Tillid til en topchef kan ikke gradbøjes
Kommentar: Når den adm. direktør løber ind i problemer, skal bestyrelsen bakke ham op 100 pct. Ellers er chefen færdig.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Det er fuld tillid eller ingen tillid. Bestyrelsen skal være meget omhyggelig med at støtte den siddende ledelse. Fuldt. Helt. Uden forbehold.
Der findes nemlig ingen gradbøjning af bestyrelsens tillid til topchefen. Det er ganske enkelt umuligt at føre noget som helst ud i livet, lancere nye initiativer eller lede mange mennesker uden autoritet. Punktum.


