Håndværkerfradraget har været en tordnende fiasko

Håndværkerfradrag - det lyder så godt. Og så er det alligevel så skidt.

Fradraget, som Venstre indførte sammen med Konservative, Dansk Folkeparti, SF og Alternativet, har vist sig at være en tordnende fiasko. Ordningen har ikke leveret på nogle af de ting, man håbede at få ud af det. Først kom det frem, at ordningen ikke skabte de af regeringen forventede 5.000 job, men snarere 300.

Det er en meget lille jobskabelse, når man bruger så mange af skatteborgernes penge. Dernæst blev det klart, at de rigeste danskere bruger håndværkerfradraget langt mere end dem, der har mindst på kistebunden. Sat på spidsen betyder det, at man med håndværkerfradraget lader kassemedarbejderen betale for renoveringer af køkkener i Nordsjælland. 

Nu har klimaministeren svaret Folketinget, at der praktisk talt ikke er nogen klimaeffekt af håndværkerfradraget. Hvad står så tilbage af argumenter? At der er brug for håndværkerfradraget for at holde liv i byggebranchen? Næppe.

Det buldrer derudaf i byggebranchen. Beskæftigelsen er høj igen, og mange steder er der direkte tale om overophedning. En tillidsrepræsentant for elektrikerne i Danmark fortalte mig, at man stort set ikke kan opdrive en elektriker i Syd- og Sønderjylland. Så det argument må også siges at være faldet på gulvet.

Dansk Folkeparti har for nyligt ønsket sig, at man forlænger håndværkerfradraget. De vil forsætte med at forære penge fra fattig til rig. Jeg kunne ikke være mere uenig. Ordningen koster 400 millioner om året. For de penge kunne vi afskaffe loftet over uddannelser eller fjerne nogle af regeringens besparelser på gymnasier og erhvervsuddannelser. Eller vi kunne sikre, at der ikke bliver lukket uddannelser i landdistrikterne og de mindre byer. Kære DF, gå ikke tilbage til en fuser.