Dine løsninger på disse ni dilemmaer afgør, om du er en god chef
Hvordan prioriterer man talenter uden at sætte de andre ansatte tilside? Kan man lede en medarbejder på 320 kilometers afstand? Det er blot nogle få af de mange åbne spørgsmål, som en moderne leder må tage stilling til.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Ledelse går som en vandskade gennem alt organisatorisk liv, uanset om den er god eller dårlig, stærk eller svag. Vi finder ledelse i enhver privat eller offentlig virksomhed, i velgørende eller politiske institutioner, i idræts- og fritidslivet osv.
I gode tider med kornfed højkonjunktur er der brug for ledelse. Det er der også – og især – i dårlige tider med økonomisk polarkulde og national depression, men hver ting til sin tid.
Forståeligt nok er der igennem tiden blevet forsket massivt i ledelse, faktisk i ca. 100 år. Svarene og værktøjerne er mange, men det er også de ubesvarede spørgsmål og frustrationerne over at blive ramt af dårlig ledelse. Det tankevækkende i vores tid er, at de næsten desperate råb om at få bedre ledelse overalt – til lands, til vands og i luften, billedligt talt – kalder på helt nye dagsordener i vores ledelsesforskning – og i kølvandet herefter ledelsespraksis.
Ledelse går som en vandskade gennem alt organisatorisk liv, uanset om den er god eller dårlig, stærk eller svag.Henrik Holt Larsen, professor, dr. merc. på Copenhagen Business School
Vi står simpelthen med nogle ledelsesdilemmaer og -paradokser, som kræver valg mellem modsatrettede hensyn, balance mellem fordele og bivirkninger, kompromisser mellem modstridende interesser osv. Lakmusprøven på god ledelse er at kunne sejle med intuition og godt sømandsskab i den skærgård af komplekse beslutningssituationer, prioriteringer, valg og fravalg, interessekonflikter og krav, som er rygraden i ledelse. Hvis disse udfordringer ikke var der, var der ikke brug for ledelse.
”Kombardo,” kære leder.
Lad mig i stikordsform nævne ni af de nødder, vi skal have knækket i ledelsesforskning og -praksis. De er alle facetter af et nyt ledelsesparadigme, som er nødvendigt pga. globalisering, ny teknologi, nye generationer, bæredygtighed mv.
- Lederen er død. Ledelse længe leve: Ledelse er dynamiske processer, som gennemsyrer virksomheden og er dermed ikke kun, hvad formelt udnævnte ledere gør, siger og mener. Ledere har ikke monopol på ledelse, men de spiller en hovedrolle i de ledelsesprocesser, der finder sted.
- Fra skosnude-ledelse til åben, brugerdrevet innovation: I stigende grad handler ledelse om eksterne relationer (samskabelse med eksterne aktører, brugerinddragelse, åben innovation osv.) og ikke kun om ”ledelse nedad” i egen afdeling. Som leder er man ambassadør udadtil, frem for kustode for skyklap-ledelse i egen enhed.
- Talentfuld talentudvikling: I en videnvirksomhed er enhver form for unik spidskompetence, der er af strategisk betydning for virksomhedens succes, lig med talent (f.eks. også specialister og ikke kun lederspirer), men hvordan identificeres og udvikles talenterne, uden at man skaber selvopfyldende profetier og gør de øvrige ansatte til et B-hold? Virksomhederne sukker efter løsninger på dette dilemma.
- Højt engagement hos medarbejdere på gennemrejse. Top performance kræver (foruden kompetence) højt engagement. Hvordan sikrer ledere dette hos medarbejderne, når vi samtidig har Europa-rekord i mobilitet, så en tredjedel af arbejdsstyrken skifter job hvert år? Kan man få hjertet til at banke for virksomheden, før »sig nærmer tiden, da jeg skal væk,« som Blicher skrev.
- Fra lønmodtagere til frie agenter: Arbejdsmarkedet er i opbrud, fleksibiliteten stiger, man bliver løst tilknyttet – og er ikke længere ansat i – en virksomhed, man arbejder for flere virksomheder på samme tid osv. Det bliver den nye sort, og det stiller enorme ledelseskrav at lede sådanne ”løse fugle”, frem for fastansatte medarbejdere.
- Nærværende ledelse på distancen: Virtuel ledelse, hvor øjenkontakt erstattes med mail, Skype mv., breder sig som en steppebrand. Der arbejdes på tværs af geografi og tidszoner som aldrig før, fordi det er hurtigt, fleksibelt, billigt og kan skabe en bedre balance mellem arbejds- og privatliv. Men hvordan leder man medarbejdere, man måske aldrig ser?
- De digitalt indfødte kræver mening, men hvis mening? De nye generationer ønsker meningsfuldhed, etik og social ansvarlighed. Det er en vanskelig ledelsesopgave at dreje dette fokus i retning af noget, der også er godt for virksomheden, hvis de unge siger ”mig først” og ikke ”1. maj”.
- Made in Denmark: Er dansk ledelse en truet dyreart? Vi priser dansk ledelse (involvering, ansvar, autonomi, lav magtdistance osv.), fordi denne ledelsesform får det bedste frem i medarbejderne. Men kan den bruges/overleve i en global økonomi med andre nationale kulturer og mindset?
- Den gyldne trekant: Fra purpose og passion til performance. Hvordan kan ledere skabe – og skabe forståelse for – et overordnet formål eller værdisæt på en sådan måde, at det udmønter sig i passion og engagement – og ultimativt fører til øget performance?
Aldrig har vi set så meget værdi- eller purpose-drevet ledelse som i disse år, men vi mangler beviset på, at det også fremmer produktivitet og konkurrenceevne.
Der er nok at tage fat på, men ”nød lærer nøgen leder at spæne”, og det gælder også ledelsesforskerne.
