»Tænk hvis de bedste ledere i fremtiden er dem, der også tør være sårbare og erkende svagheder«

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

»Det er for virksomhedens bedste.«

Jeg har aldrig glemt den sætning af både professionelle og personlige grunde. Personlige grunde, fordi det var den forklaring, jeg fik for over ti år siden, da jeg blev fyret fra min egen virksomhed. Der var udbrudt krise, og derfor blev jeg nu opfattet som et nødvendigt onde.

Jeg kan huske, at jeg talte med min familie og venner om, at det var første gang, jeg for alvor havde oplevet et menneskeligt svigt. Flere i min professionelle omgangskreds sagde dog til mig, at dette netop beviste, at man ikke må blande privatliv og business. »Man er aldrig rigtig venner, når det kommer til stykket. Især ikke når man enten tjener rigtig mange penge, eller virksomheden kommer i krise,« påpegede de.

I en ny bog, jeg snart udgiver, skriver den amerikanske businessguru og strategiske chef for Airbnb Chip Conley: »Det mest oversete element i business og god ledelse i dag er, at vi alle er mennesker.« Han henviser bl.a. til nylige studier hos Google, der har dokumenteret, at verdens mest innovative og entreprenante organisationer er dem, som tør sammenblande privat- og arbejdsliv. Herunder at medarbejderne tør dele deres private problemstillinger og svagheder uden at frygte en chef, som vender dette imod dem i en strategisk, business-tænkende manøvre.

Conleys budskab ræsonnerer i den grad med min opfattelse af fremtidens bedste virksomheder. Når jeg kigger på iværksætteri og vækst herhjemme, så tror jeg ikke, at skattetryk og rammevilkår er de eneste væsentlige trusler. Det er også den fremmedgjorthed, som vi oplever i nogle forretningskredse. Når termer som ROI, benchmarking, skaleringspotentiale etc. bruges i relationer imellem mennesker, så skaber de på den ene side forståelse og fælles referencepunkter. Vi ved, hvad vi snakker om.

Men ordene risikerer også at fremmedgøre relationer. Dels ved at man bruger ordene til at hævde sig og flashe, hvor skarp man er indenfor business-lingo og dels ved, at sproget får sin helt egen logik. Resultatet risikerer at blive udsagn som »det er for virksomhedens bedste,« eller »vi må fyre dem for at optimere vores ROI.«

Jeg ved fra nogle nære venner, som samtidig er meget prominente danske virksomhedsejere og entreprenører, at disse udadtil hårde drenge langt fra er så hårde, når det kommer til stykket. Ligesom alle andre bærer de på svære minder eller problemstillinger, men de har lært at klare sig i en machokultur, hvor førnævnte termer er blevet hverdag og en underlig form for målestok for god business-forståelse. Det er er paradoksalt, eftersom vi som mennesker alle sammen har præcis de samme behov: At føle os forstået. At føle os hørt. At føle os anerkendt. At kunne være os selv. Disse behov stikker dybere end de virksomheder, vi skaber. De handler om noget så tilsyneladende ikke-business-agtigt som tillid, troværdighed, menneskelighed, lydhørhed og kærlighed.

Vi har haft nogle meget dybe samtaler, men det har også været tydeligt, hvor svært det kan være for de selvsamme udadtil hårde drenge at slippe paraderne. Det er i og for sig ganske forståeligt, for businessklicheerne trives herhjemme - også i iværksættermiljøerne. Jeg læste for nyligt en række danske iværksættere, hvis fantasiløshed var så stor, at de i et blogindlæg fastholdt profitmaksimering som formålet med enhver virksomhed. Jeg kan godt se, at det lyder meget alfahan og businessagtigt, men er det virkelig formålet med at starte noget op: At profitmaksimere? Eller er det igen businesssprog for businesssproget egen skyld?

Da jeg læste artiklen, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at der bag mange profitmaksimerende facader er krakelerende sandheder i form af koner, der er ved at smutte, eller børn som savner farmand. For at retfærdiggøre dette tyr vi til udmeldinger som »det er prisen ved at være iværksætter,« men tænk nu hvis vi tager fejl i den forretningslogik? Tænk hvis de bedste ledere i fremtiden er dem, der også tør være sårbare og erkende svagheder? Tænk hvis de mest succesfulde virksomheder i fremtiden er dem, der ikke sætter virksomheden før sine medarbejdere, men tænker i mennesker over alt andet. Dem, der ligesom Chip Conley, får øjnene op for det mest oversete element i business i dag.