Er MBA-uddannelser mon på retur?
Antallet af ansøgere til MBA-uddannelserne i strategisk kommunikation falder. Kan det skyldes, at læreanstalterne ikke markedsfører uddannelserne godt nok?
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Fredag den 20. januar var en stor dag. Det var nemlig den dag, da mine fire EMCC-studerende årgang 2015 skulle forsvare deres masterafhandlinger. EMCC står for Executive Master i Corporate Communication og er en lederuddannelse, som udbydes af Aarhus Universitet. Man kunne også kalde det for en ”MBA i strategisk kommunikation”.
Det hele forløb på allerflotteste vis. Før frokostpausen forsvarede Jacob først sin afhandling om corporate kidnapping og den såkaldte Søren og Eddie-sag, hvor to danske søfolk blev holdt fanget i en lang periode i Somalia. Hvordan kommunikerede de involverede aktører under denne langstrakte krise?
Dernæst var det Birgittes tur til at forsvare sin afhandling, der handlede om Diabetesforeningen og public affairs. Hvad tænker lobbyister og politikere om hinanden, og hvordan påvirker det beslutningsprocesserne?
Efter frokostpausen var det så først Søs, som forsvarede sin afhandling om issues management i danske kommuner, og derefter Niels, som forsvarede sin afhandling om unge med indvandrerbaggrund, der nægter at optræde i rollen som stakeholdere i forhold til Slagelse Kommune.
Sjældent har jeg som vejleder lært så meget, som jeg gjorde denne fredag. Jeg fik et dybt og detaljeret indblik i, hvordan en brancheorganisation, en interesseorganisation og adskillige danske kommuner håndterer kriser og issues og forsøger at få politisk inflydelse.
Kort sagt en rigtig god dag – for de nyuddannede masters, for deres sponsorer, for Aarhus Universitet og for videreuddannelse som bærende idé.
Men det var desværre også en lidt trist dag. EMCC-uddannelsen, der er blevet udbudt hvert andet år siden 2003, og som har et stærkt brand blandt professionelle kommunikatører, bliver nemlig ikke udbudt i foråret 2017. Der var for første gang for få tilmeldinger. Vi skulle have haft 20 deltagere, men fik kun 15.
At netop en MBA-uddannelse i strategisk kommunikation bliver ramt af et fald i antallet af ansøgere, er særlig bittert. Kommunikation er stadig en beskæftigelse, som har behov for et fagligt løft, hvis den skal udvikle sig til en egentlig profession. Enhver kan jo kalde sig for kommunikatør. Der er ikke noget krav om en relevant uddannelse.
Lige for tiden er der også et fagpolitisk tomrum. Dansk Kommunikationsforening gik som bekendt konkurs sidste år, og den nye forening, K1, har store ambitioner, men er stadig under opbygning. Hvor højt vil den holde den faglige fane?
Det er dog ikke kun i Danmark, at man i år har oplevet, at antallet af ansøgere til MBA-uddannelserne i strategisk kommunikation falder. Det samme er sket ved Handelshøyskolen BI i Norge og ved Università della Svizzera Italiana (USI) i Lugano, to af de læreanstalter, som udbyder nogle af de bedste og dyreste programmer. Hvad er det, som er gået galt?
Der er uden tvivl flere forklaringer på faldet i antallet af ansøgere. For det første kan det skyldes, at markedet er mættet. Der er ganske enkelt ikke længere behov for efteruddannelse inden for området. Det er nok den dårligste af alle forklaringer.
For det andet kan det skyldes, at de potentielle ansøgere leder efter noget andet og bedre. F.eks. mere fleksible eller kortere uddannelser. Det betyder i så fald, at vi må i gang med at gentænke konceptet. På Aarhus Universitet har vi da også med succes opbygget en såkaldt fleksibel MBA-uddannelse. Måske er det også vejen frem for EMCC-uddannelsen?
Men hvad enten vi satser på det ene eller det andet, så forsvinder en af de vigtigste sidegevinster ved tage en MBA-uddannelse: opbygningen af et stærkt fagligt netværk, der er langtidsholdbart.
For det tredje kan det være udtryk for, at virksomhederne ikke længere synes, at de har råd til at investere i efteruddannelse. Der tales jo i det hele taget meget i denne tid om, at vi uddanner for mange og for meget. Hvad der er absurd, når man tænker på, at vi lever i et postfaktuelt samfund, der i stigende grad præges af ’alternative facts’.
Endelig kan faldet i antallet af ansøgere også skyldes, at læreanstalterne ikke markedsfører deres MBA-uddannelser godt nok. Det er ikke alle rektorer og dekaner, som er lige varme på ideen om at satse på efteruddannelse rettet mod erhvervslivets nuværende og kommende ledere.
Jeg ville ønske, at de kunne have været med den fredag i januar, da Jacob, Birgitte, Søs og Niels forsvarede deres masterafhandlinger.
