Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Da Thomas Borgen og Thomas Piketty blev enige

Hvad betyder det for den politiske reformproces, hvis borgerne opfatter ændringer som uretfærdige? Det giver Danske Banks topchef Thomas Borgen og den verdensberømte økonom Thomas Piketty et bud på.

Sebastian Barfort, økonom, phd. og postdoc på Københavns Universitet.

I sidste uge advarede Danske Banks topchef Thomas Borgen i et opsigtsvækkende interview på Finans mod at sænke topskatten selv om det fra et økonomisk perspektiv kan være fornuftigt. Borgens advarsel er primært blevet læst i lyset af de igangværende 2025-forhandlinger på Christiansborg, men et hidtil overset perspektiv ved Borgens tanker er, at de på mange parametre minder om ideer, man kan finde i Thomas Pikettys arbejde - traditionelt en af venstrefløjens store økonomiske stjerner.

I interviewet med Finans udtaler Borgen blandt andet: »Det er åbenlyst, at en lettelse af topskatten er fordelagtigt for økonomien, men hvis danskerne ikke kan se sig selv i skattesystemet og føler, at det er uretfærdigt, splitter du befolkningen. Og så får vi ekstreme holdninger, som ikke fører landet i den rigtige retning.«

Inden Thomas Piketty blev verdensberømt for sit arbejde med formueulighed beskæftigede han sig i årevis med fordelingspolitik. Her nåede han frem til samme konklusioner som Borgen. I en berømt artikel undersøger Piketty, hvordan indkomstmobilitet - dvs. en persons sandsynlighed for at bevæge sig op eller ned i indkomstfordelingen - hænger sammen med, hvor stor indsats personen vil yde på arbejdsmarkedet og personens politiske opfattelser.

I en klassisk økonomisk model afhænger den slags af traditionelle økonomiske variable som afkast på uddannelse, skatterate, osv. Pikettys argument er, at mange individer i praksis ikke kender værdien af disse, og hvad gør man så, når man skal bestemme sig for en uddannelse, et job, osv.? Ja, man kigger selvfølgelig rundt på sin omgangskreds og forsøger at lære af deres erfaringer. Hvis man observerer, at mange bevæger sig op i indkomstfordelingen, vil man være mere tilbøjelig til at mene, at samfundet belønner hårdt arbejde, og dermed har man selv et incitament til at yde mest muligt.

Hvis mange personer danner sig et indtryk af, at skattesystemet er »uretfærdigt« og indrettet for at beskytte dem, der i forvejen har høje indkomster, så vil der ske to ting: Borgerne vil dels have dårligere incitamenter til at uddanne sig, gøre en ekstra indsats, osv., og de vil dels være mere tilbøjelige til at danne ekstreme politiske holdninger.

Sebastian Barfort, ph.d. og postdoc på Københavns Universitet.

Og her er vi så tilbage ved Borgens advarsel: Hvis mange personer danner sig et indtryk af, at skattesystemet er »uretfærdigt« og indrettet for at beskytte dem, der i forvejen har høje indkomster, så vil der ske to ting: Borgerne vil dels have dårligere incitamenter til at uddanne sig, gøre en ekstra indsats, osv., og de vil dels være mere tilbøjelige til at danne ekstreme politiske holdninger.

Thomas Piketty fremlagde sine argumenter i midten af 1990erne. De gentages altså nu af en anden Thomas – topchefen i landets største bank med aktiver til en værdi af 3.483 milliarder kroner. Det politiske år 2016 kunne godt tyde på, at de har en pointe: Briterne stemte sig ud af EU, selvom det fra et økonomisk perspektiv var ufornuftigt. I USA er begge præsidentkandidaters vælgere langt mere skeptiske overfor internationale handelsaftaler, end økonomer normalt vil anbefale. Piketty - og med ham Borgen - har altså god grund til at være bekymrede for, at også den danske befolkning vil modsætte sig ellers fornuftige økonomiske reformer, fordi de opfatter skattesystemet som uretfærdigt.

Af Sebastian Barfort, ph.d. og postdoc. Sebastian forsker i statistik, politik og vælgeradfærd ved Københavns Universitet. Han skriver en fast månedlig kommentar for Finans.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.