Kursmanipulation – dydens sti er smal

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Kursmanipulation er ikke bare forbudt, det er også forbundet meget hård straf. Det slog Landsretten fast i dommen over Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup, hhv. tidligere bestyrelsesformand og adm. direktør for Parken Sport og Entertainment (PSE), i den forgangne uge. Halvandet års ubetinget fængsel til hver lød straffen på samt konfiskation af fortjenester på hhv. 9 mio. kr. og 800.000 kr.

Det er en markant skærpelse af byrettens strafudmåling, og desuden bliver selve det børsnoterede selskab idømt en bøde på 13 mio. kr., ligesom en børshandler idømmes en betinget dom på fire måneders fængsel for at have medvirket til kursmanipulationen.

Det er hårdere straffe end hidtil set, og det kan danne ny præcedens under forudsætning af, at strafudmålingen ikke nedsættes i en eventuel og nok sandsynlig Højesteretssag. Sagen har stor principiel betydning og vil højst sandsynligt blive anket, selv om heldet mildt sagt ikke var med de to hovedpersoner ved deres anke af Byrettens afgørelse.

Bagmandspolitiet har hungret efter en succes, og med Landsrettens dom i sidste uge må man sige, at den endelig kom som en gave inden for området for markedsmisbrug.

Klare regler

For børsmarkedet er det godt at få sat klare regler for, hvor grænserne ligger, når det drejer sig om, hvad man ikke må mht. kursmanipulation. Man kan synes, at det lyder enkelt: Selvfølgelig må man ikke manipulere med kursen på et værdipapir. Det er grundlæggende, at markedets frie kræfter, dvs. udbud og efterspørgsel, skal fastsætte kursen på et værdipapir. Man må således ikke ”snyde” markedet ved systematisk at købe op eller sælge ud alene med det formål at påvirke ligevægtsprisen – og slet ikke lægge falske ordrer eller indberetninger ind, så øvrige markedsdeltagere vildledes. Netop det er, hvad sagen om PSE angår.

Man skal imidlertid ikke langt tilbage i historien, hvor det var en del af spillet og ganske almindelig praksis. Så der har skullet noget indlæring til i miljøet.

Men faktisk er der stadig markedspåvirkende aktiviteter, som er fuldt lovlige.

I forbindelse med børsintroduktioner findes der et begreb, som hedder stabiliseringsperioder, hvor investeringsbankerne, som står for udbuddet af aktier, har mulighed for at købe (eller sælge) aktier i markedet for at modvirke uhensigtsmæssige kursudsving.

En positiv effekt

Der er næsten ikke nogen store børsnoterede selskaber, som ikke har massive aktietilbagekøbsprogrammer. Ret beset køber selskabet aktier op i markedet til markedsværdi, og det burde ikke have betydning for selskabets ”reelle værdi”, men det er åbenlyst, at det har en positiv effekt på kursen, at der findes en stor stabil køber på fondsbørsen.

I modsætning til forløbet omkring kursmanipulationen i PSE sker det i fuld offentlighed, og deraf den store forskel. Men den reelle økonomiske effekt er den samme – blot at den ”legale kurspleje” ikke kræver 18 måneders ubetinget fængsel.

Efter sidste uges dom i PSE-sagen vil der næppe være nogen, som føler sig fristet til at følge eksemplet, og det er rigtigt godt for børsmarkedet at vide.

Aktiemarkedet stimuleres dog fortsat af den ”legale kurspleje”, som har et væsentligt større omfang.

For markedsdeltagerne, dvs. investorer og udstedere af værdipapirer, er det afgørende at have et effektivt og velfungerende børsmarked. Kursmanipulation er ødelæggende for det. Så derfor er det sundt at få sat en streg i sandet om, hvad der er o.k. og ikke o.k. Men kurspleje vil ikke være afskaffet derved. Den vil blot være mere gennemskuelig og reguleret.