Billig benzin kan give investorer panderynker

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

De seneste uger er prisen på olie faldet med små 10 procent efter at have ligget med en stabil tøndepris omkring 55 dollar i fire måneder som resultat af OPEC-aftalen fra november. Men skyldes olieprisens fald markedsstøj eller noget dybere? Jeg tror det sidste.

Meget tyder på, at kombination af problemer i OPEC og tegn på stigende olieproduktion i USA kan trykke olieprisen yderligere. Men mens olieprisfaldene ultimo 2015 og primo 2016 var så voldsomme, at de rystede både den globale økonomi og de finansielle markeder, så venter vi mere beskedne effekter denne gang.

Når olieprisen falder, presser det energiselskaber og også investeringsmarkeder i en række lande med stor olieafhængighed – fx Rusland, Brasilien og Norge. Den aktuelle situation peger på, at investorerne her må være forberedte på, at risikoen for markedsuro igen er tiltagende.

For omtrent et år siden ramte olieprisen det laveste niveau i næsten et årti efter i løbet af 18 måneder at have taget faldet fra over 100 dollar for en tønde til 27. Katalysatoren var kraftig vækst i den amerikanske skifferolie samt OPEC’s initiale modvilje mod at fungere som den ventil, der ved at sænke produktionen kunne genskabe balancen mellem udbud og efterspørgsel. Forholdene tvang prisen under 30 dollar, og markedstilpasning blev sikret via en konkursbølge særligt blandt USA’s skifferolieproducenter. En tilpasning, der sænkede produktionen og lagde grunden til prisstigninger til 45-50 dollar.

OPEC-landene var dog ikke tilfredse og aftalte derfor produktionsbegrænsningen, der har sikret stabilitet og hævet prisen yderligere 15 pct. siden efteråret. Indtil de fald, vi har set for nylig, har olieprisen i fire-fem måneder ligget meget stabilt omkring 55 dollar pr. tønde. Og det er atypisk. Stabiliteten i prisen stikker ud fra det normale mønster med store udslag op og ned.

Men OPEC’s aftale har fra start haft indbyggede problemer. OPEC bærer en større del af byrden end non-OPEC, flere lande inden for OPEC er friholdt, og overholdelse af aftaler har aldrig været OPEC’s stærke side. Desuden har flere af landene anstrengte offentlige finanser efter halveringen af olieprisen – det giver incitamentet til at snyde på vægten.

Seneste data tyder dog på, at OPEC overholder aftalen flot. I hvert fald samlet. For mens nogle har produceret for meget, har Saudi-Arabien kompenseret ved at sænke produktionen med næsten 40 pct. ud over det aftalte – og det er næppe holdbart. Non-OPEC har ikke leveret, trods det at de lovede ret begrænsede nedskæringer, og samtidig har den højere oliepris genetableret rentabiliteten blandt flere skifferolieproducenter i USA, hvorfor udbuddet stiger her.

Der synes ganske enkelt at være for mange skrøbeligheder i fundamentet under vinterens højere oliepris til, at det virker sandsynligt, at det er holdbart.

Ændringer i olieprisen påvirker såvel forbrugere som investorer, og mens forbrugeren kan se frem til en lidt billigere køretur til Sydfrankrig til sommer, må investorer i energiselskaber og oliefølsomme markeder forberede sig på uro.