Aktiekulturen har ikke medvind i efterårsblæsten
Man kan undre sig over, at regeringen ikke har haft mere fokus på at stimulere aktiekulturen i sin seneste plan, der netop skulle lægge vægt på økonomisk vækst.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Aktiekulturen i Danmark er ofte oppe at vende som tema, og forudsætningerne for at stimulere den har på det seneste givet to anledning til nye overskrifter i erhvervsmedierne. For det første beskatningen af aktieindkomst, som efter regeringens langsigtede økonomiske planer fortsat ikke foreslås nedsat til niveauet i de lande, vi normalt sammenligner os med. For det andet skærpelsen af regler for aktieanalytikeres deltagelse i den offentlige nyhedsdækning og vurdering af de børsnoterede selskabers udvikling.
Danske aktieinvestorer betaler i dag en markant højere skat af deres aktieindkomst end eksempelvis vore svenske naboer, som har et langt mere velfungerende og dynamisk miljø omkring aktiemarkedet, men i øvrigt også væsentligt højere beskatning end gennemsnittet i andre lande i Europa. Skat kan dræbe meget, og en lettelse antages modsætningsvist at kunne stimulere meget, om end der selvfølgelig er andre væsentlige faktorer, som spiller ind. Men man kan undre sig over, at regeringen ikke har haft det med i sin foreslåede plan, som netop skulle lægge vægt på økonomisk vækst, hvor en effektiv adgang til risikovillig kapital via aktiemarkedet synes oplagt.
Nye regler, som er annonceret fra EU omkring markedsmisbrug inden for investeringsområdet, forventes at begrænse aktieanalytikere i, hvor meget de kan fortælle om deres anbefalinger i forbindelse med interviews til medierne om udviklingen i de børsnoterede virksomheder. Tilsyneladende skal aktieanalytikere, som udtaler sig om deres anbefaling af aktien, gøre opmærksom på, at en analyse af forudsætninger og konsekvensberegninger skal kunne hentes gratis på en hjemmeside, og så kan man spørge, hvad interesse analytikerens arbejdsgiver skulle have i det?
Bl.a. Sydbank, Alm. Brand Bank, Jyske Bank, Nordnet og Formuepleje stiller faktisk nogle ganske velkvalificerede analytikere til rådighed for medierne, og ret beset er det nok, fordi det udgør en brandingplatform, så den almindelige investor kan se, at der ligger fornuftige argumenter til grund for deres investeringsanbefalinger i al almindelighed.
Markedsmisbrugsdirektivet må forstås således, at man vil forhindre, at aktieanalytikerne ”taler en aktiekurs op eller ned” på et ikke-dokumenteret grundlag, således at dokumentationen for en konklusion om køb, hold eller salg skal være tilgængelig frit for alle.
Niveauet for og omfanget af mediernes behandling af de børsnoterede selskabers udvikling er øget markant over de seneste 10-20 år, hvilket i sig selv burde have stimuleret aktiekulturen i Danmark. Tendensen er ikke mindst gået i retning af formidling af holdninger og vurderinger, som kan inspirere de private aktieinvestorer til at foretage dispositioner. Ud over aktieanalytikere og investeringsstrateger er panelet af deltagere med holdninger udvidet til private spekulanter, teknisk analytikere og mediernes egne kommentatorer, som giver deres bud på, hvordan bestyrelsesbeslutninger om A.P. Møller-Mærsks organisering af sin forretning og hvordan ledelsesrokaden i Novo Nordisk burde foregå, så værdierne optimeres for aktionærerne.
Det kan være rimeligt, at man fra myndighedernes side laver regler, som skal forhindre interessekonflikter, eksempelvis at en aktieanalytiker ”reklamerer” for bankens anbefalinger for en potentiel stigning i en enkelt akties kurs, der kunne blive en selvopfyldende profeti, ved at budskabet blev udbredt. Men implicit ligger så en kritik af, at medierne ikke skulle være kildekritiske. Kan vi så forvente, at politiske kommentatorer også skal fremlægge gratis analyser af deres vurderinger af udfald af valg og politiske forlig samt mulige økonomiske interessekonflikter? Eller hvilke som helst andre specialister, der interviewes i medierne!
Aktiekulturen i Danmark stimuleres af debat og øget overvågenhed fra mediernes side, men den kunne også stimuleres af lavere skat på aktieindkomst.
Regeringen og EU har ikke i den seneste tid vist forståelse for eller vilje til at trække aktiekulturen i den rigtige retning – måske de bare har misforstået markedets mekanismer.
