Trumpismen er USA's virkelige problem

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det amerikanske valg er nu på vej ind i den kritiske fase, hvor vælgerne allerede er begyndt at stemme. Da demokraten Hillary Clinton uden tvivl har den bedste landsdækkende valgorganisation, og da republikaneren Donald Trump hellere taler om sagsanlæg mod kvinder og pressen end om politiske løsninger, kan man godt begynde at trække vejret lettere. Donald Trump bliver næppe USA’s næste præsident.

Desværre betyder det dog langt fra, at USA er på vej ud af stillingskrigen i Washington. Sagen er nemlig den, at Trump, selvom han taber stort den 8. november, alligevel vil have haft varig politisk succes med sin fjendtlige overtagelse af det republikanske parti i 2016. Trumps politiske platform – Trumpisme – kan koges ned til fem-seks punkter; Nej til immigration, nej til frihandel, nej til sociale nedskæringer, nej til global amerikansk militær tilstedeværelse, ja til enorme skattelettelser og et ”tja” til den amerikanske værdikamp om for eksempel abort og bøsseægteskaber.

Heraf er kun skattelettelserne en del af det traditionelle republikanske partiprogram, som man har kendt det siden i hvert fald Ronald Reagan i de tidlige 1980ere. Resten gør fuldstændigt op med, hvad partiet har stået for i årtier. Og alligevel vandt Trump partiets primærvalg knusende med mere end 45 procent af (rekordmange) afgivne stemmer og sejre i 41 stater.

De fleste medlemmer af den traditionelle republikanske partielite, centreret omkring lederne i kongressen Paul Ryan og Mitch McConnell, vil gerne gøre Trump til en døgnflue, som efter det formodede nederlag til arvefjenden Hillary Clinton, som kan bandlyses fra USA's poltiiske frontlinje sammen med sit politiske program. Den slags tanker er alt for optimistiske. Effekten af mindst fire år med Hillary som præsident vil kun yderligere underminere den traditionelle elites status i republikanske primærvalgsvælgeres øjne. De vil fremstå som impotente overfor endnu en forhadt demokratisk præsident. Og hykleriske fordi de ikke fuldt ud støttede Trump i den igangværende valgkamp.

Trump forventes af mange efter valget at hellige sig forsøget på at starte en ny og endnu mere konservativ nyhedskonkurrent til Fox News – Trump News selvfølgelig – og derfor trække sig som ledende politisk kandidat.

Man er dog, når man tænker på Trumps ubestridelige politiske succes i 2016, nødt til at regne med, at der i 2020 kommer en ny version af ham med stort set det samme politiske program – blot med en bedre politisk kampagnedisciplin. Det ene af USA’s to partier står foran en enorm identitetskrise, og det er vanskeligt at se, hvad der om kun fire år skulle forhindre Trumpismen i at vinde det republikanske primærvalg igen. Og det er et problem i et land, hvor det decentraliserede toparti system kontrolleret af 50 forskellige delstater gør det umuligt for et nyt parti at opstå.