Brian Mikkelsens hede omfavnelse af bankerne bygger på tre konkrete fejlslutninger

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Den nyudnævnte erhvervsminister Brian Mikkelsen holdt den 5. december en tale ved Finansrådets årsmøde. Talen er på flere områder bemærkelsesværdig.

For det første mener Mikkelsen, at finanskrisen nu er endegyldigt forbi. Det er svært at følge ham i det synspunkt. Finanskrisen er blevet bekæmpet gennem en ekstraordinær rentenedsættelse, der har gjort det næsten gratis at låne. Vi lever fortsat i dag med denne meget lave rente.

Det er først, når renten vender tilbage til et normalt niveau, at det vil blive opklaret, i hvilket omfang privatpersoner og virksomheder kan klare deres gældsforpligtelser, og om vi vil opleve en ny bølge af tab. Finanskrisen er altså først forbi, når renten er blevet hævet. Som et konkret eksempel: Hvor mange danske husholdninger kan klare en stigning i den korte rente til 4 procent med et tilsvarende fald i boligprisen?

For det andet har Mikkelsen det synspunkt, at folk nu må erkende, at finanskrisen ikke kun er bankernes ansvar. Det er også svært at følge ministeren i det synspunkt. Der har mig bekendt aldrig været nogen i Danmark, som mener, at finanskrisen kun skyldes bankerne. Et stort ansvar falder selvfølgelig også på låntagerne, som var for optimistiske, og på myndighederne (herunder regeringen Anders Fogh Rasmussen og særlig økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen) der lempede reglerne og ikke førte et tilstrækkelig grundigt tilsyn.

For det tredje mener Mikkelsen, at mobningen af banker må standse. Jeg er helt uforstående over for den betragtning. Der har aldrig været nogen mobning af bankerne i Danmark. Kritikken i Danmark af bankerne (der har haft en af verdens værste finansielle kriser) har været langt mere afdæmpet end for eksempel i USA, Storbritannien, Tyskland og Sverige.

Da regeringen Helle Thorning-Schmidt kom til magten i 2011, mente den da nyudnævnte erhvervsminister Ole Sohn, at det var synd for bankerne. Vi har heller ikke i Danmark haft en bevægelse som for eksempel Occupy Wall Street. Selv om de danske banker har haft store tab, har der ikke i nævneværdigt omfang (dog med Danske Bank som en markant undtagelse) været udskiftninger (eller pres for udskiftninger) i de danske bankledelser.

For det fjerde mener Mikkelsen, at der nu bør ske en afskaffelse af regulering, som er byrdefuld for de danske banker. Jeg er helt enig. Der er mange regler, som er overflødige, og som med fordel kan afskaffes. Hovedparten af reglerne kommer imidlertid fra EU. Det er spørgsmålet, om regeringen her ønsker at slå ind på en politik, hvor regler i praksis bliver håndhævet lettere eller slet ikke. I Danmark er der jo en tradition for, at regler skal overholdes, hvad enten de kommer fra EU eller fra Danmark.

Mikkelsen bebudede, at to nye udvalg skal se på, hvordan der kan ske en reduktion af administrative byrder for danske finansvirksomheder. Det er en trist nyhed. Mikkelsen burde selv ved Finansrådets årsmøde være kommet med konkrete forslag til, hvilke regler regeringen ønsker at fjerne. Kun på et område – nemlig dokumentationskrav for at imødegå terrorisme og skatteunddragelse – var han i stand til at pege på regler, der kan lempes, og der var her tale om et arbejde, som tidligere var sat i gang. Det er let at stille sig op og sige, at vi må deregulere. Men bør en minister, der har en skare af embedsmænd bag sig, og som også gennem sin tid i opposition har haft tid til at forberede sig, ikke komme med konkrete forslag?

Konkret kunne erhvervsministeren starte med at afskaffe den ordning med trafiklys, der – på foranledning af Mikkelsen selv - blev indført for at vejlede danske investorer. Ordningen giver en falsk tryghed og udgør derfor en unødvendig byrde. Det er også spørgsmålet, om det overhovedet er en offentlig opgave at vejlede investorer. Hvis investorer ønsker at tabe deres opsparing på risikofyldte investeringer, bør det være deres eget ansvar.

Tilsvarende er det spørgsmålet, om det er en offentlig opgave at gå ind gennem hastelovgivning og redde forsikringstagere, der har tegnet forsikring i et udenlandsk forsikringsselskab (Gable Insurance AG). Måske burde kunderne have passet mere på i deres iver for at få en billigere forsikring.

I talen bebudede Mikkelsen, at der skal udarbejdes afviklingsplaner for, hvad der skal ske med banker, som kommer i krise. Ministeren mener, at der skal gøres et grundigt arbejde med disse afviklingsplaner. Jeg er helt uenig.

Det er et EU-krav, at der skal udarbejdes afviklingsplaner for banker, så man kan ikke komme udenom at lægge et vist arbejde i planerne. Men at gøre et stort nummer ud af afviklingsplaner er ikke umagen værd. Lektien fra utallige finanskriser er, at myndigheder under kriser handler uden hensyn til forud lagte planer, og at lovgivning ofte bliver skudt til side. Det var også tilfældet med den danske krisehåndtering i 2008-13.

Der er derfor ingen grund til at tro, at afviklingsplaner vil komme til at spille nogen rolle, hvis det kommer til nye banksammenbrud. At lægge et stort arbejde i afviklingsplanerne er derfor i modstrid med Mikkelsens intentioner om deregulering. Arbejdet med afviklingsplaner vil medføre nye, unødvendige byrder for de danske banker.