»Erhvervslivet svømmer i kontanter, men investerer for lidt i fremtiden«

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Der er grundlæggende to måder, man kan blive rigere på: man kan arbejde mere eller arbejde klogere. Økonomisk udvikling er det, der finder sted, når man som samfund arbejder klogere, og som vi måler i form af øget produktivitet.

Det er derfor også en udfordring, at produktivitetsvæksten i Danmark har været relativt lav siden midten af 1990’erne. Situationen er ikke så slem, som den ofte bliver gjort til – eksempelvis har produktivitetsvæksten i industrien være højere end i både Tyskland og Sverige de seneste 15 år.

Men hvis danskerne skal sikres gode levevilkår i fremtiden, skal produktiviteten fortsat øges, ikke mindst også i serviceerhvervene.

Det kræver mere og bedre uddannelse, og det forudsætter, at vi hele tiden benytter os af ny og førende teknologi. Derfor er det både fornuftigt og nødvendigt at få virksomhederne til at investere mere – særligt i forskning og udvikling.

Det borgerlige standardsvar på det er at lette kapitalbeskatningen. Men når man letter kapitalbeskatningen er man i et eller andet omfang også nødt til at sænke topskatten. Ellers kan man få en spekulation i, at flere vil have deres løn udbetalt som del af det at drive virksomhed. Og vupti, så bliver produktivitetsudfordringen til et argument for lavere topskat.

Spørgsmålet om kapitalbeskatning kunne tages seriøst, hvis det var sådan, at der manglede penge i de danske virksomheder. Det gør der bare ikke. Danmarks største selskaber tjener penge som aldrig før. I hvert fald når vi ser på de 1.000 største selskaber. De viste sidste år et samlet overskud efter skat på 145 mia. kr. Det er 16 mia. mere end året før og højere end i 2007, da verden endnu ikke var blevet kriseramt.

Samtidig udbetaler aktieselskaberne i dag større udbytter end før finanskrisen. Til gengæld er investeringer i forskning og udvikling stagneret. De udvikler sig overhovedet ikke.

Bundlinjen er, at virksomhederne klarer sig godt, og at de udbetaler mere og mere til aktionærerne. Men de investerer ikke mere i fremtiden – eller det, der gerne skulle øge produktiviteten. Der er derfor ingen grund til at gøre det billigere at trække penge ud af virksomhederne. Tværtimod bør de stagnerende investeringer hjælpes frem. Og det gør man bedst ved at gøre det mere attraktivt at beholde penge i virksomhederne.

Derfor er det godt, at Socialdemokratiet nu har foreslået en ny skatterabat for investeringer. Noget som Venstre-regeringen faktisk også foreslog i sin 2025-plan.

Lavere beskatning af kapitalindkomst vil give virksomhederne øgede incitamenter til at tænke kortsigtet. Det vil løse et problem, der ikke findes. Et fradrag til investeringer vil omvendt øge incitamentet til at tænke langsigtet, og gøre det til en bedre forretning at investere.