Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Nekrolog: Fællesskabet er dødt

Tanken bag velfærdssamfundet - det solidariske fælleskab - er afgået ved døden. Det var en langsom og smertefuld død. Det vides ikke præcist, hvornår døden indtraf, men årsagen er desværre alt for kendt.

Christian Strarup, MBA og liberal samfundsdebattør.

Danmark er et såkaldt velfærdssamfund, som bygger på en smuk tankegang om, at de stærke skal hjælpe de svage. Det sker via den skat, vi betaler. Men i takt med at velfærdssystemet er blevet en økonomisk mastodont, som koster svimlende summer at administrere, og i takt med at man kan få tilskud til stort set alt, bare man er uansvarlig nok, så er respekten for fællesskabet blevet erstattet af en sand krævementalitet.

Spørger man kontanthjælpsmodtagere, hvor de får penge fra, vil flertallet svare »det offentlige«. Men intet er mere forkert. Det offentlige varetager en udbetalingsfunktion: Pengene stammer fra skatteborgerne. Os, der går på arbejde og tjener penge til at forsørge staten og dernæst os selv.

Og det er i virkeligheden det helt grundlæggende problem. Respekten for andre folks indsats og penge er forsvundet i takt med, at den offentlige sektor er vokset. Denne effekt styrkes, når vi ser, hvordan vores politikere skalter og valter med skattemidlerne. Vi kan bare tænke på Dong-salget, hvor man undlod at tage en gevinst på godt 50 mia. kr. med i betragtningen, da Dong skulle værdifastsættes. Eller når man kan læse om de absurde prioriteringer, der sker rundt om i landets kommuner, hvor der spares på ældreplejen, samtidig med at der bevilges penge til bycykler, interaktive bænke, musikfestivaler etc. »Pyt, det er jo bare fællesskabets penge det handler om« – fornemmer man, at de ansvarlige politikere tænker.

Denne »pyt-mentalitet« eller ligegyldighed har forplantet sig til befolkningen. Den mentalitet blev fællesskabets endeligt. Folket opfatter skattesystemet som en fjende og derfor stortrives sort arbejde som aldrig før. Det er ikke skamfuldt at snyde det offentlige: det er nærmest en bedrift og heltegerning.

Folket opfatter skattesystemet som en fjende og derfor stortrives sort arbejde som aldrig før. Det er ikke skamfuldt at snyde det offentlige: det er nærmest en bedrift og heltegerning.

Christian Strarup, MBA og liberal samfundsdebattør.

Der er sågar kontanthjælpsmodtagere, som bedriver sort arbejde ved siden af, at de modtager ydelser fra det offentlige. Enten fordi de er uden for arbejdsmarkedet, eller fordi de har opnået status som førtidspensionist. Uden skam efterspørger de sort arbejde, og siger samtidig, »at det er nødt til at være sort, for ellers mister de deres offentlige ydelser«. Tanken strejfer dem slet ikke, at de penge, de får i offentlige ydelser, er betalt af de mennesker, som nu også skal betale dem sort. Det fortæller mig bare, at bevidstheden om, hvor de offentlige midler stammer fra totalt mangler.

Tro endelig ikke, at der ikke snydes med kontanthjælpen og andre offentlige ydelser. Jeg er vidende om, at der i fitnessmiljøet er flere førtidspensionister som træner 4-5 timer om dagen, men som ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet pga. slidgigt. Jeg skal ikke gøre mig til læge, men det virker en kende besynderligt, at man kan træne så meget, men ikke passe et arbejde. At jeg ikke er læge forhindrer mig dog ikke i at føle mig snydt: dels af et system, som gør det så nemt og enkelt at snyde sig til offentlige ydelser, som jeg altså er med til at finansiere, og dels af den manglende moral omkring fællesskabet. Jeg er skatteyder, og jeg er tvunget til at betale til fællesskabet. Ingen spørger mig, og ingen varetager mine interesser. Jeg skal bare yde, og der er ingen tak.

Jeg er et af det rige svin, som betaler topskat. Men jeg er hverken millionær eller bor i en fancy palævilla på strandvejen. Min bolig er en toværelseslejlighed i Lyngby på 2. sal. Den er hverken prangende eller mondæn.

Christian Strarup, MBA og liberal samfundsdebattør.

Forleden var det nye kontanthjælpsloft emne i DR-debatten. Ikke én eneste gang blev det fremført, at de penge, som udbetales i offentlige ydelser, stammer fra det arbejde, som andre har ydet. Og helt sort bliver det, når man som topskatteyder skal føle sig som jaget vildt. Indrømmet. Jeg er et af det rige svin, som betaler topskat. Men jeg er hverken millionær eller bor i en fancy palævilla på strandvejen. Min bolig er en toværelseslejlighed i Lyngby på 2. sal. Den er hverken prangende eller mondæn.

Men skulle jeg formaste mig til at sige, at jeg gerne vil beholde lidt flere af de penge jeg tjener, bliver jeg udråbt som et asocialt og egoistisk svin. Hvis det er den følelse direktør Torben Munch giver udtryk for i sit debatindlæg i Børsen, kan jeg sagtens følge hans ræsonnement om at flytte udenlands og få et rigere, bedre og mere værdigt liv, end det som man bliver budt i Danmark som skatteborger.

Forleden var det nye kontanthjælpsloft emne i DR-debatten. Ikke én eneste gang blev det fremført, at de penge, som udbetales i offentlige ydelser, stammer fra det arbejde, som andre har ydet.

Christian Strarup, MBA og liberal samfundsdebattør.

Hele det danske samfund gambler, når man tror at de rige finder sig i at være malkekvæg uden respekt for det bidrag, der erlægges i statskassen. Flere – både kontanthjælpsmodtagere, politikere på venstrefløjen og i regeringen – burde spørge sig selv om, hvad der er mest gavnligt for den danske statskasse: At Torben Munch får en skattelettelse på kr. 100.000 kr. om året, eller at han vælger at bosætte sig i et andet land, hvormed Danmark mister en skatteindtægt på 2,6 mio. om året fra hans indsats? Det burde være temmelig nemt at regne ud. Men måske skal der i ligningen indregnes et »jantelovsbidrag«.

Derfor, kære politikere, er fællesskabet afgået ved døden. Kvalt i sin egen fordums succesrecept og efterladt som et hittebarn, ingen vil tage til sig. Kvalt af stigende skatter og af det paradoks, at et altomfattende fællesskab kvæler fællesskabet indefra. Æret være fællesskabets minde.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.