Finn Østrup: Lad os skrue reformtempoet ned

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen holdt den 1. januar 2017 en opsigtsvækkende nytårstale. Han slog her fast, at vi skal gå forlæns ind i globaliseringen. Hvad statsministeren mente, var, at det samfundet skal fortsætte i det reformspor, som skiftende danske regeringer har gjort til deres mantra gennem de sidste årtier.

Jeg er helt enig med statsministeren. Der er behov for mange reformer. Men jeg er utryg ved at gennemføre reformer på den måde, som det er sket gennem de sidste årtier. Er det de rigtige reformer, der er blevet gennemført?

Som et eksempel er der gennemført reformer af folkeskolen og gymnasiet. Et markant resultat har været, at eleverne har erhvervet kundskaber i samfundsfag. Men er det godt, at vi får flere økonomer, jurister og sociologer?

Et andet resultat af gymnasiereformen er, at fagligheden er blevet nedtonet. Ved udarbejdelsen af projekter i gymnasiet lægges der vægt på metode, ikke på de faglige kundskaber, som eleverne måtte have - eller som de gennem hurtige studier eventuelt kunne erhverve. Det er efter min mening et farligt signal at sende til eleverne og et utroligt spild af ressourcer for samfundet, hvor der måske nu mere end tidligere er brug for faglige kompetencer. Andre fremmedsprog end engelsk og tekniske kompetencer har været ofre ved gymnasiereformen. Der uddannes kun et lille antal gymnasielærere i tysk og fransk. På CBS har man netop vedtaget at afskaffe studiet af japansk. Og folkeskolereformen har medført utilfredshed og derved formindsket det faglige engagement blandt lærerne.

Et andet eksempel er kommunalreformen samt rets- og politireformerne. Et sikkert resultat af reformerne har været, at mange lokalsamfund er blevet slået i stykker. Men er der kommet resultater ud af reformerne?

Et af regeringens mest markante resultater i det forløbne år er beslutningen om at opbygge et stort og kostbart system for ejendomsvurderinger. Der er igen tale om en ny stor reform. Det er imidlertid mere end tvivlsomt, om projektet er umagen værd. Hvis der er et ønske om at øge skatterne på boliger, kan det gøres langt enklere også mere retfærdigt på andre måder end ved at gennemføre en årlig vurdering af boliger og at justere skatten derefter. Det nye system skaber ikke tryghed hos boligejerne.

Hvorfor ikke pålægge en ejendomsværdiskat, der er fastfrosset i den tid, en ejer bebor en bolig, og som er beregnet på den pris, som ejeren har givet for boligen? Eller en beskatning af avancer på fast ejendom? I begge disse tilfælde behøver myndighederne kun holde øje med salgspriserne – en overkommelig opgave.

Det er spørgsmålet, om statsministeren og den nye regering er i overensstemmelse med tidsånden. I Europa og i USA bakker vælgerne op om politikere og politiske partier, der er mod globaliseringen. Hvad vælgerne frygter, er først og fremmest de forandringer, som globaliseringen fører med sig. I stedet for hovedkulds at kaste sig ud i disruption (regeringens nye mærkesag) bør man måske finde ud af, i hvilket omfang og hvordan befolkningen bedst muligt kan beskyttes mod eventuelle uheldige konsekvenser af globaliseringen. Det er for eksempel spørgsmålet, om en nedskæring af de sociale ydelser bidrager til at skabe villighed til omstilling.

Måske er der i dag mest behov for eftertænksomhed. Har tidligere igangsatte reformer været nyttige? Bør de eventuelt omgøres? Der synes at være behov for et omfattende reformtjek. Og hvis der skal gennemføres nye reformer: Hvordan kan det ske på en måde, der sikrer faglighed, tryghed og bred opbakning i offentligheden?

Jeg er i øvrigt helt uenig med statsministeren i den måde, han ser Matador. Efter min mening er Matador en (måske overdreven) hyldest til den gamle verden og de gamle værdier. Sympatien ligger hos familien Varnæs, der under krigen sætter sig mod forfølgelsen af jøder, og som inviterer bankfuldmægtig Stein med til deres guldbryllup (et eksempel på patriarkalsk ledelse). Budskabet fra Matador er: Måske er der i den gamle verden værdier, som ikke uden videre bør kastes overbord i en jagt på disruption.