Thomas Thygesen: »Kapitalismens krise skyldes en kronisk mangel på efterspørgsel«

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Efter Donald Trumps valgsejr er der sket noget med markedernes vurdering af hans økonomiske plan. Frygten for hans ukonventionelle strategi er blevet afløst af en forsigtig accept. Måske er dette faktisk løsningen på den dybere strukturelle krise, der hærger kapitalismen? Det tror jeg desværre ikke.

Kapitalismens krise skyldes en kronisk mangel på efterspørgsel. Den er der mange forklaringer på. En af dem er globalisering, som blandt andet skyldes, at landegrænser er blevet åbnet af handelsaftaler, samtidig med at ny teknologi gav mulighed for at skabe globale samlebånd. I USA er det især udflytning af produktion til Mexico og Asien, der har ramt dele af økonomien hårdt.

Øget international arbejdsdeling er formentlig positivt for væksten på langt sigt, men på kort sigt presser det lønninger og beskæftigelse i Vesten, især for dem med de laveste indkomster og den højeste forbrugskvote, mens det tager tid, før forbruget i resten af verden stiger.

Globalisering gør det let at udpege skyldige. Men hvis den ikke havde været der, så ville ny teknologi formentlig have haft den samme effekt på anden vis. Stadig flere opgaver kan løses af robotter, der snart er endnu billigere end arbejdere i den tredje verden. De gamle job i industrien kommer ikke tilbage, hvis globaliseringen stopper. Det er i bund og grund et teknologisk chok, vi kæmper med, og dem har vi set før.

Økonomisk set er der ingen tvivl om, at teknologiske fremskridt er positive, men når forandringerne er rigtig store er der typisk en generation, der bliver tabt, fordi de ikke kan omstille sig hurtigt nok. Her er nutidens industriarbejdere ikke anderledes end arbejderne i landbruget i slutningen af 1800-tallet. Hvis man vil undgå politisk og social ustabilitet, skal man sørge for, at en del af gevinsten bliver brugt på at mildne deres tab og give deres børn bedre chancer ved at investere i deres uddannelse.

Det er også karakteristisk for store teknologiske omvæltninger, at kun en del af det fald i omkostningerne, som de skaber, bliver brugt til at sænke priserne. Virksomhederne vælger ofte at øge indtjeningen i stedet for at sænke prisen, blandt andet fordi ny teknologi skaber nye naturlige monopoler. Her er Apple ikke anderledes and Standard Oil i slutningen af 1800-tallet. Hvis man vil sikre, at gevinsterne tilfalder alle, må man sikre konkurrencen ved at bekæmpe monopoldannelse.

Dette er kernen i kapitalismens krise. Vi behøver hverken frygte teknologiske fremskridt eller globalisering, hvis vi sørger for, at forandringerne ikke går for hurtigt, regulerer de nye monopoler og bruger en del af gevinsterne på at lette omstillingen for dem, der ikke kan omstille sig selv. De er i sidste ende også nødvendige som forbrugere, hvis der skal være balance i tingene.

Igennem 30-40 år har USA's ledere forsømt denne opgave. Sociale ydelser og skatter er blevet beskåret for at skabe incitamenter, adgangen til billig uddannelse er reduceret voldsomt og markedskræfterne har fået lov til at regulere konkurrencen. Det har koncentreret indkomsterne hos de grupper, der er mindst tilbøjelige til at bruge dem. I stedet har man skabt efterspørgsel ved at gøre det billigere og nemmere at låne penge, hvilket samtidig har ført til stadig mere voldsomme udsving på de finansielle markeder.

Valget af Trump er formentlig en reaktion på denne udvikling. Men kan han gøre noget ved den? Det tror jeg ikke. Det virker nærmest som om, at han er opsat på at gøre det modsatte.

Trumps økonomiske strategi har to dele. Den kortsigtede effekt kommer fra store skattelettelser, der især tilgodeser højtlønnede og virksomheder. Det vil løfte væksten på kort sigt, men ikke særlig effektivt, da gevinsterne især tilfalder dem, der er mindst tilbøjelige til at bruge den.

Nogle vil måske mene, at lavere skatter også er et langsigtet tiltag for at øge væksten, men det støttes ikke af økonomiske analyser. Den langsigtede effekt vil i højere grad afhænge af, hvad der sker på andre områder, hvor Trumps plan mere er en slags hensigtserklæring. De tidlige udmeldinger peger imidlertid på en række tiltag, der trækker i den forkerte retning fra et strukturelt perspektiv.

Planerne om øget investering i infrastruktur vil primært øge afkastet for private virksomheder. De vil næppe have stor effekt på investeringerne, og man kunne få mere for pengene hvis staten selv lånte dem.

Planerne om at lægge told på import vil mindske konkurrencen for amerikanske producenter og virke som en skat på amerikanske forbrugere, selv hvis resten af verden ikke gør gengæld.

Planerne om afregulering af den finansielle sektor vil give mulighed for endnu mere privat gældsætning og genskabe et banksystem med højere indtjening og højere risiko, som skatteyderne i sidste ende hæfter for.

Planerne om ikke bare at afvikle Obamas Affordable Care Act, men også skære dybt i medicare, medicaid og social security vil endnu engang ramme de forbrugere, der i forvejen er hårdest ramt.

Det er også problematisk, at Trumps erhvervspolitik skaber en politisering af økonomien. Et godt eksempel er den aftale, der for nylig fik airconditionproducenten Carrier til at beholde 500 job i USA. Ingen ved præcis, hvad Carrier fik eller blev truet med. Hvordan skal andre firmaer så vurdere, hvor de skal lægge deres fabrik? Kapitalismen fungerer bedst i et retssamfund, hvor politikere sætter ens regler for alle virksomheder og uafhængige domstole garanterer, at de håndhæves på en fair måde.

Alt i alt kan det godt være, at den kortsigtede optimisme er velbegrundet, men jeg frygter, at prisen vil blive en endnu dybere krise for kapitalismen. De vælgere, der havde håbet på en revolution, vil formentlig blive skuffede, hvis de i stedet får mere af det samme, og hvem stemmer de så på næste gang?

Jeg håber, at jeg er for pessimistisk. Måske er Trump et underkendt geni, og indtil nu har det været en dårlig ide at undervurdere ham. Hans plan ser bare ikke særlig lovende ud lige nu.