Den borgerlige uenighed kan illustreres med en fortælling om et restaurantbesøg mellem to personer. Lad os kalde dem Anders og Lars

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Regeringen har fremsat en ambitiøs helhedsplan, der i sin rene form løfter dansk økonomi med 65 mia. kr. i 2025. Men hvorfor er det nødvendigt med en helhedsplan? Det er ganske simpelt: Som tingene er nu, risikerer vi for første gang i 200 år, at fremtidige generationer får en dårligere levestandard end deres forældre. Det er ingen tjent med – og det er baggrunden for helhedsplanen.

Den borgerlige blok er enig om, at vi må redde Danmark ud af det økonomiske uvejr og styre landet sikkert i havn. Vi er bare ikke helt enige om, hvilken rute, vi skal tage. Den borgerlige koalitions uenighed kan bedst muligt illustreres med en symbolsk fortælling om et restaurantbesøg mellem to personer. Lad os kalde de to personer Lars og Anders.

Lars holder døren for Anders på vej ind i restauranten. Han vil meget gerne have ham med til spisebordet for at drøfte dagens menu. Det er Lars, som har inviteret Anders, og derfor kommer han med et forslag til menuen. Lars kunne rigtig godt tænke sig, at de smagte på buffeten. Lars fortæller med lys i øjnene, at buffeten byder på en lang række delikate retter – der er lidt for enhver smag.

Han nævner i flæng alle de lækre anretninger: Kalveculotte, vindampede muslinger, coq au vin, chokolademousse. Anders’ øjne stivner, da han hører ordet chokolademousse. Anders afbryder brat Lars for at fortælle, at han siden sin barndom har haft et stort chokoladetraume, idet han som barn fik konsumeret ekstreme mængder af chokolade. Anders foreslår med det samme, at de rejser sig fra bordet og går. Han vil ikke støtte restauranten, når de serverer chokolademousse.

Lars afbryder Anders for at fortælle ham, at indholdet af buffeten er stort og omfangsrigt. Der er et stort udvalg af lækre retter, og han kan jo sammensætte indholdet på sin tallerken, som han har lyst. Ja, han behøver jo slet ikke at smage på chokolademoussen, hvis ikke han bryder sig om den. Anders protesterer fortsat ivrigt og forklarer, at han under ingen omstændigheder vil støtte restauranten, hvis ikke de straks fjerner chokolademoussen fra buffeten.

Lars fortæller imødekommende, at han har hørt, at restauranten fornyligt har skåret 5 pct. ned på chokoladeindholdet i chokolademoussen for at imødekomme chokoladeallergikere. Anders rejser sig fra stolen, alt imens han stirrer Lars i øjnene. Han forklarer, at sagen nu er blevet principiel for ham. Han kan udelukkende godtage udvalget i buffeten, hvis chokolademoussen ryger af menukortet.

Vi er på mange måder endt som i den karikerede situation mellem Lars og Anders. Den borgerlige koalition står i en favorabel situation, hvor vi foran os har et stort menukort af erhvervsvenlige reformer. Lad os holde tungen lige i munden og lade være med at stirre os blind på én ret, som vi ikke bryder os om.