Stram kredit holder væksten nede
Det er fornuftigt, at man forsøger at undgå den gældsbonanza, som vi så under det forrige opsving, men det kan nemt koste vækst, hvis man strammer kreditvilkårene for meget, skriver to økonomer.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
I 2016 ser den danske økonomi ud til at være bremset op, og specielt det private forbrug har skuffet. Det er overraskende, for alle forudsætninger for stærk forbrugervækst er på plads: beskæftigelsen vokser, reallønnen stiger og renten er rekordlav. Alligevel er privatforbruget stagneret, huspriserne er bremset op, arbejdsløsheden er steget og forbrugertilliden er faldet markant.
Forbrugertilliden er ikke faldet i resten af Europa, så årsagen skal formentlig findes herhjemme. Den mest oplagte forklaring er efter vores mening, at myndighederne i Danmark pålægger den finansielle sektor en mere restriktiv udlånspolitik end i resten af Europa.
Hvert kvartal spørger Nationalbanken finanssektoren om situationen på lånemarkedet. Siden fjerde kvartal i 2015 har disse undersøgelser vist, at vilkårene for lån til forbrugere løbende er blevet strammet, selv om det samtidigt blevet nemmere for virksomheder at få lån. Ifølge Nationalbanken skyldes det især en række nye instrukser fra Finanstilsynet, blandt andet reglen om minimum fem procents udbetaling ved huskøb og flere vejledninger om »forsigtighed i kreditvurderingen«.
I de få år undersøgelsen har eksisteret, har der været en klar sammenhæng mellem ændringer i bankernes udlånsvilkår og skift i forbrugertilliden. Også i 2011 faldt forbrugertilliden, samtidig med, at bankerne strammede op. Sammenfaldet mellem de nye regler, bankernes stramning og den faldende forbrugertillid tyder på, at opbremsningen i 2016 ikke er et tilfælde.
Finanstilsynet har, forståeligt nok, ønsket at undgå en gentagelse af forløbet op til finanskrisen. Mens det er fornuftigt at undgå de samme fejltagelser, som skete i det forrige opsving, så er det ikke gratis, når man vælger at ændre på kreditvilkårene.
I modsætning til 2011 er Danmark ikke på vej ind i en ny recession. Først og fremmest er de internationale konjunkturer med os denne gang, mens der i 2011 var krise i hele Europa. Samtidig lemper bankerne stadig på lånevilkårene for virksomheder, hvor reglerne ikke er blevet strammet. Derfor bliver der fortsat skabt arbejdspladser, og det lægger en bund under væksten.
Der er imidlertid risiko for, at privatforbruget fortsætter med at skuffe, for den seneste undersøgelse fra fjerde kvartal viser, at stramningen i lånevilkårene er blevet endnu hårdere. Og det private forbrug er den vigtigste motor for den samlede vækst: uden forbrug bliver det svært at få væksten i BNP over 1 pct., selv med medvind fra udlandet. Det er næppe nok til at få arbejdsløsheden til at falde.
Vi kan godt forstå, at Finanstilsynet ønsker at holde långivningen til forbrug nede. Sporene skræmmer, og der kommer sikkert en dag, hvor vi vil være glade for, at der bliver holdt igen. Det er til gengæld sværere at forstå, hvorfor så mange økonomer mener, at der er brug for en finanspolitisk stramning for at forhindre overophedning. Den stramning har Finanstilsynet allerede leveret.
Af cheføkonom Thomas Thygesen og makroøkonom Lars Merklin, begge SEB.
