Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Svinsk godt. Eller gryntende gak for skatteydernes penge

De danske forbrugere har 11 – gentager: elleve – forskellige større mærkningsordninger at holde styr på, når de køber ind. Nu lancerer fødevareminister Esben Lunde Larsen en ny.

Grise, der har haft et godt liv, har fra næste måned et hjerte-mærke, når de er blevet skåret ud i flæskestege og koteletter, pakket ind i cellofan og lagt i køledisken. Altså i Føtex. I Kvickly har svinekød allerede længe haft hjerter. Men en anden slags hjerter. For Coop-butikker har en anden definition af dyrevelfærd end Dansk Supermarked-butikker, og de sætter også hjerter på kød fra lam, kyllinger og kalve, der har levet et godt liv. Det gør Dansk Supermarked ikke.

Så enkel bliver verdenen fra maj. Forbrugere, der lægger vægt på dyrevelfærd, skal fremover holde styr på slags hjerter og huske på, om de står i Bilka, Føtex eller Netto eller i Kvickly, Brugsen, Irma eller Fakta. De skal også vurdere, om de hælder mest til det ny eller det eksisterende hjertemærkes definition af et godt griseliv.

Det nye hjertemærke blev holdt over dåben for en uge siden af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, hvis embedsmænd har udviklet mærket sammen med Landbrug & Fødevarer og Dansk Supermarked. Arbejdet med den nye mærkningsordning begyndte for snart tre år siden. Ret hurtigt stod Dyrenes Beskyttelse, Økologisk Landsforening og Forbrugerrådet Tænk af. Begrundelse: Mærket er skruet sådan sammen, at det skal få lidt dyrevelfærd til at se ud af meget. Coop sprang fra for et års tid siden med samme forklaring. Den forklaring mener andre i branchen så er hykleri. De skinhellige brugsfolk vil bare beskytte deres bornholmergris mod konkurrence. Kort efter lancerede de deres eget hjertemærke.

Resultatet af tre års embedsmandsarbejde og mange møder i Miljø- og Fødevareministeriet er derfor blevet et mærke for dyrevelfærd, som støttes af landets svineproducenter, Dansk Supermarked og De Samvirkende Købmænd. Nix weiter.

Man kan gætte på, hvor stor en succes sådan et mærke kan blive.  En del jyder vil her nok kigge ned, skrabe i jorden med foden og mumle et langtrukkent ”jooh”. Det betyder: ”Jeg ville ikke selv satse en plovmand på det der, men nu er jeg jo ikke ekspert”.

Esben Lunde Larsen kunne have sat foden ned, da han tiltrådte som miljø- og fødevareminister i det spæde forår 2016. Da fremstår mærket strippet for troværdighed - undsagt af alle andre end landbruget og Dansk Supermarked. Muligvis meget uretfærdigt og muligvis efter politiske intriger. Men sådan er det. Mærkningsordningen ligner en klar tabersag, da Esben Lunde Larsen overtager sagsbunkerne i ministeriet. Forbrugernes organisation har vendt tommelfingeren nedad, det samme har økologerne, og nu er landets næststørste detailkæde også ude.

På Slotsholmen afliver man sådan et projekt ved at hive de tilbageværende støtter ind til et møde med ministeren og forklare, at nogle forudsætninger har ændret sig. Desværre. Og meget ærgerligt. Idéen er fremragende og har på enhver måde ministerens fulde opbakning, men der er også en virkelighed derude, og den spænder ben for en realisering lige nu. Og så videre. Efter mødet langtidsarkiverer ministeriet så projektet på bunden af Frederiksholms Kanal ved siden af de stjålne cykler og de rustne ølkapsler. Videre mod nye sejre.

Men alt det gør den miljø- og fødevareminister og hans topembedsmænd ikke i foråret 2016. De kører på. Den nye mærkning af svinekød SKAL blive til noget.

Ministeren og hans embedsmænd er ude i et foretagende, der ikke kan gå godt efter almindelig logik. Det er der to grunde til.

Den ene grund er, at danske forbrugere i forvejen har 11 – gentager: elleve – forskellige større mærkningsordninger at holde styr på, når de køber ind. På fødevareområdet kan blandt andet nævnes Ø-mærket, Svanemærket, Fairtrade og Nøglehullet. Læg en ny mærkning oven i der kun dækker den dyrevelfærdsmæssige side af svinekød, og hvor forbrugeren skal gå rundt og huske på, at den kun anvendes i nogle butikker, ikke andre.

Den anden grund er troværdighed. En mærkning får typisk værdi ved at låne troværdighed af en institution eller organisation, som forbrugerne har tillid til. FSC-mærket, som mange kender fra havemøbler, får for eksempel værdi, fordi forbrugerne tror på, at den uafhængige non-profit organisation FSC har styr på bæredygtig produktion af træ.

Hvis man på det ministerielle hjertemærke med de samme briller, skal forbrugerne stole på en helt ny mærkningsordning, der bakkes op af Miljø- og Fødevareministeriet, Landbrug & Fødevarer, Dansk Supermarked og De Samvirkende Købmænd - og undsiges af Dyrenes Beskyttelse, Økologisk Landsforening, Forbrugerrådet Tænk og Coop. Værsgo og vælg hvem du tror mest på, når det gælder dyrevelfærd.

Det tegner altså til at blive op ad bakke for det nye mærke. Så stålsat som ministeren og hans embedsmænd er, kunne det godt lede til en formodning om, at der er afsat et syvcifret beløb i skattekroner til at lære danskerne at kigge stjerner. Svinsk godt. Eller gryntende gak.

Anders Heide Mortensen er erhvervspolitisk kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

BRANCHENYT
Læs også