Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Markant nedjustering presser Italien: Bankunionens skæbnetime rykker nærmere

Det canadiske ratingbureau DBRS rundbarberede fredag sin kvalitetsvurdering af den italienske statsgæld, der nu får stemplet BBB - få trin over junk. Det sker midt under hårde politiske forhandlinger med EU om en redningsplan i milliardklassen til landets skrantende banker

Jakob Vestergaard, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

»Det kan godt være, at en katastrofe blev undgået før jul, men tro ikke, at problemerne med Italiens banker er overstået«. Sådan indledte Financial Times sin såkaldte Brussels Briefing i onsdags. Allerede fredag henunder aften var der dårligt nyt til italienerne.

Det canadiske ratingfirma DBRS sænkede sin rating af italiensk statsgæld, fra A til BBB. Selv om det kan synes fjernt, hvad et firma i Canada tænker om statsgæld i Italien, så er DBRS blevet udpeget af Den Europæiske Centralbank som et af de fire ratingbureauer, der skal holde øje med kvaliteten af den italienske statsgæld. Kreditbureauets nedjustering har også stor, konkret betydning for italienerne.

Tre faktorer blev fremhævet af DBRS, som bevæggrund til den lavere rating for italiensk statsgæld: et stærkt reduceret politisk råderum for vitale økonomiske reformer; et banksystem hæmmet af et alarmerende højt niveau af dårlige lån; og en offentlig gældsbyrde der efter en årrække med minimal økonomisk vækst er vokset til 130 pct. af Italiens BNP. Til sammen gør disse faktorer, at Italien anses for meget sårbar overfor negative økonomiske eller politiske chok.

Analytikere havde allerede forud for nedjusteringen beregnet, at de italienske banker ville skulle bruge 6,7 milliarder euro ekstra i statsobligationer for at opretholde et uændret låneniveau. Når kvaliteten af de statsobligationer, der bruges som sikkerhedsstillelse falder, må kvantiteten af dem forøges. Isoleret set er 6,7 milliarder euro ikke et overvældende beløb. Men for Italien, hvis banksektor er usædvanligt hårdt presset med dårlige lån, er timingen skidt.

Parallelt med denne uheldige markedsudvikling, udspiller der sig et drama i Bruxelles. Nok proklamerede den italienske regering for nylig, at der var sat 20 milliarder euro af til hjælp til nødlidende italienske banker – men det svære er ikke så meget milliarderne, som det er at finde en måde at støtte bankerne på, som er spiselig for Kommissionen og de andre EU-medlemslande.

Italien står overfor en meget vanskelig proces i de kommende uger, hvor dens »foregribende rekapitalisering« af Monte dei Pasci di Siena (MPS) skal godkendes af EU. Sagen skal blandt andet forbi EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestagers bord, hvor det vil blive afgjort om den er i overensstemmelse med EU's regler for statsstøtte. Det forlyder, at især tyskerne følger processen nøje. Det er bankunionens princip om, at en banks kreditorer skal hæfte for bankens forventede tab, frem for at regningen sendes videre til skatteyderne, som tyskerne er nervøse for at den italienske redningsindsats for MPS bryder med.

I virkeligheden er den italienske redningsplan for banken Monte dei Pasci di Siena en make or break testkørsel på EU's nye regler for håndtering af bankkriser.

Jakob Vestergaard, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Iagttagere forudser, at hvis det princip ikke respekteres til fulde, så vil den smule appetit på yderligere økonomisk integration i eurozonen, som tyskerne måtte have tilbage, forsvinde som dug for solen. Omvendt er italienerne nervøse for, at hvis tyskerne står fast på, at bankunionens principper lægges til grund – selvom der teknisk set er tale om en rekapitalisering, ikke om en bankresolution – så risikerer man i yderste konsekvens at gøre Italien til et nyt Grækenland.

I virkeligheden er den italienske redningsplan for MPS en make or break testkørsel på EU's nye regler for håndtering af bankkriser, konstaterer Financial Times. Resultatet er afgørende ikke bare for det italienske banksystem og for den europæiske bankunion, men for hvilke scenarier for fortsat økonomisk integration, man realistisk vil kunne forestille sig fremadrettet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.