Skal man være bekymret for Sydeuropa? Ja, men først om et par år

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Grækenlands problemer eksisterer stadig. Landets statsgæld udgør omkring 180 pct. af bruttonationalproduktet (bnp). Gælden er voksende, og væksten i bnp er flad. Samtidig er grækerne igen begyndt at trække penge ud af bankerne, og landet huspriser er på vej til at være halveret siden 2008.

Landets ledende indikator er blevet negativ, hvilket medfører, at vi kan forvente lavere (negativ) vækst i bnp i de kommende måneder. Grækenland er i forhandlinger med EU og IMF om nødlån, som kan købe landet endnu mere tid til at gennemføre de reformer, der for første gang i årtier skal gøre græsk økonomi konkurrencedygtig. Men landets befolkning er trætte af reformer, og det virker ikke sandsynligt, at man kan gøre nævneværdige fremskridt, hvad dette angår.

I Italien er udsigterne bedre, men situationen er alligevel alvorlig, og grundet den italienske økonomis størrelse, skal investorer være mere bekymrede for Italiens skæbne. Bekymringen drejer sig i særlig grad om en eksplosion af dårlig gæld i italienske banker i kølvandet på finanskrisen. Godt nok ser det ud til, at udviklingen ikke længere accelererer, men der kan stilles et stort og rungende spørgsmålstegn ved italienske bankers soliditet og deres afhængighed af billig finansiering samt lempelig pengepolitik fra ECB.

Markedet er til en vis grad bekymret, fordi ovenstående problemer ikke er løst og heller ikke umiddelbart ser ud til at blive det. Det er eksempelvis cirka fire gange så dyrt at forsikre sig imod en italiensk banks konkurs, som det er at forsikre sig imod en skandinavisk banks konkurs.

Med de kommende valg i Frankrig (23. april) og Tyskland (august eller september) kan man som investor frygte, at ovenstående problemer kan få negativ indflydelse på sine aktieinvesteringer.

Imidlertid vil de kommende måneder og kvartaler være præget af væsentligt stærkere vækst, højere inflation og højere renter end vi har set i de forgangne tre fire år. De ledende indikatorer peger i vejret i USA, Kina, Japan og Europa. Godt nok ser de sløve ud i Sydeuropa, men i resten af Europa går det faktisk ganske udmærket.

Antallet af byggetilladelser i eurozonen stiger for tiden med 24,6 pct., hvilket er den højeste vækst siden 2003. Dertil kommer, at optimismen i diverse PMI-surveys, forbrugertillidsundersøgelser etc. er ganske stærk i både eurozonen og USA.

Man bør derfor som investor ikke lukke øjnene for problemerne i Grækenland og Italien, men den slags problemer tenderer at være håndterbare og ikke fylde så meget i markedets perspektiv, når økonomien og de finansielle markeder klarer sig fint. Der er med stigende vækst og inflation også udsigt til, at problemerne bliver mere håndterbare over de kommende måneder eller kvartaler. Dog vil de formodentlig springe op igen, når konjunkturerne forværres igen om et år eller to.