Flyver vi på arbejde i fremtiden?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Jeg har efterhånden set en del mænd flyve hen over vandoverflader stående på et bræt. De findes i mange versioner på internetportalen YouTube, hvor man kan finde alt muligt.

De præsenterer avancerede protyper af et produkt, der oftest går under betegnelsen et "Fly Board" – et flyvende bræt. De deltager i rekordforsøg og konkurrencer om at være bedst til at flyve rundt på en konstruktion der mest ligner en Segway tilsat raketter eller mindre udgaver af jetmotorer.

De er godt beskyttede, så det ikke går dem ilde, hvis himmelfærden møder uventede vanskeligheder. Aldrig gå ned på udstyret, som man siger.

Hvad der gør de flyvende mænd mere end almindeligt interessante er, at de kan blive en gamechanger, som det hedder på moderne dansk. Begrebet betyder et produkt, der forandrer hele industrier og vores måde at tænke på. Måske ikke i sin nuværende jomfruelige form, hvor det kun er vovehalse og pionerer, der kaster sig ud i den slags. Men kan man flyve over en sø, kan man også flyve til arbejde.

Ingen timelange køer på Køge Bugt-motorvejen. Ingen forsinkelser med DSB. Ingen snørklede og til tider snedækkede biveje.

Verden eksperimenterer med førerløse biler, men man må forvente, at entusiasmen om de kommercielle aspekter af den industri dæmpes en anelse, hvis man bare kan drage ud i verden på sit eget flyvende tæppe.

Men bliver fremtiden sådan? Det er altid svært at spå om. Der er en almindelig konsensus om, at hvis man skal se, hvad der bliver det næste, skal man bare se på, hvad børnene leger med. Selv det kan være svært i en tid, hvor vi bombarderes med nye teknologiske vidundere, som ingen aner om er en forbigående dille eller et gennembrud for fremtiden.

Er Pokemon Go et sæsonfænomen eller et gennembrud? Er spillet, der er samler millioner på gader og stræder vore dages Tamagochi, som alle har glemt i dag - eller noget, der f.eks. rykker ved hele vores måde at lokke mennesker ind i butikker på?

Mange sjove opfindelser har lidt en hurtig og ikke alt for smuk død. Andre har sensationelt vist sig netop at være gamechangers. Selfiesticken var en ligegyldig fiasko i mange år, men er i dag big business. Hvem skulle have troet, at fingerfærdige japanske skolepigers behov for at sende hemmelige beskeder til hinanden via mobiltelefonen ville udvikle sig til den sms, som i dag er en kommerciel guldgrube for mange mobilselskaber?

I Insead Knowledge, et magasin udgivet af verdens førende business school, fransk-baserede Insead, har professor i strategi Annet Aris skåret fedtet væk og fundet frem til en definition på, hvordan man kan spotte en gamechanger. Det handler om at stille og besvare følgende fire spørgsmål:

Der skal svares ja på alle fire spørgsmål, før der er tale om en gamechanger. Inden Iphonen slog igennem som allemandseje, var der f.eks. problemer med økosystemet. Der var ingen produkter derude i cyberspace.

Mange produkter slår aldrig igennem, fordi de er udviklet af teknologiske nørder og alt for svære at bruge for menigmand.

Et godt eksempel er det smarte hjem. Det koncept har der været talt om i et kvart århundrede, men det er aldrig rigtig slået igennem.

Tilbage til mændene på deres flyvende plader. Svaret på spørgsmål nummer et er et klart ja. Både individuelt og samfundsmæssigt ville der bliver sparet masser af tid og milliarder af kroner, euro og dollars, hvis vi kunne undgå trafikpropper og få en kortere og direkte vej til jobbet.

Nummer to er et springende punkt. Lige nu skal man både være ung og adræt og iført et vist mod for at stige op på sådan en maskine og kaste sig ud i det tomme rum over søer og åbne landskaber. Men det vil et årtis udvikling kunne gøre meget ved.

Prisen er ukendt, men bliver hurtigt for nedadgående hvis produkterne kan masseproduceres.

Økosystemet i form af udvikling, produktdiversificering, standarder, regler, reguleringer og forsikringer skal nok komme, ingen tvivl om det.

I fremtiden kommer nogle af os flyvende på arbejde og kan ikke længere give hverken kaos på motorvejen, blade på skinnerne, udeblevne busser eller snedriver skylden for at komme for sent. Hvad der jo både kan være godt og skidt.