske arbejdstagere samtidig undgå at betale skat, hvis de afstår fra at købe en ejerbolig. Man øger også incitamentet til, at arbejdstagere udfører arbejdet i udlandet og herfra leverer tjenester til danske virksomheder. Der er i øvrigt ingen særlig grund til at underlægge en del af forbruget – nemlig forbruget af boliger – en særlig høj skat.

Selv hvis der kunne være fordele ved at flytte beskatning fra arbejde til fast ejendom (hvad der altså er tvivlsomt), er det indlysende set ud fra et hensyn til retfærdighed, at personer ikke underkastes skatter, som de ikke kan forudse, og/eller som de ikke har indflydelse på.

Derfor er der en stærk case for, at boligkøbere kender skatten i den periode, hvor vedkommende ejer en bolig. Og derfor bør boligejere ikke leve med en konstant usikkerhed om nye skatteregninger (en situation, der er genskabt med regeringens 2025-plan).

For Fogh Rasmussens skattestop hoppede kæden dog af et sted. Skatten blev nemlig frosset fast for både eksisterende og kommende købere. Den oplagte ide er at fastholde stoppet for ejendomsværdiskatten, så længe ejeren er i besiddelse af boligen, og så justere ejendomsværdiskatten, når en ny ejer overtager boligen. Herved sikres det, at ejendomsskatten går i vejret, når boligpriserne stiger. Men altså kun hvis nye folk køber boligen. Den højere skat ved køb af boliger lægger dermed en dæmper på prisbobler.

I en globaliseret verden er det let at omgå skatter på fast ejendom ved at flytte til udlandet.

Finn Østrup, økonomiprofessor på Copenhagen Business School.

Princippet om, at en boligejer er sikret mod skattestigninger over sin ejerperiode, bør udstrækkes til også gælde for grundskyld. Man kan faktisk i det hele taget sætte spørgsmålstegn ved, om der er grund til at opkræve to former for ejendomsskat; ejendomsværdiskat og grundskyld.

Der er den yderligere fordel ved en ordning, hvor ejendomsskatter justeres ved køb af ny bolig, at boligejere herved betaler skat på grundlag af et beløb, der er objektivt konstaterbart; nemlig købsprisen. Det er herved ikke nødvendigt at opbygge udgiftskrævende systemer for vurdering af boliger.

Regeringen har lagt op til at etablere et nyt, meget udgiftskrævende system for vurdering af ejendomme. Det system bliver overflødigt, hvis ejendomsskatten som foreslået beregnes på grundlag af den umiddelbart konstaterbare købspris.

Hvis man accepterer et skattestop for de nuværende boligejere og dropper det planlagte nye system for ejendomsvurderinger, er der ingen grund til at give boligejere penge tilbage. Der er således ingen grund til at betale 24 mia. kr. til boligejere, som efter det nye system for ejendomsvurderinger får forhøjet deres skattebetalinger.

Der er i øvrigt ingen særlig grund til at underlægge en del af forbruget – nemlig forbruget af boliger – en særlig høj skat.

Finn Østrup, økonomiprofessor på Copenhagen Business School.

Det må også retfærdigvis siges, at der formentlig er andre grupper i og uden for det danske samfund, som har større behov for 24 mia. kroner end de danske boligejere. Der frigøres altså 24 mia. kr. i 2025-planen, som kan anvendes til andre formål, for eksempel forbedringer af velfærden.

Princippet om, at en boligkøber har krav på at kende sine fremtidige udgifter, bør udstrækkes til også at gælde bidragssatserne for lange fastforrentede realkreditlån. Som jeg tidligere har beskrevet, så er der ingen grund til, at realkreditinstitutter lader kunderne finansiere krav om større kapital gennem højere bidragssatser.

Derfor: fasthold stoppet for ejendomsværdiskat, men kun for den periode, hvor en person ejer en bolig. Udvid stoppet til også at gælde grundskyld samt bidragssatser ved finansiering gennem lange realkreditlån, men ligeledes kun så længe ejeren ejer boligen.

Disse ændringer kan og bør gennemføres med øjeblikkelig virkning.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.