Den selvkørende bilrevolution svinger uden om Danmark

51.744 dåseøl. Det var hvad verdens første varekørsel med en førerløs lastbil indeholdt. Lastbilen kørte næsten 200 kilometer, mens chaufføren fulgte med fra sovekabinen. Kørslen foregik forleden i den amerikanske stat Colorado. De amerikanske borgmestre er begyndt at røre på sig. De ved godt, at deres byer kommer til at blive markant forandret af de nye teknologier på transportområdet. Og selvom Vesthimmerland herhjemme er med på bølgen med selvkørende busser – og biler til kommunens ansatte – må vi alligevel konstatere, at vi som land er ude af trit med udviklingen.

De fleste er enige om, at de førerløse biler er på vej. Alligevel opfører vi os her i Danmark som om intet var hændt. Vi investerer rask væk i underjordiske parkeringsanlæg, hvor hver p-plads koster mellem 300.000 og en halv million kroner at opføre. Vi planlægger rastepladser for lastbiler, selvom vi om få år måske kun har selvkørende lastbiler, der ikke har behov for hvil. Vi anlægger veje for at bekæmpe trængsel i stedet for at lave væsentlig klogere trafikplanlægning.

Hvorfor bygge nye motorveje - når vi med gode hjemmearbejdspladser og fleksible arbejdstider for offentligt ansatte kunne spare en stor del af vores samlede transportbehov væk, som den alternative trængselskommission foreslog. På den måde ville man dramatisk kunne reducere trængslen i byen og på indfaldsvejene i myldretiden. Men vi bygger videre, som om intet var hændt.

Dilemmaerne er ellers velkendte. En bil kører i gennemsnit fire pct. af sin levetid. Af den tid bruges næsten en fjerdedel på at sidde i kø eller lede efter parkering. I alt bruges biler kun effektivt tre pct. af tiden. Taget i betragtning at bilen er en meget stor investering, så er det klart, at der er enorme mængder penge og ressourcer at spare i takt med, at der kommer forretningsmodeller og teknologier, der kan gøre vores brug af biler mere effektiv. Hertil hører både de førerløse biler og deleøkonomien.

I Singapore har de i dag 800.000 biler og en god offentlig transport. Man har undersøgt hvor mange delebiler, der skulle til for at erstatte al deres behov for transport både privat og erhverv. Svaret var 300.000 biler. I teorien ville man i Singapore kunne  droppe en halv million biler, al metro, alle toge og alle busser. Transport kan med andre ord gøres klogere, billigere og lettere - og det er den udvikling, der nu er på vej.

Det kommer til at have store konsekvenser for det samfund, vi kender i dag. Bus-, lastbil- og taxachauffører vil få svært ved at bevare deres job. Vi vil holde op med at tage kørekort, hvilket sætter kørelærer, færdselspoliti og parkeringsvagter ud af funktion. Staten kommer til at mangle en stor indtægt fra registreringsafgiften, men kan på den anden side spare mange investeringer i veje og parkeringsanlæg. Vi vil få en del ledig areal i takt med at langt færre biler skal kunne parkeres - i virkeligheden bør de biler vi har jo køre hele tiden.

Sammen med Ingeniørforeningen har Radikale nedsat SIRI-kommissionen, der skal se på alle disse forandringer og udforme en række politiske ideer. Vores første område bliver transport, fordi det går så rasende hurtigt, at vi ikke kan vente til næste år, som en af kommissionens medlemmer gjorde os opmærksom på.

Vi håber resten af det politiske Danmark vil være med til at diskutere konsekvenserne af vores nye transportfremtid. Embedsmændene skal vi nok ikke regne med går forrest - i december 2015 sagde chefen for Vejdirektoratet, at han mente, at de selvkørende biler først ville blive aktuelle om 50 år. Vågn op.