Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

En særskat på muslimer? På jøder? På homoseksuelle?

Topskatten er flertallets særskat på landets velhavere, der i forvejen betaler størstedelen af alle skatteindtægter. Det er forkert, umoralsk, urimeligt og ligner nærmest et brud på individets rettigheder

Christian Strarup, MBA og liberal samfundsdebattør.

Forestil dig, at Dansk Folkeparti foreslog en særlig skat på 15 pct. for alle muslimer. Eller indførelse af en særlig skat på 15 pct. for alle rødhårede, bøsser, lesbiske, transkønnede osv. Lad os samtidig sikre, at disse minoriteter bliver udskammet i pressen og karikeret ved myter om, at »de bor i ghettoer«, er »uciviliserede« og middelalderlige i deres syn på verden. Forestil dig så, at en stor del af landets fagforeninger stemmer i og agiterer for det helt rimelige i, at netop disse minoriteter beskattes ekstra hårdt.

Jeg er sikker på, du har fanget pointen. Sådan er forslag er naturligvis helt urimeligt. Det politiske parti, som ville foreslå en sådan skat, vil ramme alverdens avisforsider alene, fordi forslaget i sin enkelthed er dybt usmagelig og i klar strid med menneskerettighederne.

Men tag nu og erstat minoriteterne i eksemplet ovenfor med topskatteydere. Hvordan forholder du dig så? Måske er vi uenige, når det drejer sig om topskatten, men ikke når det handler om en tænkt særlig skat på minoriteter? Hvorfor egentlig? Hvorfor er det kun minoriteter, defineret ved deres sexualitet, køn, race, religion etc., som er omfattet af menneskerettighederne, som netop tilsigter, at det enkelte individ ikke lider overgreb fra staten?

Topskatten er defineret som en særlig skat på indkomster over 459.200 kr., og man forventer, at godt 500.000 danskere rammes af topskatten i 2016. Det svarer til 10 pct. af alle skattepligtige borgere. Dvs. at alt, hvad du tjener over denne grænse pålægges en ekstra skat på 15 pct. - oveni det du allerede betaler. Topskatten er stemt igennem på demokratisk vis i Folketinget, ja, men i min optik er denne skat slet ikke demokratisk. Og jeg vil hævde, at den er et overgreb mod individet.

Topskatten er umoralsk. Punktum. Basta. Længere er den ikke. I et demokratisk samfund kan det på ingen måde forsvares, at en minoritetsgruppe forfølges af et flertal.

Christian Strarup, MBA og liberal samfundsdebattør.

Topskatten er umoralsk. Punktum. Basta. Længere er den ikke. I et demokratisk samfund kan det på ingen måde forsvares, at en minoritetsgruppe forfølges af et flertal. Akkurat som vi ikke kan forfølge bøsser, lesbiske, folk med anden religion end kristendommen osv. Topskatten er og bliver et brud med de demokratiske spilleregler, men hvorfor vil ingen så røre ved det?

Jeg er ganske sikker på, at havde vi en særskat for muslimer, flygtninge etc., så ville Venligboerne stå på barrikaderne med bannere og kampråb og agitere for det helt urimelige i en sådan skat. Men fordi topskatteyderne er karikeret, som de 'rige svin' der alle bor i kæmpevillaer på Strandvejen nord for København, så træder en anden folkelig lov i kraft – nemlig Janteloven. Det karikerede billede er dog langt fra virkeligheden. Der bor ikke 500.000 danskere i kæmpevillaer på Strandvejen.

Den slags 'rige svin' udgør kun en mindre del af befolkningen. Så, hvordan genkender vi så en topskatteyder, hvis ikke de kører i dyre biler, omgiver sig med vild luksus og taler med en affekteret accent? Hvis du kunne se ind i deres sjæl, går mange rundt med en skyldfølelse – udskammet af den venstreorienterede presse. Forfulgt af politiske partier ført an af Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti. Men Der er hverken noget folkeligt eller demokratisk over den kendsgerning, at man pålægger en minoritet en særlig skat. Majoriteten af disse partier rummer i deres navn elementer fra »demokrati« eller »folkeparti« – men der er hverken noget folkeligt eller demokratisk over den kendsgerning at man pålægger en minoritet en særlig skat. Det er derimod dybt umoralsk, krænkende og udemokratisk.

Topskatteyderne er udråbt som samfundsfjenden nr. 1. Men rettelig burde de være samfundsvennen nr. 1

Christian Strarup, MBA og liberal samfundsdebattør.

Topskatteyderne er udråbt som samfundsfjenden nr. 1. Men rettelig burde de være samfundsvennen nr. 1. Selv uden den helt urimelige topskat på 15 pct., betaler denne gruppe af hårdtarbejdende mennesker langt størsteparten af skatterne i Danmark. Sammenligner man skattebetalingen for to personer, hvor den ene tjener 200.000 kr. om året og den anden 2 mio. kr. om året – altså 10 gange så høj indtægt – så vil den, der tjener 2 mio. kr. om året betale hele 16 gange så meget i skat.

Man kan selvfølgelig argumentere for, at personen, der tjener 2 mio. om året har råd til at betale så meget i skat, men i min optik er det en helt forfejlet diskussion: Det handler om, at personer som tjener over 459.200 om året bliver pålagt en særskat på 15 pct. Derfor bør vi som samfund takke disse mennesker for deres indsats – men ikke ved kollektiv udskamning og en særlig skat (straf) på 15 pct. som tak.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.