Fire grunde til, at Nina Smith har ret

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det er et nemt, men gennemskueligt debatkneb at beskylde fagfolk, der formidler viden og indsigt, som man ikke kan lide, for at »politisere«.

Det så vi tydeligt i reaktionen fra diverse borgerlige debattører og tænketanke, da tidligere økonomisk vismand professor Nina Smith stilfærdigt konstaterede, at der ikke er meget mere arbejdsudbud at hente ved nye reformer for personer på overførselsindkomst.

Jeg tolker den hævede stemmeføring som udtryk for svage argumenter. Sagen er jo, at Nina Smith har ret. Der er en række gode grunde til, at der ikke er meget vundet ved at stramme forholdene for de arbejdsløse endnu mere – og jeg vil gennemgå dem her.

1: Der er stor udskiftning blandt ledige – og de flytter sig hurtigt

I øjeblikket modtager 741.000 fuldtidspersoner mellem 15 og 64 år offentlige indkomstoverførsler. Men en stor del af dem er sådan set ikke permanent ude af arbejdsmarkedet. Med i statistikken tæller forældre på barselsorlov, medarbejdere, der er sygemeldt, og personer, der er i aktivering og anden beskyttet beskæftigelse.

I stedet kan vi se på dem, der er i stand til at arbejde og i kortere eller længere tid er arbejdsløse. I alt modtager ca. 285.000 personer dagpenge i løbet af et år. Men de er langt fra permanent arbejdsløse. Den gennemsnitlige ledighedsperiode for danske dagpengemodtagere er f.eks. 15,8 uger om året – og Danmark er blandt de bedste til at få arbejdsløse hurtigt tilbage i arbejde igen. Så forestillingen om, at der findes en hærskare af passive fuldtidsledige, der skal have et skub op af sofaen, den holder ikke. Der er omkring syv bruttoledige for hver ledig stilling i Jobnet, så det er tydeligvis ikke mangel på ansøgere, der er problemet. Det er fortsat manglen på job, som er den store udfordring.

2: Der er allerede gennemført en lang række af reformer

Listen af reformer målrettet personer på offentlig overførselsindkomst er lang. Det gælder handlingsplanen for at begrænse sygefravær, reform af førtidspension, tilbagetrækningsreform, kontanthjælpsreform, dagpengereform og flere til. Det betyder, at vi kan forvente en markant stigning i arbejdsudbuddet de kommende år. Samtidig konstaterede vismændene i 2015, at der er et begrænset potentiale for at øge beskæftigelsen gennem ydelsesreduktioner for jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år.

Vismændene tog afsæt i en tænkt reform, som ville reducere kontanthjælpen med ca. 30 pct. for knap 30.000 berørte. Den tænkte og vidtgående reform ville kunne øge beskæftigelsen for de 30-64-årige med 3.000-5.000 personer. Venstreregeringen nåede også selv frem til, at det er svært at flytte kontanthjælpsmodtagerne i beskæftigelse ved at reducere ydelsesniveauet. Kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen er således vurderet til kun at øge beskæftigelsen med ca. 700 personer.

3: Det er helt naturligt, at antallet på overførsler stiger i nedgangstider.

Det giver sig selv, at krisen har medført et stigende antal overførselsmodtagere. Det er sådan set det, vi kender vores velfærdssystem på: At mennesker, der mister deres arbejde i en periode, får forsørgelse og evt. uddannelse, indtil de får et nyt job. Det øger deres sikkerhed og gør i øvrigt de danske lønmodtagere langt mere risikovillige i forhold til at skifte arbejde end lande, vi ellers sammenligner os med.

4: Det vil gøre mere skade end gavn at fjerne lønmodtagernes sikkerhed

Som også vismændene redegjorde for i deres 2015-rapport, fungerer overførslerne som en forsikring. Den dækker, hvis man er uheldig, og bliver ramt af begivenheder, der midlertidigt eller permanent fjerner indkomstgrundlaget - eksempelvis arbejdsløshed, sygdom eller arbejdsskade.

Velfærdsstaten omfordeler derved fra personer, der ikke bliver ramt af fx arbejdsløshed, til personer, der bliver ramt. Overførselssystemet øger imidlertid også velfærden for dem, der sjældent eller måske aldrig får brug for forsikringen, fordi det giver en tryghed i dagligdagen. Fjerner vi den tryghed, forsvinder lønmodtagernes risikovillighed, og fleksibiliteten i vores arbejdsmarked, som vi er så stolte af, risikerer at forsvinde.

Der er nu udsigt til forbedrede konjunkturer, og de mange arbejdsløse hænder vil igen blive efterspurgt. Hvis vi får allerede vedtagne reformer til at virke, samtidig med at arbejdsgiverne åbner dørene for de grupper, som står på kanten af arbejdsmarkedet, har vi skabt fundamentet for et bæredygtigt opsving og dermed en enestående mulighed for, at svagere grupper kan finde varigt fodfæste på arbejdsmarkedet.

Så kan vi skrue op for den knap, der skaber vores velstand på den lange bane: Hvordan vi arbejder bedre, smartere og mere effektivt.

Af Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom LO.