Curt Liliegreen: Halvdelen aner ikke, hvad boligskattereformen handler om
Kommentar: Der ligger en pædagogisk opgave i at forklare folk, hvad reformen af boligskat egentlig handler om. Indtil videre har både politikere og medier fejlet fælt.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Et af tidens temaer er kommunikationen mellem politikere og borgere, og hvad der er fakta, og hvad der er ’fake news’. Svigtende kommunikation er især farligt på de værdiladede områder som sundhed, truslen fra terror, kriminalitet med flere – herunder danskerens bolig. Ja, bolig. Boligen er også et værdiladet emne. Tror man ikke, at boligen er værdiladet, så prøv at diskutere boligbeskatning med en blandet skare af lejere og ejere og se, hvad der sker. Eller diskutér begrebet »ghetto«.
Dækningen af skattereformen er massiv i landets medier. Det er ufatteligt, hvis man som dansker ikke har hørt om reformen. Det er dog en anden sag, om danskerne også kender til reformens konkrete indhold. Boligøkonomisk Videncenter har bedt Danmarks Statistik spørge et repræsentativt udvalg af befolkningen om, hvorvidt de kender reformens indhold. Dernæst er de, der siger, at de kender indholdet, spurgt om, hvordan de opfatter reformen.
Kommunikationsopgaven vedrørende reformen er voldsom stor. Det skyldes, at man ikke kun skal forklare konsekvenser af en skattereform, men også af et nyt vurderingssystem. De to ting er uløseligt forbundet som for- og bagside af en mønt. Uheldigvis betyder denne sammenkobling, at konsekvenserne i høj grad varierer geografisk set mellem kommunerne og mellem land og by. Derfor kunne man på forhånd frygte, at det ikke ville lykkes at forklare reformen.
56 pct. af de adspurgte siger, at de ikke har hørt om reformens indhold, eller at de ikke ved, om de har hørt om indholdet. Ud af de 44 pct., der har hørt om reformens indhold, har vi herefter udvalgt alle boligejerne og spurgt dem, om de »nogenlunde« ved, hvordan reformen vil påvirke dem selv. 64 pct. af disse boligejere sagde nej eller ved ikke til dette spørgsmål. Vi har også direkte spurgt de 44 pct., om de synes, regeringen har forklaret reformen på en forståelig måde. Det sagde 8 pct. ja til.
Det er lidt af et flop. Man kan beskylde boligejerne for at interessere sig mere for X-faktor end for deres privatøkonomi, eller man kan særinteresser for at have skabt et forvirret billede af reformens virkning. Disse anklager kan sikkert affyres med en vis ret, men hovedansvaret for at kommunikere regeringens politik ligger hos regeringen, og ikke på bladredaktionerne eller hos hr. og fru Jensen i parcelhuset.
Hvorfor er det gået galt? Først og fremmest er opgaven håbløs stor. For at få en reform igennem, der ikke rammer enkelte grupper urimelig hårdt, har man været nødsaget til at strikke en kompliceret reform sammen. Alene regeringens brug af et new-speak med ord som »skatterabat« (til dem, der ikke får skattelettelse), »tilbagebetalt skat«, »aflyst skat« og »nyt og bedre skattestop« giver forvirring. Folk sidder tilbage og ved ikke, om de får en lettelse, rabat eller aflyst skat eller muligvis en tilbagebetalt skat. Samtidig kan de gruble over, om det hele er et udslag af et forbedret stop for skat? Hvordan kan et stop være forbedret? Kan man stoppe halvt?
En anden tilgang kunne være en kommunikationsmæssig back to basics-strategi. Forklare hvad en almindelig dansk modelfamilie vil have i hånden fra 2017 og frem til 2025, hvert år, når skatterne er betalt i et forløb hvor A) vi fortsætter med det nuværende skattestop, skatteloft og vurderingssystem samt skattesatser, samt B) vi fjerner skattestop og indfører det nye vurderingssystem, og gennemfører regeringens reform af skattesatserne. Det er to talrækker, der skal holdes op mod hinanden.
Situation A er uholdbar. Vurderingssystemet i dag er skævt. Samtidig vil grundskylden blive ved med at stige for mange boligejere. Skævvridningen mellem land og by vil tage til. Situation B lader os slippe ud af skattestoppet uden noget sammenbrud på boligmarkedet. Vi får et retfærdigt vurderingssystem. På langt sigt vil boligskatterne stige. Den direkte skævvridning mellem land og by erstattes dog af en skævvridning mellem de rigeste og alle os andre.
Fremskrivningen afhænger af boligprisernes udvikling efter 2021. Her må man skære igennem og sætte prisstigningerne til f.eks. 2 pct. realt om året i hele landet. Man kunne også fremskrive til 2040 og illustrere, hvordan reformen på det meget lange sigt vil fungere. Det er måske ikke politisk hensigtsmæssigt, men det er på den anden side heller ikke hensigtsmæssigt, hvis befolkningen føler, den ikke er blevet orienteret godt nok.
