På vej op ad det sorte hul
Opfattelsen blandt mange iagttagere tangerer efterhånden et meget negativt perspektiv på verdensøkonomien. Men vi ser allerede de spæde tegn på, at bevægelsen mod det ”sorte hul” er til ende, og at vi over de kommende måneder kommer til at kravle langsomt op mod lysere tider igen.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Verdensøkonomien har i de seneste to år været karakteriseret ved nogle meget kraftige negative trends, som alle har peget i samme retning for de finansielle markeder. Det ser ud til at ændre sig nu.
Økonomer kigger ofte på de såkaldte ledende indikatorer, som basalt set for et givent land er et indeks af økonomiske tidsserier, som tenderer at vende før konjunkturcyklussen vender for det pågældende land. Kendte, ledende indikator er byggetilladelser og lager/salgs-ratioer, men der findes mange andre.
De ledende indikatorer har generelt været faldende siden 2014. Væksten har været faldende – i specielt USA og Kina (i Europa og Japan har den blot været vedvarende lav). Energipriserne har været faldende indtil for nylig. Inflationen har været faldende, ligesom inflationsforventningerne har været faldende. Og både de lange renter og forventningerne til de korte renter har også været faldende og har faktisk sat historiske bundrekorder. 10-års renten på tyske statsobligationer var i juli måned helt nede på -0,2%.
Samlet set kan ovenstående udviklinger karakteriseres som en bevægelse ned mod et ”sort hul”, hvor fremtidsoptimismen nu nærmest helt er forsvundet. Opfattelsen blandt mange iagttagere tangerer efterhånden et meget negativt perspektiv på verdensøkonomien. Der er ikke tale om, at der forventes en nært forestående katastrofe – men snarere om, at væksten i verdensøkonomien vedvarende vil være historisk lav.
Aktiemarkedet er godt nok ikke faldet nævneværdigt, men inden for aktiemarkedet har de defensive segmenter (aktier med lav volatilitet i aktiekurs og/eller lav volatilitet i indtjening) indtil sommeren klaret sig markant bedre end de øvrige segmenter.
Meget få udviklinger fortsætter dog i det uendelige, og det gælder også inden for økonomi. Vi ser således allerede de spæde tegn på, at bevægelsen mod det ”sorte hul” er til ende, og at vi over de kommende måneder kommer til at kravle langsomt op mod lysere tider igen.
Olieprisen er steget over 70% fra bunden i starten af 2016, hvilket så godt som garanterer højere inflation om få måneder, og vore ledende modeller for ledende indikatorer peger på en væsentlig forbedring for både USA, Europa og Japan over de kommende 12 måneder. Dertil kommer, at de defensive segmenter af aktier har givet et markant ringere afkast end verdensmarkedet siden midten af året. Fremtidsoptimismen er ligeledes på vej tilbage for Emerging Markets, hvor både EM-aktier og EM-obligationer har givet store merafkast i forhold til de udviklede landes markeder siden nytår.
Endnu har vi ikke set, at de lange renter bevæger sig opad, men deres fremtidsperspektiv begynder at se noget asymmetrisk ud: der er efter min mening væsentligt større sandsynlighed for, at renterne stiger over de kommende 12 måneder, end at de falder.
