Let boligskatten i bunden og hæv den i toppen
Boligmarkedet er efter finanskrisen blevet splittet i tre, og skatten på boliger er reelt holdt op med at virke efter årevis med en fejlagtig politik og milliarddyre it-koks.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Skulle os, hvis boliger stiger i værdi, ikke betale mere i skat end dem, hvis boliger ikke gør? Selvfølgelig bør vi det.
En gang var det sådan, at der mere eller mindre var ét boligmarked i Danmark. Hvis priserne begyndte at stige i et hjørne af Danmark, havde det en afsmittende effekt på resten af landet indenfor et stykke tid. Men efter at bunden gik ud af dansk økonomi i 2008 har vi ventet på, at den logik skulle vise sig igen. Mange økonomer har forudset, at når priserne først begyndte at stige i København og Århus, så ville det smitte af på resten af Danmark. For sådan har det traditionelt været.
Det sker bare ikke i dag. Efter 2008 er der en ny dynamik, som mange har haft svært ved at indstille sig på. Nemlig at boligmarkedet ikke hænger sammen. Groft sagt er det i dag sådan, udviklingen er tredelt: i en del af landet bliver boligpriserne ved med at falde, i en anden er de stagneret, og i en sidste del stiger de – og er steget voldsomt.
Det er ikke kun økonomer, der har haft svært ved at indstille sig på det. Vores skattesystem på boligområdet er i realiteten holdt op med at virke. Ikke bare betaler folk vidt forskellige boligskatter uanset det, at værdien af deres bolig er den samme. Systemet har ikke kunnet håndtere den skævhed, der i dag ligger i boligmarkedet.
Mens folk, der bor og går på arbejde i Hovedstaden og de øvrige større byer, skattefrit har kunnet lægge hundredetusinder om året oven i deres normale indtægt igennem formue skabt i deres bolig, har danskere med samme lønniveau andre steder i landet set deres bolig falde i værdi.
Det er urealistisk at tro, at man kan få et arbejdsmarked, der hænger sammen, hvis skattesystemet samtidig er med til at skævvride boligmarkedet. Mange vil undlade at flytte efter job, hvis de kan se, at deres bolig går fra at være en stabil sparegris til en usikker Stein Bagger-investering. Samtidig vil andre rent praktisk ikke have råd til at flytte efter jobs de steder, hvor boligprisernes himmelflugt har været i gang.
Det er urealistisk at tro, at man kan få et arbejdsmarked, der hænger sammen, hvis skattesystemet samtidig er med til at skævvride boligmarkedet.Kristian Weise er direktør i centrum-venstre tænketanken Cevea.
Den eksplosive udvikling omkring storbyerne er naturligvis drevet frem af efterspørgsel, spekulation og forventninger. Men det er den politiske opgave at tøjle sådan en udvikling. Man må geninstallere en reel progressiv beskatning af boliger, sådan som det var intentionen i lovgivning inden daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) satte det princip ud af kraft med sit skattestop.
Vi skal have skabt et skattesystem, hvor dem, hvis bolig stiger markant i værdi, betaler mere i skat end dem, for hvem det ikke sker. Det kan være med en gradvis avanceskat eller med en mere progressiv ejendomsskat, med der har flere trin. Og så kan man fint lette boligskatten i bunden. Sådan ville et begavet og retfærdigt system se ud. Endda et, som ikke favoriserer investeringer i mursten over arbejdspladser, som det er tilfældet i dag.
