Tre grunde til, at vi ikke kan stramme os til mere arbejdskraft

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det bliver interessant at følge, når beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen på et samråd i eftermiddag skal prøve at argumentere for, hvorfor regeringen stadig tror, at den kan hente arbejdskraft ved at stramme op i overførselsindkomsterne. Hvorfor man med andre ord er uenige med tidligere vismand Nina Smith.

Det er nemlig svært at se, hvordan dét skulle være tilfældet. Det er der tre gode grunde til:

1: Der er stor udskiftning blandt ledige – og de flytter sig hurtigt

I alt modtager ca. 285.000 personer dagpenge i løbet af et år. Men de er langt fra permanent arbejdsløse. Den gennemsnitlige ledighedsperiode for danske dagpengemodtagere er 15,8 uger om året – og Danmark er blandt de bedste til at få arbejdsløse hurtigt tilbage i arbejde igen. Så forestillingen om, at der findes en hærskare af passive fuldtidsledige, der skal have et skub op af sofaen, den holder ikke. Der er omkring syv bruttoledige for hver nyopslået stilling i Jobnet, så det er tydeligvis ikke mangel på ansøgere, der er problemet. Det er fortsat manglen på job, som er den store udfordring.

2: Der er allerede gennemført en lang række af reformer

Listen af reformer målrettet personer på offentlig overførselsindkomst er lang – og allerede i 2015 vurderede vismændene, at der er et begrænset potentiale for at øge beskæftigelsen gennem ydelsesreduktioner for jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Det samme gør regeringen sådan set selv. Kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen er således vurderet til kun at øge beskæftigelsen med ca. 700 personer.

3: Det vil gøre mere skade end gavn at fjerne lønmodtagernes sikkerhed

Overførslerne fungerer som en forsikring. Den dækker, hvis man er uheldig, og for eksempel bliver ramt arbejdsløshed, sygdom eller arbejdsskade.

Velfærdsstaten omfordeler derved til personer, der bliver ramt af fx arbejdsløshed. Overførselssystemet øger dog også velfærden for dem, der sjældent eller måske aldrig får brug for forsikringen. Det giver en tryghed i dagligdagen. Fjerner vi den tryghed, forsvinder lønmodtagernes risikovillighed, og fleksibiliteten i vores arbejdsmarked, som vi er så stolte af, risikerer at forsvinde.

Der er nu udsigt til bedre tider, og de mange arbejdsløse hænder vil igen blive efterspurgt. Hvis vi får de vedtagne reformer til at virke samtidig med, at arbejdsgiverne åbner dørene for grupper på kanten af arbejdsmarkedet, har vi skabt fundamentet for et bæredygtigt opsving og dermed en enestående mulighed for, at svagere grupper kan finde varigt fodfæste på arbejdsmarkedet.

Så kan vi skrue op for den knap, der skaber vores velstand på den lange bane: Hvordan vi arbejder bedre, smartere og mere effektivt.

Af Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom i LO